Samtlige flygtninge må fremover regne med et meget kortvarigt ophold, inden de igen skal søge om tilladelse til at blive i Danmark.
Regeringen og Dansk Folkeparti er klar til at stramme i stramningerne på asylområdet.
I dag får langt hovedparten af alle flygtninge en opholdstilladelse på fem år, og i udspillet til de igangværende forhandlinger om de nye asylstramninger lægger Venstre-regeringen op til, at de fem år skal reduceres til to-tre år.
Men nu åbner både Dansk Folkeparti og Venstre for, at samtlige personer, der får asyl i Danmark, i første omgang blot skal have et enkelt års ophold.
»Alle flygtninge bør kun have ét år – uanset status,« siger Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.
»Vi vil gerne understrege, at der netop er tale om en midlertidig opholdstilladelse,« tilføjer han.
Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, henviser til, at partierne er i gang med at forhandle og vil derfor nødigt sætte et præcist tal på.
»Men umiddelbart ser jeg ikke noget problem i at følge Dansk Folkeparti. Vi holder os ikke tilbage med at stramme, når det kommer til opholdstilladelser, og vi har en klar forståelse om at stramme helt til kanten af konventionerne. Det er ikke dér, skoen trykker,« siger Marcus Knuth.
I den humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp vurderer man, at opholdstilladelser på blot et-to år er opsigtsvækkende.
»Jeg har aldrig før hørt om så korte generelle opholdstilladelser til flygtninge. Det er nyt, både i Danmark og i resten af Europa,« siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.
Ikke i strid med konventioner
Hun bemærker, at det er indbygget i flygtningekonventionen, at man kun skal beskyttes, så længe der er behov for det. Derfor er forslaget heller ikke i strid med de konventioner, Danmark har tiltrådt, vurderer Eva Singer.
»Men dette giver ikke mening, i forhold til hvor længe vi ved, at denne type konflikter varer,« siger Eva Singer med reference til krigene i Afghanistan og Irak.
»Det vil også give problemer for den enkelte flygtning, der vil leve i enorm usikkerhed, og det vil udløse et kæmpe bureaukrati, når sagerne skal behandles så ofte,« siger hun.
Berlingske beskrev søndag, hvordan asylsystemet i alle led er under historisk pres: Der kommer rekordmange asylansøgere, ventetider på asyl-samtaler er øget og antallet af klagesager hos Flygtningenævnet forventes mere end fordoblet næste år. Det seneste års debat kan have efterladt det indtryk, at flygtninge blot får ét års ophold i Danmark, og at de først kan søge om familiesammenføring herefter. Men dette gælder kun en mindre gruppe, som får såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7.3.
Langt hovedparten af flygtninge i Danmark får ophold med såkaldt konventionsstatus efter flygtningekonventionen eller ophold med såkaldt beskyttelsesstatus efter menneskerettighedskonventionen. Begge typer udløser fem års ophold – med mulighed for at forlænge yderligere fem år. I regeringsudspillet lægges der op til, at konventionsstatus reduceres til tre år og beskyttelsesstatus til to år. I årets første ti måneder har Danmark givet asyl til godt 9.000 personer. Heraf har 809 personer fået den såkaldte midlertidige beskyttelsesstatus, som i forvejen kun udløser ét års ophold.
Langsommere integration
Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, påpeger ligeledes, at kortere opholdstilladelser vil medføre større uvished, langsommere integration og ekstraarbejde i asylsystemet.
»Min største bekymring er den markante ekstrabyrde, det vil lægge på et i forvejen presset asylsystem. Menneskerettighederne giver ikke flygtninge krav på permanent ophold. Men det kan få sociale konsekvenser at holde folk i usikkerhed. Man bør også være opmærksom på, at internationale konflikter de seneste 20 år ser ud til at vare længere og længere. Det vil næppe være særlig mange, man kan sende hjem efter ét år,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
I juli fik regeringen flertal til et såkaldt straksindgreb, bl.a. med en lavere integrationsydelse. Og et flertal i Folketinget – V, K, LA, DF og S – vedtog for få uger siden 13 af omtrent 34 initiativer til stramninger på asylområdet. Partierne forhandler for tiden om de resterende forslag, som både omfatter varigheden af ophold og muligheden for familiesammenføring. I udspillet fra regeringen lægges der op til, at den mindre gruppe med midlertidig beskyttelsesstatus først kan få familien til landet efter tre år. Dansk Folkeparti ønsker også at begrænse familiesammenføring for flygtninge med konventions- og beskyttelsesstatus, så de først kan få familien til Danmark, når de har opnået permanent opholdstilladelse. Reelt vil det betyde, at der vil gå mindst fem-otte år, før familiesammenføringen kan finde sted.
Kritik i flere tilfælde
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at politikernes planer om at udskyde perioden, før flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus kan bede om familiesammenføring, er i strid med konventionerne, særligt menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til familieliv.
»Vi kan ikke på forhånd sige, at det er konventionsstridigt at forlænge fristen for familiesammenføring, da den danske model ikke er blevet prøvet ved menneskerettighedsdomstolen. Men ser man på andre afgørelser om familiesammenføring til flygtninge, er der i flere tilfælde udtalt kritik, når der er gået lang tid. De danske regler bruges bevidst til at afskrække asylansøgere, og det vil efter min vurdering gøre det overvejende sandsynligt, at de foreslåede regler vil blive vurderet i strid med retten til familieliv,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen, mener, at vi befinder os i en ekstraordinær flygtningesituation, hvilket er årsagen til, at Socialdemokraterne går med til markante stramninger.
»Men regeringsudspillet er en ganske alvorlig opstramning. At Dansk Folkeparti vil gå endnu længere, det overrasker ikke mange. Men nu er det ikke Dansk Folkeparti, der dikterer, hvad politikken skal være,« siger Dan Jørgensen.
Nogle gange er det jo?
»Ikke for os,« siger Dan Jørgensen.
Midt under forhandlingerne om de resterende stramninger er de såkaldte flygtningelandsbyer også kommet på bordet. Socialdemokraterne er meget opsatte på at få såkaldte flygtningelandsbyer til personer, der har fået asyl. Mest for at aflaste kommunerne. Dansk Folkeparti er også interesserede i flygtningelandsbyer, men lige så meget for at få flygtninge på afstand.
Vil Dansk Folkeparti gerne isolere flygtninge i flygtningelandsbyer, på samme måde som Australien sender flygtninge til isolerede øer?
»Det vil bestemt ikke være for vidtrækkende,« siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.
»Vi taler varmt for den australske model, men jeg tror ikke, at de andre partier er parate endnu.«
Så for jer er øde øer en mulighed for flygtninge i Danmark?
»Ja, hvorfor udelukke noget,« spørger Martin Henriksen.
Venstre ønsker en nærmere analyse af de økonomiske konsekvenser, før partiet siger ja eller nej til flygtningelandsbyer.
»Jeg ved godt, at DF gerne vil have øde øer med hegn. Den retning vil vi ikke gå, men vi afviser ikke flygtningelandsbyer,« siger Marcus Knuth fra Venstre.
Partierne forhandler om de resterende punkter i asylstramningerne de kommende uger.