På Center Sandholm kalder medarbejderne det for »honeymoon«-fasen.

Det er den fase, hvor nyankomne asylansøgere er så begejstrede for at være nået frem til Danmark, at lettelse og glæde overlejrer alt andet.

Væk fra skudsalver, væk fra overgreb, væk fra frygt.

Og når man møder 32-årige Nizar Bakhr i modtageværelset i Center Sandholm, får man det indtryk, at lettelse risler igennem ham. Han er lige ankommet til Danmark. Han venter på at blive registreret og få et midlertidigt ID-nummer. Nizar Bakhr smiler, taler og viser stolt sine medbragte papirer. Han har tjent i den syriske hær, afslører nogle af papirerne. I næsten et halvt år har han været på flugt væk fra byen Afrin i Syrien. Han er rejst over Tyrkiet, over Grækenland og Italien, og selv om familien lige nu er splittet – forældrene og en søster er fortsat i Syrien, en anden søster i Tyrkiet og fire brødre i Grækenland – lægger han ikke skjul på, at denne dag er en mærkedag.

»Min frygt varede, indtil jeg passerede grænsen,« siger Nizar Bakhr via en tolk.

»Jeg har hørt, at der er retfærdigt og trygt i Europa.« Han forklarer, at hans kone er gravid i femte måned med deres første barn. Parret flygtede sammen, men blev adskilt på vejen op gennem Europa. Det er mere end en måned siden, han sidst så hende. Han har fået oplysninger om, at hun befinder sig på et asylcenter i Jylland. Han kan ikke huske centrets navn. Han siger, at parret i alt har betalt 16.000-17.000 euro til menneskesmuglere for at komme til Danmark. Hans far skilte sig af med familiens hus og alle ejendele, for at børnene kunne drage mod Europa, tilføjer Nizar Bakhr.

»Jeg frygtede for mit liv. Vi skulle vælge mellem ild og vand – at blive brændt eller at drukne. Jeg ville blive slået ihjel af regeringshæren, som opfatter mig som desertør, eller dræbt af Islamisk Stat,« siger Nizar Bakhr med reference til den islamistiske terrorbevægelse, som er rullet ud over Irak og Syrien det seneste år.

Nizar Bakhr peger på sin jakkelomme og forklarer, at han har 150 euro tilbage – og så sin taske, som han sidder med i centrets venteværelse. Det er alt, hvad han ejer.

»Jeg er først og fremmest flygtet for mit kommende barns skyld. Jeg håber, at jeg kan få et liv i Danmark og måske åbne en restaurant. Jeg er god til at lave mad. Min største drøm er, at hele familien en dag kan blive samlet,« siger Nizar Bakhr.

Men »honeymoon«-fasen får som regel en ende.

»Typisk stopper den glade og trygge fase efter et par måneder, når de får tid til at tænke over, hvad de faktisk er flygtet fra. De bliver så at sige indhentet af fortiden,« siger Michael Ehrenfels, leder af Center Sandholm.

Center Sandholm ved Birkerød nord for København er asylansøgeres port til Danmark. Indtil nu har det fungeret som centralt modtagecenter, hvor alle flygtninge skal registreres for at påbegynde en ansøgning om asyl i Danmark. De seneste måneder har der været trængsel gennem centrets sorte gitterlåger. Travlheden er så gennemgribende, at de ansatte ved centret, Udlændingestyrelsen og politiet har parkeret mere end 100 biler foran de gule bygninger.

Antallet af flygtninge er ifølge FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, det højeste siden Anden Verdenskrig. Over 50 millioner mennesker er på flugt verden over. Konflikterne i Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik er alle placeret i FNs alvorligste kategori – niveau 3-kriser. Aldrig før har fire lande på samme tid befundet sig på det alvorligste trin. Omtrent 6,5 mio. mennesker fra Syrien er på flugt internt i landet, mens flere end tre mio. mennesker har forladt Syrien, og flygtningestrømmen er de seneste måneder for alvor rullet mod Danmark.

I 2013 ankom godt 7.500 asylansøgere til landet – den største gruppe fra Syrien. Det tal er allerede overgået i år, og det fik fredag justitsminister Karen Hækkerup (S) til at gribe ind ved at indføre en særlig tidsbegrænset opholdstilladelse, så en flygtnings situation allerede vurderes efter ét år og igen efter yderligere to år.

Alene i august i år modtog Danmark 2.287 flygtninge, hvoraf hovedparten er fra Syrien, og september-tallet lader til at blive endnu højere. Antallet har presset de danske asylcentre til det yderste og bl.a. fået politiet til for første gang at åbne yderligere et registreringscenter på Amager for at aflaste Center Sandholm.

»Vi befinder os i en helt usædvanlig situation,« siger Claus Birkelyng, vicepolitiinspektør i Nationalt Udlændinge Center (NUC) under Rigspolitiet:

»Jeg tror ikke, at vi nogensinde har oplevet noget lignende. Vi skal i hvert fald tilbage til flygtningestrømmen fra det tidligere Jugoslavien, og nogle dage bliver det niveau overgået lige nu.«

Claus Birkelyng iagttager slangen af folk, som maser sig frem i køen for at blive den næste, politiet registrerer som asylansøger. I disse dage er de to største grupper syrere og statsløse personer fra Syrien, forklarer han.

