Tusinder af danskere oplever, at det egentlig ikke kan betale sig for dem at spare op til pension. Opsparingen rammes af skat og modregning i offentlige ydelser, så det i værste fald helt æder de sidst opsparede kroner inden pensioneringen.
Nu viser en rundspørge fra Nordea Liv & Pension, at i alt 22 procent af de erhvervsaktive danskere har trådt på bremsen i deres pensionsopsparing af denne årsag. Blandt de adspurgte over 50 år er det 25 procent, der holder igen for ikke at blive modregnet og dermed miste penge på at spare op.
Effekten af modregningen er kendt som det såkaldte samspilsproblem, og regeringen arbejder på at finde en løsning. Hvis der ikke gøres noget, vil antallet af danskere, der rammes af samspilsproblemet, også vokse voldsomt i takt med, at arbejdsmarkedspensionerne bliver fuldt udbyggede i de kommende år. Ifølge en fremskrivning, som cheføkonom Jens Christian Nielsen i Nordea Liv & Pension har lavet, vil antallet stige fra 350.000 til 440.000 pensionister frem til 2040.
»Flere og flere danskere rammes over den kommende årrække af modregning i offentlige ydelser. Derfor vil der også blive stadig flere danskere, der fravælger pensionsopsparing, hvis ikke problemet løses. Danskerne skal have sikkerhed for, at det kan betale sig at spare op til pension,« mener Jens Christian Nielsen.
Men problematikken er kompliceret, og undersøgelsen viser også, at 35 procent af de erhvervsaktive danskere slet ikke kender til reglerne.
Aftale mellem regeringen og DF
Blandt de unge mellem 18 og 34 år er det 55 procent, der er uvidende om reglerne, mens det blandt de 50 til 64-årige kun er 22 procent, der ikke kender reglerne. Netop i den ældre gruppe er der også flest, der svarer, at de holder igen med pensionsopsparingen på grund af samspilsproblemerne. Og dermed kunne der være flere, der holdt igen med at spare op, hvis de vidste, at de ville blive ramt af samspilsproblemet, vurderer cheføkonomen.
Det første skridt til at afhjælpe problemet blev taget med en aftale i sommer mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at gøre det mere fordelagtigt for alle at spare op til pensionen. Aftalen medførte især, at der i de sidste fem år på arbejdsmarkedet kunne spares mere op på såkaldte alderspensioner, der ikke modregnes i offentlige ydelser. Men aftalen sparkede også en stor del af arbejdet til hjørne ved blot at slå fast, at der skal bruges en årlig pulje på 2,4 milliarder kroner til at håndtere samspilsproblemet – og det er endnu ikke lykkedes for regeringen at indgå en aftale om, hvordan det skal foregå. Emnet er en del af de fastkørte forhandlinger om en skattereform mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Men Jens Christian Nielsen forventer, at puljen skal gå til et yderligere skattefradrag på pensionsindbetalinger.
»Vores undersøgelse viser også, at det vil være fornuftigt at øge fradraget på pensionsindbetalingerne,« konkluderer han på baggrund af, at 74 procent af de adspurgte i rundspørgen vil bruge evt. ekstra penge mellem hænderne til enten at spare mere op eller til at afdrage gæld.
Kun ti procent vil bruge ekstra midler til øget forbrug.
»Det viser, at danskerne vil handle helt i overensstemmelse med hensigten, der er med at øge fradraget på pension. Det understreger, at danskerne gerne tager ansvar, hvis reglerne er fornuftige,« mener Jens Christian Nielsen.