Optakten har været krigerisk - både målt på ord og dræbte i de voldsomme sammenstød mellem den ukrainske regeringshær og prorussiske separatister. Men alligevel får freden endnu en chance.

Onsdag indledte den russiske præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Petro Porosjenko, et møde i Hvideruslands hovedstad, Minsk. Med til fredsmødet har de den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Francois Hollande, som skal forsøge at få de to stridende parter til at tale fred i Østukraine.

Steffen Seibert, der er talsmand for den tyske kansler, var forsigtig optimist før mødet.

»På trods af al uvisheden er det værd at prøve for det lidende folk i det østlige Ukraines skyld,« sagde han ifølge Reuters om begrundelsen for at gøre endnu et forsøg.

Optakten til fredsmødet har i det hele taget været alt andet end fredelig. Mindst 19 ukrainske soldater er dræbt og 78 soldater såret i døgnet op til mødet i forbindelse med kampe nær byen Debaltseve i det østlige Ukraine.

General Ben Hodges, der er øverstbefalende for den amerikanske hærs styrker i Europa, er ikke i tvivl om, at russerne er i færd med en optrapning.

»Det er meget tydeligt ud fra mængden af ammunition og typer af udstyr, at der er en direkte russisk militær intervention i Debaltseve-området,« siger han ifølge Reuters. Han oplyser desuden, at Rusland har opmarcheret yderligere ti militærbataljoner ved grænsen til Ukraine.

Få timer inden mødet gjorde præsident Petro Porosjenko det klart, at Ukraine er rede til at indføre undtagelsestilstand, hvis konflikten eskalerer yderligere.

»Jeg, regeringen og parlamentet er klar til at indføre undtagelsestilstand i hele Ukraine,« sagde han ifølge Reuters til nyhedsbureauet Interfax.

Petro Porosjenko lod forstå, at Ukraine og EU vil tale med »én stemme« ved mødet, og at udgangspunktet er en betingelsesløs våbenhvile.

Op til mødet har præsident Putin omvendt ladet forstå, at presset fra omverdenen ikke får Rusland til at ændre kurs. I en erklæring understreger Putin, at »uanset det pres, der lægges på os, vil vi fortsætte med en uafhængig udenrigspolitik for at understøtte vort folks fundamentale interesser i samspil med global sikkerhed og stabilitet.«

Tilbage i september 2014 blev repræsentanter fra Ukraine, Rusland og de prorussiske separatister i Ukraine enige om den såkaldte Minsk-aftale. Den omhandler blandt andet punkter som våbenhvile, tilbagetrækning og øgede selvstyrerettigheder i den østlige del af Ukraine. Minsk-aftalen, der er blevet brudt gang på gang, er udgangspunktet for onsdagens fredsmøde.

Konflikten i det østlige Ukraine har indtil videre kostet 5.300 personer livet.