Når en forfærdelig ekskæreste kommer ind og ødelægger stemningen i »Paradise Hotel«, er det selvfølgelig ikke tilfældigt, men et nøje tilrettelagt træk fra programmets produktionsfolk for at skabe drama. I rendyrkede realityprogrammer som f.eks. »Paradise Hotel«, »Fristet« og »Robinson Ekspeditionen«, må man gerne skabe en verden, som programmernes virkelige mennesker skal forholde sig til.
Sådan lyder meldingen fra produktionsfolk i produktionsselskaberne Mastiff og Sand TV. Det sker i kølvandet på den heftige debat, der har været om iscenesættelse på TV, efter at et klip fra en iscenesat demonstration ved en fejl havnede i DRs TV Avisen.
»I reality skaber vi en verden, en arena, en ramme, et twist osv. Men derfra slipper vi bolden og ser, hvad der sker. Først skaber man rammer og motorer, og så læner vi os tilbage og håber på, at fortællingen udvikler sig: Uscriptet drama hvor man i stedet for at hive Brad Pitt ind for at spille skuespil lader en »rigtig« person spille verdens letteste rolle: Sig selv,« siger Jacob Juhl.
Han har i mange år arbejdet med realityprogrammer, bl.a. »Robinson Ekspeditionen«, og er nu programchef på Mastiff, hvor han arbejder med »Paradise Hotel«. Mastiff står også bag programmer som »Vild med dans«, »Toppen af poppen« og »Kongerne af Rømø«, og ifølge Juhl er iscenesættelse på TV »business as usual«:
»Der er intet regelsæt, men vi manipulerer ikke med virkeligheden i ond tro. Iscenesættelse er et såkaldt fortællegreb, og hvis man undervurderer seerne, begår man en alvorlig fejl. For seerne ved så sandelig godt, hvad der foregår,« siger han.
Ifølge Jacob Juhl er der dog mere klare regler omkring iscenesættelse i rendyrkede realityprogrammer som »Paradise Hotel«. Reglerne er uskrevne, men sidder alligevel på produktionsfolkenes rygmarv.
Umuligt at lave entydige regler
Sand TV er endnu et stort produktionsselskab, der står bag reportageserier som »De unge mødre« og »Singleliv« og derudover har lavet dokumentarer og temalørdage til DR1 og DR2. Programchef Stig Reinicke er enig med Jacob Juhl i, at reglerne for iscenesættelse er anderledes for realityprogrammer:
»I realityshows som f.eks. »Fristet«, »Paradise Hotel« og »Robinson Ekspeditionen« må du gerne ændre på folks virkelighed. Men »De unge mødre« er f.eks. et klassisk reportageprogram, og allerede her laver man en kontrakt med seerne om, hvad de kan forvente af programmet. I reportageserier er troværdigheden omkring de medvirkende i højsædet, og man må ikke ændre på virkeligheden,« siger han.
Direktør hos Sand TV, Jesper Bruhn, fortalte i Berlingske torsdag, at selskabets producenter udformer etiske regler til de forskellige programformater. De handler grundlæggende om, at seerne kender præmissen for det, de ser. Men reglerne er ikke mejslet i sten:
»TV vil altid påvirke virkeligheden, derfor drøfter vi altid løbende etik på vores produktioner. Vi kan ikke lave entydige regler, da mediebilledet ændrer sig, og de etiske udfordringer ofte skifter karakter. Vi betaler f.eks. ikke de unge mødre for at deltage i programmerne, da det vil ændre deres motiv for at deltage,« siger Stig Reinicke.