USA: Vi ønsker ikke krig med Nordkorea - men nok er nok
USA's tålmodighed er ikke uden grænser. Vi må nu vedtage de stærkest mulige sanktioner mod Nordkorea i FN's Sikkerhedsråd.
Det siger USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, under et hasteindkaldt møde i Sikkerhedsrådet. Her drøfter de 15 medlemslande, hvordan de skal reagere på Nordkoreas seneste atomprøvesprængning søndag.
Men det fremgår hurtigt, at Sikkerhedsrådet er splittet i sit syn på, hvad der nu skal ske.
- Nok er nok, siger den amerikanske FN-ambassadør.
Ifølge Haley "tigger og beder" Nordkoreas leder, Kim Jong-un, om krig.
- Vi ønsker ikke krig, men vores tålmodighed er ikke uden grænsen, siger hun.
- Kun de stærkest mulige sanktioner vil sætte os i stand til at løse problemet gennem diplomati, understreger Haley.
Hun oplyser kort efter, at USA senere på ugen i FN's Sikkerhedsråd vil rundsende et forslag til en resolution mod Nordkorea. Man vil resten af ugen forhandle med de øvrige lande i Sikkerhedsrådet om resolutionen.
Den amerikanske regering ønsker, at der skal stemmes i rådet i næste uge, skriver Reuters.
Den kinesiske FN-ambassadør gentager et forslag fra Rusland og Kina om, at Nordkorea fastfryser sit atomvåbenprogram til gengæld for, at Sydkorea og USA indstiller deres fælles militære øvelser.
Men det havde Haley lige forinden afvist som en mulighed.
I stedet antydede hun - som præsident Donald Trump gjorde det søndag - at USA er klar til sanktioner mod lande, der handler med Nordkorea.
Nordkoreas største samarbejdspartner er Kina. USA har dermed antydet, at sanktioner også kan komme til at ramme Kina.
Nordkorea hævdede søndag, at det var en brintbombe, man havde bragt til sprængning ved en test. Det tvivler flere eksperter dog på.
Men eksperterne konstaterer, at søndagens sprængning var ti gange stærkere end nogen af de fem forgående prøvesprængninger, som det stalinistiske regime har gennemført.
FN har tidligere fordømt og vedtaget sanktioner, efter at Nordkorea har gennemført prøvesprængninger af atombomber og testaffyringer af langtrækkende raketter.
I sidste uge affyrede Nordkorea en raket, der trængte ind i japansk luftrum.
/ritzau/
Medie: Nordkorea flytter missil i retning mod affyringsanlæg
Ifølge efterretningskilde har regimet i ly af natten transporteret et ballistisk missil mod landets vestkyst.
Nordkorea er tilsyneladende i gang med at flytte et af styrets interkontinentale missiler.
Ifølge det sydkoreanske medie Asia Business Daily er der observeret et missil af den type under transport mod Nordkoreas vestkyst.
Det oplyser en unavngiven efterretningskilde til mediet.
Missilet blev ifølge kilden først observeret mandag. Det var blot en dag efter Nordkoreas seneste atomprøvesprængning.
Missilet blev også observeret i løbet af natten til tirsdag - tilsyneladende i et forsøg på at undgå overvågning.
Nordkoreas faciliteter til affyring af ballistiske missiler ligger på landets vestkyst.
Sydkoreas forsvarsministerium har ikke været i stand til at bekræfte oplysningerne.
Under en samling i parlamentet mandag oplyste ministeriet, at Nordkorea formentlig er parat til at affyre interkontinentale ballistiske missiler på ethvert givent tidspunkt.
Nordkorea hævdede søndag, at det var en brintbombe, som landet bragte til sprængning i weekenden.
Det tvivler eksperter dog på.
Eksperterne konstaterer dog, at søndagens sprængning var ti gange stærkere end nogen af de foregående prøvesprængninger.
Nordkoreas prøvesprængninger og missiltest er blevet mødt med fordømmelser og adskillige sanktioner fra det internationale samfund.
I sidste uge affyrede Nordkorea et missil, der fløj hen over det japanske landområde.
/ritzau/Reuters
Sydkoreas flåde viser muskler i advarsel til Nordkorea
Den sydkoreanske flåde har tirsdag holdt en storstilet øvelse med det formål at advare Nordkorea mod "provokationer" til søs.
Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.
- Hvis fjenden provokerer noget som helst sted, over eller under vand, vil vi omgående slå tilbage og begrave dem til søs, siger kaptajn Choi Young-chan, øverstkommanderende for flådens 13. kampenhed.
I øvelsen, der fandt sted natten til tirsdag dansk tid i Østhavet (også kendt som Det Japanske Hav), deltog blandt andet en fregat, et patruljefartøj og missilbærende destroyere.
Sydkoreas flåde har frigivet et foto fra øvelsen, der viser et missil blive affyret fra en destroyer.
