Israels premierminister anklager Iran for at snyde med atomaftale, og Donald Trump skal beslutte sig for aftale eller konfrontation inden 12. maj. Hvor fører det hen? Nogle mener, at krigen allerede er begyndt i skyggen af Syriens borgerkrig.
»Der er nu så mange spændinger mellem parterne, at det er meget naturligt, at en enkelt fejlberegning i et af brændpunkterne kunne bringe situationen ud af kontrol,« lød det advarende fra Ali Vaez fra International Crisis Group til The New York Times.
Citatet kunne lyde, som om bekymringen handlede om konflikten på den koreanske halvø. Men en række begivenheder har flyttet fokus til Iran og risikoen for en regional storkrig i Mellemøsten. Præsident Donald Trump truer med at trække USA ud af den internationale atomaftale med Iran. Sker det, advarer mange sikkerhedsanalytikere om store og uforudsigelige konsekvenser. Men er det »fejlberegningen«, og hvad vil Trump og Netanyahu? Berlingske har set på nogle af de faktorer, der taler for og imod en storkrig.
For konfrontation: Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, talte direkte til Vesten og måske især til Trump, da han på et pressemøde i Tel Aviv igen og igen erklærede på engelsk: »Iran lied«.
Netanyahu gik frem og tilbage på en scene med det let forståelige budskab om, at Iran har løjet og ført Vesten og verden bag lyset, mens regimet frem til 2003 arbejdede på at udvikle atomvåben og nu opbevarer et arkiv på et »tophemmeligt sted i Teheran«, hvor præstestyret gemmer oplysninger til hurtigt at kunne sætte atomvåbenprogrammet i gang igen.
For at understrege sin pointe rykkede Netanyahu midt under sin tale sorte lagener af to reoler. Først til mapper med »55.000 sider« og derefter til »yderligere 55.000 sider lagret på 183 CDer«, som den israelske premierminister sagde, var kopier af iranernes hemmeligholdte dokumenter.
Dertil kommer, at Israels militær ifølge israelske medier har gennemført mindst 100 angreb i Syrien, som især har været rettet mod Irans og shiamilitsen Hizbollahs samarbejde og våbenleverancer. Israel bliver udpeget som sandsynlig ansvarlig for angreb på to baser og våbenlagre i Syrien i weekenden. Mindst 16 mennesker, heriblandt mange iranske militærpersoner blev dræbt. Nogle kilder henviser til væsentligt flere omkomne, mens den voldsomme eksplosion tyder på, at målet for angrebet var større raketter, der ville udgøre en stor, potentiel trussel for Israel.
Imod konfrontation: Vestlige sikkerhedseksperter siger, at Netanyahu ikke fremlagde nye oplysninger. Tidligere chef for CIA Michael Hayden sagde til TV-stationen CBS, at de israelske dokumenter blot bekræfter, hvad amerikanske efterretningstjenester fandt frem til for mere end 10 år siden, og at premierministeren i virkeligheden bekræftede, at iranernes atomprogram siden er blevet lukket ned.
Tyskland, Frankrig og Storbritannien har som europæiske medunderskrivere af aftalen med Iran indtrængende forsøgt at tale Trump fra at trække USA ud af atomaftalen. En talsmand for den britiske regering sagde efter Netanyahus tale til BBC, at briterne »aldrig har været naive om Iranske atom-intentioner«, men at aftalen giver en »et afgørende grundlag« for at holde kontrol med Irans atomprogram.
For konfrontation: USAs præsident har gjort kritikken af atomaftalen med Iran til en krumtap i sin udenrigspolitik. Hidtil har det kun haft retorisk effekt, men senest 12. maj skal han beslutte sig for at fortsætte med aftalen eller trække USA ud.
På et pressemøde sagde Donald Trump, at han havde fået set »en lille smule« af Netanyahus tale, og at talen beskrev en »situation, der bare ikke er acceptabel«.
»Det er en forfærdelig afale for USA,« erklærede Trump:
»Inklusive det faktum, at vi gav iranerne 150 milliarder dollar og 1,8 milliarder i kontanter, og I ved, at vi ikke ingenting fik til gengæld, vi fik ingenting.«
Hvad Trump-administrationen vil sætte i stedet for en aftale står ikke klart, men en opsigelse af aftalen uden konsekvenser, hvis Iran genoptager sit atomprogram, vil være undergravende for præsident Trumps troværdighed.
Imod konfrontation: Donald Trump lod under sit pressemøde en dør stå åben for, at han vil acceptere en genforhandlet aftale med Iran:
»Så vi får se, hvad der sker. Jeg siger ikke, hvad jeg vil gøre, men en masse mennesker tror, at de ved det.«
Trump har for nyligt ved flere lejligheder fastslået, at han ønsker at trække amerikanske soldater ud af Syrien hurtigst muligt og overlade »til andre« at løse konflikten. En konfrontation med Iran vil kræve massiv amerikansk militær tilstedeværelse i regionen, og det vil stille Trump over for en række af de dilemmaer, som han har kritiseret tidligere amerikanske præsidenter for at trække landet ud i.
Dertil kommer, at en droppet aftale med Iran midt i maj kan koste Trump en mulig historisk succes under forhandlinger med Nordkorea nogle uger senere. Sikkerhedseksperter peger på, at det nordkoreanske regime vil få svært ved at stole på Trump, hvis han netop har droppet en tilsvarende aftale med Iran.
Så hvilket hensyn vinder? Mange i Israel, Vesten og resten af Mellemøsten venter nu på et »uundgåeligt« svar på de seneste angreb og drab på iranske militærpersoner i Syrien. Israel har på forhånd advaret om, at der vil blive slået hårdt tilbage.
Men den israelske avis Haaretz påpeger, at Israels generalstabschef, Gadi Eisenkot for få uger siden har sagt om Iran-aftalen, at »lige nu, trods alle dens mangler, virker den«. Det Hvide Hus udsendte mandag en presseerklæring om, at Iran »har et solidt, skjult projekt« til udvikling af atomvåben.
Senere blev formuleringen ifølge flere amerikanske medier ændret til fra har til havde med henvisning til en »skrivebordsfejl«.
