Danmark er blandt fire til fem lande, herunder Holland med den store havneby Rotterdam og Tyskland, som selskabet undersøger med henblik på mulige placeringer af fabrikken. Fra det australske mineselskab understreges det, at ingen beslutning er truffet endnu, da Tanbreez afventer af få tildelt en udvindingslicens fra Grønlands Selvstyre, samt at investorerne derefter kommer på plads.
Råvarerne til den kemiske fabrik skal komme fra en fabrik i tilknytning til en mine i Sydgrønland, hvor der både skal bygges fabrik og udskibningshavn. Samlet skønnes anlægssummen for mine-, fabriks- og havneprojektet at løbe op i 600-800 mio. dollar eller 3,3-4,4 milliarder kr.
Fabrikken uden for Grønland, der er den dyreste del af projektet, og hvor de færdige produkter, dvs. sjældne jordarters metaller, skal laves ved at tilsætte klor til råvarerne, kan løbe op i 2,2-2,7 milliarder kr.
»Beslutter vi at placere fabrikken i Danmark, regner jeg med, at der bliver et par hundrede arbejdspladser. I Grønland bliver der 80-100 arbejdspladser,« siger australske Greg Barnes, eneejer og chefgeolog i Tanbreez, som netop har været i København, til Berlingske Business. I Grønland skal malmen brydes ved boringer og sprængninger i et åbent minebrud. På en fabrik ved minen skal malmen derefter med magnetiske separatorer fragmenteres i mindre stykker. Dette grundprodukt vil selskabet sejle ud af Grønland fra sin egen havn til en havn i et andet land til videre forarbejdning til sjældne jordarter, som skal sælges til internationale kunder.
Han er en af de erfarne geologer i verden, der har stort kendskab til geologien i den grønlandske undergrund. Sammen med rådgivere har Barnes været på rundtur i Danmark for at finde en egnet placering til en fabrik til forarbejdning af sjældne jordarters metaller.
Han ønsker ikke at løfte sløret for, hvilke havnebyer han har kigget på. Men ifølge Berlingske Business’ oplysninger fra andre kilder kunne Kalundborg, Fredericia eller Grenaa være egnede steder til at placere en fabrik til forarbejdning af malmen fra Grønland. Greg Barnes har været fødselshjælper og investor i en række grønlandske projekter for mineralefterforskning, bl.a. den store jernmine ved Nuuk og den kontroversielle mine for sjældne jordarter, uran og zink ved Narsaq, som andre mineselskaber arbejder på at udvikle. Men Kringlerne er unik.
»Der er en så god og stor forekomst af sjældne jordarter, at jeg vil beholde den for mig selv,« siger han.Kringlerne kan blive en meget lønsom mine, viser lønsomhedsstudier lavet af entreprenørselskabet MT Højgaard. Tanbreez har netop indleveret en ansøgning til Råstofstyrelsen under Grønlands Selvstyre, Bureau of Minerals, forkortet BMP. Ansøgningen er baseret på foreløbig ti års produktion.
Bejler til danske investorer
Med de nuværende verdensmarkedspriser på sjældne jordarters metaller er det ifølge Berlingske Business’ oplysninger muligt for Tanbreez at afskrive anlægsinvesteringen på 3,3-4,4 milliarder kr. inden for to til tre år efter minens åbning. Og det er hurtigt sammenlignet med tilsvarende mineprojekter i andre lande. Greg Barnes har igennem flere år været i løbende kontakt med en række potentielle danske og udenlandske investorer, herunder store danske pensionskasser. Og topchef i pensionsselskabet PKA Peter Damgaard Jensen har åbent vist interesse for mineprojektet.
Kringlerne regnes for at være ét af de mest realistiske mineprojekter at gennemføre i Grønland. Årsagen er, at det ikke falder ind under begrebet storskalaprojekter, som er mineprojekter med en anlægsinvestering på over fem milliarder kr. Og Kringlerne indeholder i modsætning til minen i Kvanefjeld intet uran. Greg Barnes venter, at Tanbreez af Grønlands Landsstyre får en udnyttelsestilladelse til brydning af sjældne jordarter i slutningen af 2013 eller i begyndelsen af 2014. Før er der ikke grundlag for at indlede reelle forhandlinger med potentielle investorer. Det vil tage omkring to år at bygge mine, havn og fabrikker i Grønland og Danmark.