Sigtet med manøvren er, forklarer kaptajn Choi Young-chan, at skærpe militærets parathed til omgående at gå i stilling i tilfælde af en "maritim provokation fra fjenden".
Yderligere to flådeøvelser er under opsejling ifølge Yonhap.
En kampenhed vil onsdag indlede en fire dage lang træning i Sydkoreas sydlige farvande med deltagelse af mindst ti skibe. Deriblandt en fregat og en undervandsbåd.
Torsdag og fredag vil Sydkorea og USA desuden afvikle en separat krigsøvelse i Østhavet. Her vil fokus være på at kunne modstå og slå igen mod et angreb fra undervandsbåde.
Nordkorea udløste søndag global bekymring ved at foretage en af landets hidtil mest kraftfulde atomprøvesprængninger.
Styret hævdede, at der var tale om en brintbombe, som vil kunne monteres på et langtrækkende ballistisk missil.
Prøvesprængningen blev i første omgang registreret som et kraftigt jordskælv af USA's geologiske center.
Mindre end et døgn senere reagerede Sydkoreas militær med en øvelse, der blandt andet omfattede et simuleret missilangreb mod Nordkoreas atomanlæg Punggye-ri.
/ritzau/
560.000 familier søger bolighjælp efter oversvømmelser i USA
Omkring 560.000 familier har søgt om bolighjælp på grund af oversvømmelserne i delstaterne Texas og Louisiana.
Det oplyser de amerikanske katastrofemyndigheder (Fema) mandag.
Hvis myndighederne vurderer, at ansøgernes huse er ubeboelige, vil nogle familier blive indlogeret på hoteller i en kortere periode.
Det vil ske på de amerikanske myndigheders regning. Flere end 50.000 mennesker er allerede blevet indlogeret på hoteller, mens andre er flyttet ind hos familie og venner.
Foreløbig er 18.732 familier blevet tilbudt midlertidig genhusning. De er alle blevet tilbudt minimum 14 dages logi. Herefter vil deres sager blive vurderet enkeltvis for at afgøre, hvorvidt der er behov for yderligere hjælp.
En stor del af de ramte familier vil blive henvist til lokale hjælpeorganisationer.
John Long, der koordinerer indsatsen for Fema, siger, at agenturet fokuserer på at få flyttet ramte familier fra de krisecentre, der har taget imod hundredvis af familier under oversvømmelserne.
Femas indsats har nu ændret sig fra at være en "livreddende" til at være en "livsbevarende" operation, forklarer han.
De amerikanske delstater Texas og Louisiana blev i forrige uge ramt af orkanen Harvey. Orkanen medførte voldsomme oversvømmelser - ikke mindst i storbyen Houston.
Flere steder faldt der mere end en meter regn.
Foruden de massive ødelæggelser har det ekstreme vejr kostet mindst 60 mennesker livet.
Mange af omkomne er druknet i stormfloder eller på oversvømmede veje.
Dødstallene inkluderer også mennesker, som indirekte er blevet ramt af Harveys hærgen.
Det gælder blandt andre en række ældre, der er omkommet på grund af strømafbrydelser i livsnødvendigt, medicinsk udstyr.
Derudover er flere omkommet på grund af forsinkede udrykningstider for beredskabet i de ramte områder.
/ritzau/AP
Orkan truer De Vestindiske Øer - Puerto Rico slår alarm
Guvernøren i Puerto Rico har sat det amerikanske øsamfund i alarmtilstand, og nationalgarden er i beredskab, inden orkanen Irma rammer store dele af Caribien. Det skriver Reuters.
Også de tidligere dansk-vestindiske øer og de tilstødende Britiske Jomfruøer ventes at blive ramt af orkanen.
Sent mandag aften dansk tid er orkanen taget så meget til i styrke med vindstød op til 215 kilometer i timen, at den er opgraderet til kategori fire, skriver AFP.
I Florida har guvernøren ligeledes erklæret alarmtilstand. Det er dog endnu er uvist, om den tropiske orkan vil ramme USA's sydøstlige delstater.
Meteorologer tror, at orkanen tager yderligere til i styrke tirsdag aften, og den ventes at ramme Puerto Rico onsdag.
For at hjælpe beboerne med at ruste sig mod stormen har myndighederne i Puerto Rico indført et prisstop på basale madvarer, vand, medicin, elgeneratorer og batterier.
- Jeg kan ikke mindes noget tropisk stormcenter, der har udviklet sig så hurtigt til en stor orkan, inden den når frem til det centrale Caribien, siger Ronald Jackson til AP. Han er leder for Det Caribiske Katastrofeagentur.
Kenneth Mapp, guvernøren i De Amerikanske Jomfruøer - de tidligere dansk-vestindiske øer - udsatte mandag skolestarten efter sommerferien. Han siger ifølge det lokale nyhedsmedie St. Croix Source, at skolerne vil forblive lukket tirsdag, onsdag og torsdag, mens orkanen raser.
Han opfordrede alle beboere på de tidligere danske øer til at gøre sig klar til uvejret, der rammer i løbet af tirsdagen.
