En jernmine så stor, at den kan blive den hidtil største mine i Grønland, ja i hele Arktis, kan blive begyndelsen til rigdom og bedre velfærd i Grønland. Efter mange måneders hårde forhandlinger med de grønlandske råstofmyndigheder har London Mining nu langt om længe fået tilladelse til at gå i gang med den velvoksne jernmine på kanten af indlandsisen 150 km væk fra Nuuk.

Jens-Erik Kirkegaard, landsstyremedlem for erhverv og råstoffer, og repræsentant for det børsnoterede britiske mineselskab underskrev i går i Grønlands hovedstad en historisk aftale. Med aftalen har det britiske selskab fået sin ønskede udvindingstilladelse til jernminen med navnet ISUA.

Grønlands råstofminister fra partiet Siumut og briterne havde de brede smil fremme. For vejen er med aftalen banet for en investering på 2,35 milliarder dollar. Med dagens kurs er det små 13 milliarder kr. Men de, der siger, at Grønlands første stormine er en realitet, overdriver, lyder det fra London Mining.

Selskabet kan med udvindingstilladelsen i hånden reelt først fra nu gå på egentlig jagt efter investorer. De kræver en udvindingstilladelse for seriøst at gå ind i forhandlinger med et mineselskab. Hvis missionen lykkes, og en investeringsaftale falder på plads, er et godt bud, at investorkredsen bliver en blanding af danske, kinesiske og amerikanske pensionskasser og banker, der investerer i udviklingslande i blandt andet Afrika. En af Kinas største udviklingsbanker, China Development Bank, har længe vist interesse for jernmineprojektet.

»Efter mange års efterforskning og udvikling er vi meget tilfredse med at have fået en udnyttelseslicens til projektet. Det rummer en potentiel og markant forekomst. Vi vil årligt kunne bryde 15 mio. ton koncentreret jernmalm af høj kvalitet til den globale stålindustri,« siger administrerende direktør Graeme Hossie fra London Minings hovedkontor i London.

I konkurrence med et halvt hundrede andre jernmineprojekter verden over kommer London Mining til at kæmpe hårdt om investorernes gunst. For der er store forekomster af jern i Australien, Canada, Sydamerika og Afrika, som kan blive udnyttet i stedet for en mine i Grønland. Det, der hos investorerne kan tælle for at skyde små 2,4 milliarder dollar i en grønlandsk mine, er, at forekomsten har en høj kvalitet. Det, der tæller imod at skyde så mange penge i et projekt i et jomfrueligt land med arktisk klima er, at anlæg og drift her er væsentligt dyrere end andre steder i verden, herunder de store kendte minelande som Australien og Canada med en veludviklet mineindustri.

For London Mining gælder det om at udnytte den efterspørgsel, der i mange år frem vil være i Kina, som i dag globalt er største aftager af jern. Men også de øvrige BRIK-lande, Indien, Brasilien og Rusland, er vigtige som potentielle aftagere af den grønlandske jern. Fra investeringerne er på plads, vil det tage tre år at bygge minen, inden den kan åbnes.