I 1905 udviklede den belgisk-amerikanske kemiker Leo Hendrik Baekeland det hårde plastikmateriale bakelit, hvorved han uforvarende satte gang i en industriel revolution, der har forandret planeten.

Industrien tog med kyshånd mod hans kemiske opskrift, hvorefter Europas og Amerikas fabrikker begyndte at spytte det formvenlige materiale ud som bl.a. radiokabinetter, grydehåndtag, elektriske stik og legetøj.