Irma vil være den anden orkan, som med stor kraft rammer amerikanske områder. Efter Puerto Rico ventes den at bevæge sig videre mod Cuba. Derefter står det amerikanske fastland muligvis for skud.
Beboerne i Texas og Louisiana lider stadig under de ødelæggelser, som orkanen Harvey bragte med sig i sidste uge.
Der har været meget store oversvømmelser i millionbyen Houston og andre områder. Tusindvis af huse er ødelagt.
Skaderne ventes at løbe op i flere hundrede milliarder kroner.
/ritzau/
Medier: Trump skrotter hjælp til unge papirløse indvandrere
Donald Trump har flere gange skiftet mening om integrationsprogrammet Daca, som han nu formentlig vil af med.
Hundredtusindvis af unge indvandrere i USA holder vejret tirsdag.
Her vil den amerikanske justitsminister, Jeff Sessions, holde pressemøde om integrationsprogrammet Daca, der blev indført af præsident Barack Obama.
Ifølge en række amerikanske medier ventes det, at Sessions vil fortælle, at præsident Donald Trump vil opløse det populære program.
Daca giver papirløse indvandrere, der er kommet til USA som børn, en vis beskyttelse mod at blive deporteret.
Trump har i månedsvis forsøgt at håndtere Daca, som han i valgkampen lovede at sløjfe, men som flere af de mest prominente republikanere er tilhængere af.
Daca har reddet næsten 800.000 unge indvandrere, der ikke har lovligt ophold i USA, fra at blive udvist. På samme tid har de fået tilladelse til at arbejde.
Under valgkampen i 2016 kaldte Trump programmet for "illegalt amnesti". Han svor, at han ville stoppe programmet, så snart han sad i Det Hvide Hus.
Siden da har præsidenten dog tilsyneladende skiftet holdning.
Tidligere på året fortalte han nyhedsbureauet AP, at Daca-børnene, der også kaldes "drømmere", kunne sove trygt.
Den magtfulde republikaner Paul Ryan, der er formand for Repræsentanternes Hus, sagde ligeledes til MSNBC i januar, at de unge mennesker ikke skulle "bekymre sig".
Flere medier rapporterede mandag, at præsident Donald Trump vil opløse programmet. Det har ført til protester og demonstrationer flere steder i USA.
Hvis mediernes gengivelse af Trumps plan er rigtig, vil "drømmere" med en gyldig arbejdstilladelse kunne blive i USA, indtil den udløber.
I hvert fald hvis Kongressen ikke griber ind inden for de næste seks måneder, siger kilder tæt på Trump til nyhedsbureauet Reuters.
Dermed sender Trump den varme kartoffel videre til netop Kongressen, der er dybt splittet.
På samme tid vil ministeriet for national sikkerhed ikke gå målrettet efter at udvise personer, der bliver beskyttet af Daca, skriver Reuters.
/ritzau/
Boko Harams selvmordsbomber sender civile dødstal i vejret
En stigning i antallet af selvmordsbomber har fået drab på civile til at stige i Nigeria og Cameroun.
I Cameroun og Nigeria er mindst 381 civile blevet dræbt af den militante ekstremistgruppe Boko Haram i de seneste fem måneder.
Det oplyser Amnesty International i en pressemeddelelse.
Det er mere end en fordobling af civile drab fra november til marts.
Ifølge data indsamlet af Amnesty er der særligt sket en kraftig stigning i dødsfald i den nordligste region i Cameroun og de nigerianske delstater Borno og Adamawa.
Stigningen sker ifølge Amnesty, efter at Boko Haram i stigende grad er begyndt at bruge selvmordsbombere.
I flere tilfælde bruger gruppen kvinder og piger til at bære sprængstoffer ind i befolkede områder som for eksempel markedspladser.
- Boko Haram begår igen krigsforbrydelser i stor stil. Perversiteten i at tvinge unge piger til at bære sprængstoffer med det formål at slå uskyldige ihjel er bare et eksempel, siger Alioune Tine, Amnesty Internationals direktør i Vest- og Centralafrika.
Nigerias militær har flere gange erklæret Boko Haram for at være stort set nedkæmpet. Men den påstand er blevet undermineret af de seneste måneders angreb.
Boko Haram har i Nigeria dræbt mindst 223 civile siden april. 81 er døde som følge af selvmordsbomber.
Det værste angreb i Nigeria målt på dødsfald fandt sted 25. juli. Her dræbte gruppen 40 personer og bortførte tre andre i et snigangreb i Borno.
I Cameroun har Boko Haram dræbt mindst 158 civile siden april. Det er fire gange flere end i månederne fra november til marts.
Det er ifølge Amnesty blandt andet forskydningen af Boko Harams tropper fra Sambisa-skoven i Nigeria til Mandara-bjergene i Cameroun, der kan forklare stigningen af angreb i Cameroun.
Forskydningen er sket som følge af angreb fra det nigerianske militær.
/ritzau/