De amerikanske bombardementer af Islamisk Stats hovedkvarterer i Syrien har for alvor rejst en række spørgsmål om USAs strategi i Mellemøsten.

Luftangrebene har åbnet for en ny virkelighed, der forpligter USA til en langsigtet militær tilstedeværelse i området – en situation, den amerikanske præsident, Barack Obama, ellers har forsøgt at undgå.

For uanset om det drejer sig om luftangreb, eller det drejer sig om andre militære operationer, så har Obama overskredet en ny grænse med angrebene i Syrien, siger amerikanske analytikere til TV-stationerne. USA vil – med den amerikanske vicepræsident, Joe Bidens, ord – »forfølge Islamisk Stat helt frem til Helvedes port«.

»For Helvede er dér, hvor de hører hjemme«, som han udtrykte det.

Sådan ville Obama aldrig udtrykke sig. Men Biden gjorde det og satte dermed ord på det, mange amerikanere føler: At USA igen er til stede i Mellemøsten i en lang årrække med det militære værktøj, det er nødvendigt at anvende.

Obama kommer med andre ord efter al sandsynlighed til at efterlade en uløst situation i Mellemøsten til sin efterfølger i januar 2017. Nøjagtig som den tidligere præsident, George W. Bush, gjorde i 2009, da Obama tiltrådte.

Efter bombardementer i Syrien har den uendelige historie om USA og Mellemøsten taget en ny drejning.

Obama har taget et nødvendigt, men farligt skridt, hvor hele den strategi, han har haft, siden han i 2008 blev valgt til præsident, er til eksamen igen. Ikke mindst når det drejer sig om, hvordan USA i sidste ende får tilintetgjort IS.

For Obama står fast: Ingen støvler på jorden. Et mantra, han bliver stærkt udfordret på ikke alene af sine egne generaler, men også af politikere både i USA og Europa.

Begyndelsen til enden for IS

Men Obama har ikke til sinds at give efter. Den amerikanske præsident har befolkningen med sig. USA vil ikke involveres i flere krige i Mellemøsten med landsoldater.

Men luftbombardementerne natten til tirsdag betød også, at Obama har indledt »en halv strategi«, som den amerikansk general Mark Hertling tirsdag udtrykte det – en strategi, Obama kan få svært ved at vinde.

Det er Obamas tanker at lade irakiske styrker, kurdiske enheder og en nytrænet syrisk opposition udgøre landstyrkerne, der skal følge op på luftangrebene.

Problemet er, at de slet ikke er klar til den opgave.

Som en tidligere generalløjtnant sagde i går, så vil det tage meget lang tid at træne og uddanne den moderate syriske opposition. Og de regulære irakiske og kurdiske styrker er heller ikke toptrænede til langvarig kamp.

Derfor har generalerne også reserveplaner i skuffen, som alle handler om at sætte landstyrker ind i et eller andet omfang.

USAs tidligere forsvarsminister, Robert Gates, sagde forleden, at Obamas strategi ikke vil nytte noget, hvis ikke det følges op af landstyrker.

USAs forsvarschef, Martin Dempsey, pakkede det lidt pænere ind i Kongressen, da han sagde, at det er sandsynligt, at der skal sendes flere soldater af sted.

Så det, der blev indledt tirsdag med bombardementet, er begyndelsen til enden for IS, hvis det står til Obama.