Vil du gå på efterløn? Nej, tak.

Den gennemsnitlige alder, hvor erhvervsaktive danskere begynder at nyde deres otium, er nu oppe på 65 år og to måneder. Det er tre år mere end for 13 år siden.

Samtidig er der i dag 59 pct., som arbejder, til de har nået alderen for folkepensionen. Og en stadig større del af danskerne arbejder, efter de er blevet 65 år.

Det viser nye tal fra Forsikring & Pension, F&P, og den senere pension er lidt af en guldgrube for danskerne. Mere præcist betyder tre år mere på jobbet mellem 50.000 kr. og 133.000 kr. mere i samlet pension om året før skat afhængigt af indkomst, viser beregninger fra Danske Bank.

F&P har analyseret pensionstidspunktet med udgangspunkt i udviklingen fra 2004 til i dag, fordi man dengang satte alderen for folkepensionen ned fra 67 år til 65 år, og samtidig indførte man en gulerod, så danskerne kunne få ekstra folkepension, hvis de blev på arbejdsmarkedet, efter de kunne være gået på pension.

Vicedirektør i F&P, Jan V. Hansen, mener, at udviklingen er udtryk for, at de seneste 20 års mange tilbagetrækningsreformer har virket.

»Folkepensionsalderen er blevet tidspunktet at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på for over halvdelen af danskerne. Det er langt flere end i 2004, hvor det kun var tilfældet for 14 pct. Fra at være et lille mindretal, der venter til folkepensionen, er det nu det dominerende tidspunkt, hvor danskerne trækker sig tilbage,« siger Jan V. Hansen.

»Du bliver belønnet for at gå senere på pension. Samtidig er virksomhederne blevet bedre til at fastholde de erfarne medarbejdere. Lige efter finanskrisen faldt den generelle beskæftigelse meget, men for seniorerne har situationen været en anden,« siger Jan V. Hansen, der tror på, at tendensen vil forsætte, så danskernes gennemsnitlige pensionsalder kommer til at stige endnu mere i årene fremover.

»Den afgørende test kommer i 2019. Til den tid bliver alderen for folkepension for første gang hævet med et halvt år. Det bliver interessant at se, om det her kan fortsætte, men vi må håbe, at det kommer til at ske. Det er den afgørende forudsætning for, at vi i den danske økonomi har råd til den velfærd, vi gerne vil have,« siger Jan V. Hansen.

Flere penge om måneden

Ser man på det rent privatøkonomiske, skæpper det også godt i kassen hos den enkelte at blive på jobbet, påpeger privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen i Danske Bank.

»Det giver en del flere penge om måneden at udskyde pensionen. Ud over pengene betyder det nok også noget for beslutningen om at blive i arbejde længere, at man har et spændende job, hvordan man har det fysisk, og hvornår ægtefællen går,« siger hun.

Bankens rådgivere oplever generelt, at flere ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet end tidligere og søger rådgivning til at gøre det. Hun påpeger desuden, at de, der går pension netop nu, er dem, der har udsigt til at være længst tid på pension.

»De har udsigt til omkring 25 år på pension afhængigt af, hvordan de har det. Hvis man ser ti til 20 år frem i tiden, hæves pensionsalderen. Vi har allerede set en stigning i levealderen for dem, der går på pension lige nu, og hvis de tænker, at de har nogle gode år i sig endnu, er der en økonomisk gevinst i det,« siger hun.

Mange er friskere

Startskuddet til de mange reformer kom med finansloven helt tilbage i 1998, hvor vilkårene for at gå på efterløn blev strammet. En anden af de helt store omvæltninger var i 2011, hvor man vedtog velfærdsreformen. Den betød, at man for alvor begynder at skrue på, hvornår danskerne kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det sker ved, at efterlønsperioden bliver forkortet til to år, og at folkepensionsalderen gradvist bliver hævet fra 65 år til 67 år i årene fra 2019 til 2022. Herefter er det meningen, at alderen for både efterlønnen og folkepensionen skal justeres hvert femte år afhængigt af, hvordan vores gennemsnitlige levetid udvikler sig.

De uafhængige privatøkonomiske rådgivere oplever, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er et af tidens emner blandt deres kunder.

»Mange spørger, hvad det vil betyde i kroner og øre at arbejde et år mere. Og det har stor økonomisk betydning. En cirka 20-årig udbetaling er ikke unormal, så der er sparet fem procent af opsparingen ved at tage et år mindre. Så indbetales der et år mere, og der er også lønindkomst i det år. Endelig kommer effekten af opsat efterløn og pension. Det kan være mange hundrede tusind kroner, det drejer sig om,« siger Hans Peter Christensen, direktør og partner i Uvildige.dk.

Marianne Thørs fra Confida oplever blandt sine kunder, at det også kan dreje sig om en nødvendighed at udsætte pensionstidspunktet.

»Mange føler, de er nødt til at blive, fordi de ikke har nok til pension, når udbetalingsalderen bliver sat op. Men der er jo også den økonomiske gulerod ved at blive for eksempel tre år ekstra. Det er mærkbart, og mange er jo friskere i dag, end de var for år tilbage, når de kommer til pensionsalderen,« siger hun.