For Ukraine var ventetiden lang, men i april ankom de forjættede våben endelig fra USA.

Javelin hedder det avancerede skulderbårne panserværnsvåben. Det er bygget til at destruere fjendtlige kampvogne med selvstyrende raketter, og det amerikanske våbensystem har i årevis stået øverst på de ukrainske generalers ønskeseddel.

Ifølge Ukraine skal raketterne tjene som en forsikring imod, at konflikten i Østukraine spreder sig. Med det kraftfulde, primært defensive våben vil Rusland og de russisk-støttede oprørere forstå, at en ny offensiv vil koste alvorlige tab, lyder det ukrainske argument.

Længe sagde USA imidlertid nej. Regeringer under først Barack Obama og siden Donald Trump vurderede, at risikoen for en russisk eskalering i Østukraine som modsvar på en oprustning med Javelin-raketter, oversteg de mulige fordele.

Altså lige indtil Trumps administration for nyligt vendte på en tallerken i spørgsmålet.

Det lignede en sejr for Ukraines præsident, Petro Porosjenko, der har presset på for beslutningen i årevis. Set fra Kiev handler leverancen om selvforsvar mod den store nabo Rusland, der sender våben og penge til tungt bevæbnede oprørere i Østukraine.

To gange det seneste år har Porosjenko besøgt det Hvide Hus for at tale sin sag. Ifølge magasinet The Atlantic tilbød Porosjenko den business-orienterede amerikanske leder at købe kul i USA for at bakke op om præsidentens løfte om at booste USAs minedrift. Og i februar i år underskrev de ukrainske statsbaner en aftale om at købe amerikanske lokomotiver.

Men ifølge ukrainske politikere var der også en anden front, hvor Porosjenko kunne gøre sig positivt bemærket: Den sprængfarlige efterforskning af tidligere Trump-medarbejdere for mulige ulovlige kontakter med Rusland.

Ukrainsk charme

En af de centrale figurer i efterforskningen er Trumps tidligere kampagnechef, Paul Manafort. Han tjente i årevis som rådgiver for både en russisk rigmand og for Ukraines korruptionsanklagede ekspræsident Viktor Janukovitj. Manaforts navn optræder dermed også i det såkaldte »sorte regnskab« over uofficielle pengestrømme, der blev fundet, efter at Janukovitj blev styrtet fra magten i Ukraine 2014. Derfor efterforskes Manafort også i Ukraine for pengehvidvask.

Eller det gjorde han. Nu er efterforskningen nemlig sat i stå. Politikere fra Ukraines regerende parti lægger ikke skjul på, at beslutningen om at sylte Manafort-efterforskningen var en del af charmeoffensiven over for Trump under de afgørende forhandlinger.

»På enhver mulig måde skal vi undgå at generere amerikanske topfolk,« forklarer parlamentsmedlem Volodymyr Arijev til The New York Times.

Ifølge avisen fik den ukrainske anklagemyndighed ligefrem ordre om, at de skulle afbryde samarbejdet med Trumps yndlingsaversion, den særlige undersøger i USA, Robert Mueller.

Det er dog uklart, hvor stor betydning det ukrainske skridt reelt har haft. Ifølge ukrainske myndigheder har der aldrig været noget formelt samarbejde med Mueller.

Samtidig har Manafort allerede alvorlige anklager hængende over hovedet i sit hjemland, og den ukrainske del af sagen er næppe den mest alvorlige for den tidligere kampagnechef lige nu.

Tilsyneladende havde dele af den ukrainske charmeoffensiv imidlertid en virkning. I marts gav USA tilladelse til at sælge 210 Javelin-raketter og 35 affyringsenheder til Ukraine.

En række skrappe betingelser for leverancen undergraver dog indtil videre formålet, mener kritikere. Ifølge Washington Post skal raketterne indtil videre opbevares i det vestlige Ukraine langt fra fronten, og det er uklart, om de ukrainske styrker overhovedet får fuld råderet over dem.

Ikke desto mindre tillader leverancen Trump at slå tilbage mod anklager om, at han er blødsøden over for Rusland, påpeger Balazs Jarabik fra tænketanken Carnegie.

»Leveringen symboliserer for Kiev en øget amerikansk støtte til Ukraine, eftersom Obama-regeringen ikke tog dette skridt,« siger han til The Atlantic.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland