Undervandsdroner skal rydde op i de norske fjorde
En død delfin var med til at åbne nordmændenes øjne for forureningen af deres fjorde. Nu tages små, fjernstyrede undervandsbåde i brug for at lokalisere affald i Oslofjorden.
En død delfin var med til at åbne nordmændenes øjne for forureningen af deres fjorde. Nu tages små, fjernstyrede undervandsbåde i brug for at lokalisere affald i Oslofjorden.
De norske fjorde har længe inspireret landets kunstnere og tiltrukket strømme af turister. Om vinteren glitrer deres isdækkede overflader ved siden af de snedækkede fjelde, som en drøm om naturlig og uberørt skønhed.
Oslofjorden strækker sig sydpå fra landets hovedstad, og dens mørke vande gemmer på en guldgrube, som burde interessere enhver nyfigen arkæolog eller snushane fra tidens populære Nordic Noir: Her er nips og løsøre fra vikingetiden, her er skatte fra Hitlers sunkne krigsskibe og måske ligefrem et par ofre for drab og vindblæste intriger.