Læg nu alt frem.

Alt andet end fuld åbenhed skaber myter.

Det nytter ikke noget at krybe i flyverskjul.

Det er uværdigt, hvis pressen skal hale det ud.

Dansk Folkepartis politikere har i forskellige afskygninger ikke været blege for at kræve, at deres politiske modstandere lægger alt frem, når de er havnet i belastende sager.

Det gjaldt både i forbindelse med Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag, i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens (V) GGGI-ballade og i sagen om den tidligere forsvarsminister Carl Holsts (V) personlige rådgiver.

For blot at nævne et par sager.

Men i den verserende sag om EU-støtte, der har ført til, at Dansk Folkeparti nu fire gange har valgt at betale støttekroner tilbage til EU, og hvor eksperter har kaldt det for misbrug, at 200.000 EU-kroner er gået til DFs sommergruppemøder, er linjen en anden.

Dansk Folkeparti har givet Morten Messerschmidts efterfølger som gruppeformand for DFerne i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, hovedansvaret for at gennemgå alt, der vedrører den europæiske politialliance MELD, hvor Morten Messerschmidt har siddet som formand, og den tilhørende fond FELD. Men Anders Vistisen afviser, at partiet bør lægge alt frem.

Politiko giver dig her et overblik over de gange, Dansk Folkepartis medlemmer selv har krævet alt lagt frem af andre.

Og så har vi spurgt DFs næstformand, Søren Espersen, hvad forskellen er på de sager og DFs EU-sag. Derfor kan du nederst i denne artikel læse, hvorfor han »lige præcis i den her sag« mener, at fuld åbenhed ikke er vejen frem.

»Der må jo være en årsag til, at hun ikke lægger dem frem«

Men først til de tidligere sager og DFs krav om åbenhed.

I 2010 – dengang Helle Thorning-Schmidts skattesag kørte for fuld drøn – gik Dansk Folkepartis daværende formand, den nuværende folketingsformand Pia Kjærsgaard, ud og opfordrede Thorning til at lægge alt frem.

Thorning selv havde fremlagt Skats konklusion, men ikke den ni sider lange sagsfremstilling, fordi hun mente, den indeholdt private oplysninger. Pjat, mente Pia Kjærsgaard. En socialdemokratisk statsministerkandidat kunne ikke kalde sagen privat.

»Jeg kan da kun sige, at det ville være godt, hvis Helle Thorning-Schmidt lagde de her ni sider frem. Det andet skaber myter, og der må jo være en årsag til, at hun ikke lægger dem frem,« sagde Pia Kjærsgaard til Ritzau.

Espersen kræver uvildig Ole Sohn-undersøgelse

I 2011 krævede udenrigsordfører Søren Espersen en uvildig undersøgelse af SFs daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohns fortid i DKP.

»Nu må vi forlange, at de vedvarende og gentagne historier om Ole Sohns fortid som formand for de danske kommunister og beskyldningerne om, at den nye erhvervs- og vækstminister har modtaget sorte penge af det daværende sovjetstyre, bliver opklaret en gang for alle,« udtalte Søren Espersen i en pressemeddelelse.

»Det nytter ikke noget, at man sådan vælger at krybe i flyverskjul«

I 2013 opfordrede DF deres statsministerkandidat, Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, til at lægge alt frem og svare på alle spørgsmål i GGGI-sagen.

Det var simpelthen forudsætningen for, at Løkke og blå blok kunne komme videre sammen, mente DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

»Nu handler det om, at Lars Løkke får svaret på de spørgsmål, der er, og at han i befolkningens øjne fremstår som en, der har lagt alt frem,« sagde han til dr.dk.

Folketingsmedlemmet Hans Kristian Skibby fulgte op:

»Jeg kan i hvert fald sige, at hvis det var i Dansk Folkeparti, at det her problem lå, så ville vi have håndteret det anderledes. Det nytter ikke noget, at man sådan vælger at krybe i flyverskjul,« sagde han til tv2.dk og tilføjede sågar:

»Hvis man ellers har rent mel i posen, er der ikke noget til hinder for, at man svarer ærligt og redeligt.«

»Jo mere åbent alting er, desto lettere kan vælgerne forholde sig til det«

2013 var i øvrigt også året, hvor Dansk Folkeparti krævede fuld åbenhed fra Folketingets partier om alle større bidrag fra virksomheder, organisationer og fagforbund.

Det var »meget væsentligt«, sagde Espersen dengang.

»Jo mere åbent alting er, desto lettere kan vælgerne forholde sig til det. Hvis partierne kæmper med åben pande, kan det tage brodden af de rygter, som jeg godt forstår, sagde Søren Espersen til Politiken.

»Vi skal passe på, at vi ikke beder ræven om at vogte gæs«

I øjeblikket er det – som skrevet tidligere – DFs gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, der undersøger, om der er andre sager, hvor Dansk Folkeparti bør tilbagebetale EU-støttemidler.

Men det kan være farligt, at samme organisation eller instans undersøger sig selv, mente Peter Skaarup i hvert fald i 2014.

Dengang krævede han en uvildig undersøgelse, da Rigspolitiet skulle undersøge en række sager, hvor folk muligvis var blevet uskyldigt dømt for påsatte brande.

»Vi skal passe på, at vi ikke beder ræven om at vogte gæs. Altså at vi beder Rigspolitiet om at undersøge sig selv,« sagde gruppeformanden dengang til DR.

