Kristian Thulesen Dahl tager situationen meget alvorligt, sagde han i en kommentar til sagen om Morten Messerschmidts misbrug af EU-midler. Og det kan han også roligt gøre.

Sagen presser Dansk Folkeparti på en måde, som er helt uvant for det fremgangsrige parti, og den lægger sig oven i en række negative begivenheder, som kan betyde et vendepunkt for partiet, som i over 20 år næsten kun har oplevet fremgang.

En meningsmåling, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, viser, at Dansk Folkeparti ville få en ordentlig lussing, hvis der var valg i dag. 16,2 procent af stemmerne står partiet til mod 21,1 ved valget for halvandet år siden.

Tilbagegangen er bemærkelsesværdig, fordi partiets vælgere traditionelt er meget trofaste. Og den betyder, at partiformand Kristian Thulesen Dahl står svækket i de vigtige forhandlinger om regeringens 2025-plan, som snart går ind i en afgørende fase.

DF-formanden har skåret det helt ud i pap fra talerstolen på partiets landsmøde, at en sænkelse af topskatten med fem procent for alle, som er Liberal Alliances ultimative krav, »ikke kommer til at ske.«

Med udsigten til vælgerflugt vil Thulesen Dahl umiddelbart være mere tilbøjelig til at indgå et kompromis, som afværger et valg, og LA vil stå stærkere i stirrekonkurrencen om, hvem der blinker først. Men samtidig vil det formentlig være en større katastrofe for partiet, hvis DF-lederen bryder sit ultimative topskatteløfte.

Det eneste, han kan vinde ved at give efter, er en smule tid, mens faren for valg driver over. Til gengæld vil vælgerenes straf med stor sandsynlighed være hård og ubarmhjertig.

Det er ikke kun sagen om misbrug af EU-midler, der presser DF. Sidste år lovede partiet højt og helligt, at Danmark kan forblive i det europæiske politisamarbejde Europol også efter et nej ved EU-folkeafstemningen den 3. december. Thulesen Dahl ville nemlig anbefale et ja ved en ny afstemning kun om Europol.

Det løfte er han nu løbet fra. Den slags bryder mange af DFs vælgere sig ikke om. Dertil kommer, at partiet Nye Borgerlige trækker vælgere fra DF ved at tilbyde en endnu strammere kurs over for udlændinge.

Kristian Thulesen Dahl har de seneste måneder flirtet kraftigt med Socialdemokraterne og lagt afstand til samarbejdet i blå blok. De nye borgerlige appellerer til de DF-vælgere, som klart og entydigt ligger i den borgerligt-liberale lejr.

Endelig er den karismatiske stemmesluger Morten Messerschmidts deroute et selvstændigt tab for partiet, hvis han ikke længere kan spille en aktiv rolle for partiet.

Dansk Folkepartis vælgere er karakteriseret ved, at de nærer en større og mere indædt skepsis over for politikere end andre. Og når partiets egne topfolk begynder at bryde løfter, misbruge økonomiske midler, fråse og tale uden om, så rammer det dobbelt hårdt. Det er svært at gå imod »eliten på de bonede gulve« og love at bekæmpe svindel og misbrug, når man selv er under anklage for det samme.

Fortællingen om Dansk Folkeparti er en lang succeshistorie. Fra 7,4 procent af stemmerne i 1998 til 21,1 i 2015. Fra at være dømt ikke-stuerene til at blive det største borgerlige parti og besætte formandsposten i Folketinget.

To nej-sejre ved EU-afstemninger i 2000 og 2015 er det blevet til, og ved det seneste valg til Europaparlamentet fik partiet med Morten Messerschmidt som spidskandidat hele 26,6 procent af stemmerne.

Spørgsmålet er, om Dansk Folkeparti har ramt muren og hvordan partiet reagerer i modgang. Hvis Dansk Folkeparti skal undgå at ryge ud i en dyb krise, skal både sagen om EU-midlerne og Europol ryddes af vejen hurtigst muligt, så partitoppen kan koncentrere kræfterne om de forhandlinger om 2025-planen, der truer med at ende i et valg. Et valg, som Kristian Thulesen Dahl ikke længere kan trække på skuldrene over.