Politiet tager foto og fingeraftryk og scanner i første omgang for, om et andet EU-land i virkeligheden har ansvaret for asylansøgeren. I så fald skal vedkommende som følge af den såkaldte Dublin-forordning sendes tilbage til det land. Eksempelvis hvis personens nærmeste familie opholder sig i et andet EU-land, personen har fået visum et andet sted eller allerede er blevet registreret hos myndighederne i et andet EU-land.

De officielle tal for asylansøgere er således bruttotal. Reelt behandler de danske myndigheder færre sager. Hidtil har dansk politi sendt asylansøgere til andre EU-lande i omtrent en tredjedel af tilfældene.

For tiden huser Center Sandholm 600-700 personer. Nogle er lige ankommet og skal registreres hos politiet, andre har fået sat sagsbehandlingen i gang, nogle har fået afslag på asyl og står til at blive sendt ud, og atter andre er på såkaldt tålt ophold, fordi de har begået en alvorlig forbrydelse eller udgør en trussel mod Danmark, men ikke kan udsendes.

»Vi har alle kategorier her,« siger Michael Ehrenfels.

»Alle,« gentager han.

Michael Ehrenfels tilføjer, at samtlige beboere – også dem på tålt ophold – kan gå og komme, som de vil. Nogle har dog daglig meldepligt.

I dag vokser køen foran politikontoret i Center Sandholm, som dagen skrider frem. Det er her, man formelt bliver registreret som asylansøger. Larmen stiger, når døren til kontoret går op. Køen består især af mænd. De hæver både stemme og et plastikchartek med de første indlogeringspapirer og det tildelte ID-nummer, når døren til politikontoret – og Danmark – glider op. En enkelt springer over hegnet for at komme tættere på døren.

»De er desperate,« konstaterer Michael Ehrenfels.

»Mange har mistet familiemedlemmer i hjemlandet eller på vej hertil, og de er tydeligt prægede af de oplevelser, de bærer med.«

I dag bliver der delt lommepenge ud på Center Sandholm. Nyankomne modtager 124 kr. hver anden uge, såfremt de passer deres møder og f.eks. deltager aktivt i rengøring. Personer, hvis asylsag er under behandling, og som er fuldt aktiverede, får små 1.200 kr. hver anden uge. Har man fået afvist sin sag, eller er man på tålt ophold, får man en hygiejnepose med sæbe, shampoo og skrabere.

I et venterum i Center Sandholm sidder omkring 15 helt nytilkomne og venter på at blive forregistreret i centret. En Røde Kors-ansat deler æbler, juice og kiks ud til børnene. Jagar på 26 år er kommet til Danmark i dag. Han er i grøn T-shirt, lyserød polo og grå sweater. Han er kørt i lastbil til Danmark med syv andre. Han kender ingen af dem. Han vil ikke have sit billede eller efternavn i avisen. Han vil heller ikke fortælle, hvor meget eller til hvem han har betalt for at komme hertil.

»Han er forvirret og bange,« siger tolken.

Jagar er flygtet fra den syriske storby Al-Hasakah tæt ved den tyrkiske og irakiske grænse. Han forlod landet, fordi han både frygtede regeringshæren og islamiske oprørere, fortæller han via tolken. Han er også bange for en kurdisk milits, tilføjer han.

»Jeg har hørt, at Danmark er et humant land, hvor samfundet fungerer,« siger Jagar via tolken. På spørgsmålet om, hvad han drømmer om, svarer han prompte:

»Tryghed.«

Jagar bliver kaldt ind af en af de ansatte på Center Sandholm. Han skal registreres.

»Det virker, som om grundangsten har fat i mange af dem,« siger Michael Ehrenfels.

»Men samtidig har jeg sjældent set så samarbejdsvillige flygtninge, selv om jeg ikke er meget for at rubricere folk. Når jeg uden varsel beder syrerne om at flytte center, står de kort efter klar med alle deres ting. De drømmer om et nyt liv.«

En af dem, der drømmer, er 37-årige Esa Alwae. Det er godt en uge siden, at han ankom til Center Sandholm, forklarer han via en tolk. Han er flygtet fra byen Idlib i det nordvestlige Syrien, små 60 km fra storbyen Aleppo, som har været centrum for mange af krigshandlingerne i den syriske borgerkrig. Esa Alwae er flygtet med sine kone og otte børn i alderen tre til 16 år. Flugtruten løb over Egypten, Libyen og Italien og varede mere end tre måneder, forklarer han. Store dele af ruten kørte familien i samme kassevogn. I Syrien arbejdede han som mekaniker, og familien har efterladt huset, inventar, alt, understreger Esa Alwae via tolken.

»Vi frygtede to fronter, både Assads hær og Islamisk Stat,« siger Alwae med reference til Syriens præsident, Bashar al-Assad, og den brutale terrorbevægelse IS.

»Man må give slip på alt, når man flygter, men det vigtigste er, at børnene har klaret turen.«

Parrets otte børn sidder rundt om en bænk ved Center Sandholm. Flere af dem skiftevis smiler og gaber, mens deres far bliver interviewet. Esa Alwae siger, at han ikke kender nogen i Danmark, men forklarer:

»Vi havde hørt rygter om, at Danmark er et trygt og retfærdigt land, og derfor søgte vi hertil. Min drøm er, at mine børn kan få en fremtid her – og lære noget.«

Epilog 8. oktober 2014: Denne reportage blev bragt første gang den 20. september. På det tidspunkt vurderede regeringen, at 10.000 asylsøgere ville komme til Danmark i løbet af hele 2014. Det skøn har regeringen nu fordoblet, så 20.000 flygtninge ventes at søge om dansk asyl i år.