Det samme gjorde sig i øvrigt gældende, da DFs skatteordfører, Dennis Flydtkjær, sidste år krævede en uvildig undersøgelse af Skats rolle i sagen om udbetaling af udbytteskat.

»Vi synes, det er helt katastrofalt, at det kan lykkes at svindle den danske stat for så mange penge, men vi synes også, der er behov for, at der kommer nogle eksterne folk til at komme med en uvildig undersøgelse af det her,« lød det fra Dennis Flydtkjær til tv2.dk.

»Læg det hele frem, alle mails og kontrakter«

Sidste år, ikke længe efter, at Lars Løkke Rasmussen var blevet statsminister, kom daværende forsvarsminister Carl Holst ud i noget af et mediemæssigt stormvejr, efter det kom frem, at en medarbejder ansat i Region Syddanmark havde ført valgkamp for ham.

Sagen kørte i lang tid, og på et tidspunkt fik Dansk Folkeparti og Søren Espersen nok.

»Læg det hele frem, alle mails og kontrakter og fremlæg det på et pressemøde. Så behøver det ikke hales ud af ham,« sagde Søren Espersen til Berlingske.

Citatet faldt, efter det kom frem i Jyllands-Posten, at den daværende kommunikationsmedarbejder i Region Syddanmark, Christian Ingemann, havde oprettet læserbreve, som efterfølgende blev sendt i Carl Holsts navn og fra Carl Holsts valgkamp-mailadresse.

Søren Espersen i dag: Snak med Thulesen. Eller Vistisen

Men Dansk Folkeparti afviser altså indtil videre at fremlægge alle bilag, sådan som partiet har krævet det flere gange af de andre partier.

Hans Kristian Skibby, der i 2013, skråsikkert bekendtgjorde, at Løkkes GGGI-sag var blevet håndteret anderledes i Dansk Folkeparti, og at det ikke kunne nytte, at man gik i »flyverskjul«, afviser totalt at kommentere på, om han mener, at DF også bør lægge alt frem i dag.

Og Søren Espersen, der flere gange har plæderet for fuld åbenhed og opfordret politiske modstandere til at fremlægge »alt«, afviser også, at DF bør gøre det samme i denne sag.

Søren Espersen, en række DF-lokalformænd siger til DR, at de mener, I bør lægge alle bilag frem. Har I tænkt jer at gøre det?

»De her ting skal du snakke med Kristian Thulesen Dahl om. Eller Anders Vistisen. Og det er nok Anders Vistisen, der vil kunne svare på det her.«

Sagerne kan »slet ikke« sammelignes

Ok. Men dengang sagen om Carl Holst kørte, opfordrede du ham til at lægge alle oplysninger om sin personlige rådgiver frem på et pressemøde. Du sagde: »Det er så uværdigt, at pressen skal hale de her ting ud. Lad os nu få de her ting frem. Så kan vi vurdere det, og så kan han selv få afsluttet den her sag, som er trukket for langt«....

»Lige præcis, ja.«

Mener du også, at I bør lægge alt frem nu?

»De to sager er slet ikke sammenlignelige på nogen måde. Hvis det er, at OLAF, som jo er EUs kontrolsystem, finder det rigtigt, at gøre det – de sidder i øjeblikket sammen med Anders Vistisen og gennemgår tingene – så er det fint for mig, men det er noget, de beslutter.«

Hvorfor kan de to sager ikke sammenlignes?

»Jamen, det kan de ikke, fordi det er to forskellige sager.«

Men også dengang handlede det jo om papirer, offentligheden ikke kunne få lov at se?

»Ja. Men jeg kan ikke komme det nærmere. Ok?«

»Alle bidrag, politiske partier får, skal frem i offentligheden. Men det er også en anden sag, det der.«

Jeg har lige et enkelt spørgsmål mere. I 2013 krævede I fuld åbenhed fra Folketingets partier om alle større bidrag fra virksomheder og organisationer. Dengang sagde du: »Jo mere åbent alting er, desto lettere kan vælgerne forholde sig til det. Hvis partierne kæmper med åben pande, kan det tage brodden af de rygter, som jeg godt forstår«…

»Ja. Hvor har jeg sagt mange fornuftige ting gennem tiden. Det mener jeg stadig. Det er en meget god idé, og jeg vil gerne have alle de bidrag, politiske partier får, skal frem i offentligheden, så det er frit tilgængeligt. Men det er også en anden sag, det der.«

Men det her handler jo om bidrag, I har fået…

»Jo jo, men det kan også være, det ender med det. Men det er noget, OLAF sammen med Anders Vistisen afgør, når de har været sagerne igennem.«

Men derfor kan du vel godt sige, at du synes, I burde lægge alt frem, når nu det var så klogt, det du sagde dengang?

»Jo jo, men jeg siger utrolig mange kloge ting. Men lige præcis i den her sag, synes jeg, vi skal afvente, at de to instanser, som sidder med det, beslutter, hvordan det skal ende.«

Hvorfor gælder det i lige præcis den her sag?

»Det er fordi, det er lige præcis sådan, det er.«

Men den her…

»Jeg tror ikke, vi kommer det meget nærmere.«

EUs antisvindel-enhed, OLAF, undersøger sideløbende med DF selv, sagen.