BERLIN/BRUXELLES: EU og USA udvider kredsen af russere, der skal have indrejseforbud og må se deres bankkonti spærrede. Det sker for at straffe Rusland og for at lægge pres på præsident Vladimir Putin frem mod det planlagte præsidentvalg i Ukraine 25. maj. I Washington, D.C. præsenterede den amerikanske regering en liste med nye navne på syv russiske regeringsrepræsentanter og 17 virksomheder med tætte kontakter til præsident Vladimir Putin. I Bruxelles føjede de 28 landes EU-ambassadører mandag 15 personer til en liste, der nu er oppe på 48 navne på russere i og omkring regeringen i Kreml.

De målrettede sanktioner på det såkaldte niveau to skaber debat både i USA og Europa. På begge sider af Atlanten vokser frustrationen over, at trusler og sanktioner ikke får Vladimir Putin til at afspænde konflikten i Østukraine. Men mens nogle mener, at sanktionerne bare ikke rammer hårdt nok, vurderer andre, at sanktioner slet ikke virker på Vladimir Putins Rusland og i værste fald kan give bagslag.

I både USA og EU presser konservative politikere på for at få deres regeringer til straks at gå videre med mere omfattende sanktioner mod hele sektorer af den russiske økonomi. Bob Corker, der er en ledende republikaner i Senatets udenrigsudvalg, vil ikke bare ramme russiske oligarker, men hele den øvre russiske middelklasse for at »destabilisere« den russiske økonomi.

»Disse målrettede sanktioner mod individer påvirker bare ikke Putins adfærd,« sagde han til TV-stationen CBS.

En forenet verden

Ifølge avisen The New York Times er der også uenighed i regeringen. Nogle af præsidentens rådgivere presser angiveligt på for, at han skal gribe til bredere økonomiske sanktioner. Præsidenten og hans finansminister, Jacob Lew, insisterer ifølge avisen på en vis tilbageholdenhed ikke mindst af hensyn til de europæiske allierede.

»Vi vil være i en stærkere position til at afskrække Putin, når han ser, at verden er forenet, og at USA og Europa er forenede, frem for at det her bare er en amerikansk-russisk konflikt,« sagde Barack Obama ifølge amerikanske medier under et besøg i Asien mandag.

I Europa har stats- og regeringscheferne vedtaget at iværksætte bredere økonomiske sanktioner, hvis Rusland optrapper konflikten i Ukraine for eksempel ved en militær invasion. De særdeles vanskelige forberedelser er i gang. Opfattelsen i Bruxelles er, at Ruslands manglende overholdelse af Genève-aftalen ikke er nok til at udløse dem. I Genève enedes den russiske og den ukrainske udenrigsminister om at arbejde for at afvæbne militante grupper i landet og afslutte de prorussiske separatisters besættelse af regeringsbygninger i det østlige Ukraine.

Selv om sanktioner måske nok sender et tilfredsstillende signal om handling, er det en fejlslagen strategi, mener blandt andre den tidligere Rusland-rådgiver for den amerikanske regering Thomas Graham. Inddæmningsstrategien vil ikke virke, da Rusland er umuligt at isolere økonomisk, skriver han i avisen Financial Times. Det er verdens sjettestørste økonomi og en ledende eksportør af fossile brændsler, der leverer en tredjedel af Europas olie og gas. Vækstøkonomierne vil ikke isolere Rusland. USA er udmattet efter et årti med krige uden succes, og europæerne er ikke parate til at ofre sig for Ukraine, skriver han. Derfor er der brug for en diplomatisk løsning, der giver Rusland fortsat indflydelse i et blokfrit Ukraine, skriver han.

Også i Europa er der forskelle mellem landene og debat internt. Nogle frygter en ny økonomisk opbremsning. Nogle frygter konsekvensen af at bryde båndene til et stadig mere indadvendt Rusland. Mange frygter for deres energiforsyning og virksomheder. I Tyskland efterlyser CDUs formand for udenrigsudvalget, Norbert Röttgen, straks »mærkbare sanktioner« på niveau tre, mens hans partifælle, Arnold Vaatz, der er én af næstformændene for den konservative gruppe i Forbundsdagen, forventer, at Rusland kan klare meget mere modgang, end europæerne tror. Putin kan bruge sanktionerne i sin nationalistiske mobilisering, forventer han.

»Putin griner ad dem. Han kan sandsynligvis slet ikke sove om natten af latter over europæernes naivitet,« siger han til radiostationen Deutschlandfunk.

Fra dele af SPD lyder der også skepsis.

»Jeg kan ikke se, hvad yderligere sanktioner mod Rusland skal levere andet end symbolik,« siger næstformand i SPDs gruppe Axel Schäfer.

Samtidig med at Barack Obama annoncerede den nye runde sanktioner, medgav han: »Vi ved ikke, om de vil virke.«