Der er brug for en revolution af uddannelsessystemet, mener de Radikale.

En kvart million danskere har i dag job, som meget nemt i de kommende år kan automatiseres, og hvor arbejdstagerne kan erstattes af robotter og ny teknologi. Det viser en ny rapport, som McKinsey har udarbejdet for Disruptionrådet.

Ifølge den radikale gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, er det derfor tid til, at alle lønmodtagere selv sparer op til deres efteruddannelse på samme måde, som de i dag selv sparer op til ferie og pension.

»Vi skal tage det samme samfundsmæssige spring, som vi gjorde, da arbejdsmarkedspensionerne blev oprettet, og da alle fik ret til ferie,« siger hun.

De Radikale forestiller sig en personlig konto, som betyder, at lønmodtagere kan tage efteruddannelse i en måned uden at gå ned i løn. Selv skal man ifølge det radikale forslag betale et tredjedel, mens arbejdsgiveren betaler to tredjedele, således at man altid har penge til en måneds uddannelse stående på kontoen.

En af de store udfordringer er i dag, at dem, der sidder i de mest udsatte job, er dem, der efteruddanner sig mindst. Og når de skifter job, er det til andre udsatte funktioner, viser rapporten fra McKinsey.

»Når man selv er forpligtet til at spare op, og arbejdsgiveren også er det, er der også rigtig meget, man går glip af, hvis ikke man bruger pengene. Derfor vil der være en større motivation. Det vil være lidt som ikke at hæve sin pension,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Hvis ikke man bruger sine uddannelsespenge, vil man dog ifølge det radikale forslag kunne få udbetalt 40 procent af dem fem år efter, at man er gået på pension.

Trepartsaftalen er et skridt på vejen

For godt en måned siden indgik regeringen en trepartsaftale om efteruddannelse med arbejdsmarkedets parter. Aftalen indeholder blandt andet en særlig pulje på 400 millioner kroner, som skal hjælpe de faglærte og ufaglærte med at hæve deres kvalifikationer til fremtidens arbejdsmarked.

Desuden hæver man med aftalen den ydelse, som ansatte får udbetalt på eksempelvis AMU-kurser, fra 80 til 100 procent af dagpengesatsen.

»Hvis man har været ti år på arbejdsmarkedet, går man ikke bare tilbage på en indkomst på SU-niveau. Det er en del af problemet,« siger Sofie Carsten Nielsen, som mener at trepartsaftalen blot er »et lille bitte skridt« på vejen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er parat til at se på efteruddannelsen og uddannelsessystemet generelt med helt nye briller for at forhindre, at en stor gruppe lønmodtagere bliver efterladt på perronen.

Socialdemokraterne er derimod meget skeptisk over for de individuelle konti til efteruddannelse.

»Dem, der bliver truet af robotternes indtog, er jo dem med de korteste uddannelser. De har ikke taget en længerevarende uddannelse og har ikke trukket på uddannelse i noget stort omfang. Det skal ikke være sådan, at man skal til at spare op af sine egne penge for at få sig en uddannelse, fordi ens job forsvinder. Det må være en opgave for arbejdsmarkedets parter og staten,« siger partiets uddannelsesordfører Jan Johansen.

Han mener at motivationen til at videreuddanne sig kommer, når virkligheden rammer.

»Jo mere man ser, at job bliver udfaset og robotterne hjælper til, des mere vil man indse, at man bliver nødt til at tage noget efteruddannelse,« siger han.