Lars Mørch blev engang nævnt som favorit til at efterfølge Peter Straarup i Danske Bank. Sådan gik det jo ikke, men det har både Lars Mørch og Danske Bank overlevet. Folk, der for tidligt udpeges som kronprinser eller favoritter, går det gerne ilde, men det er ikke sket for Lars Mørch, som har gjort lynkarriere fra HR-mand til koncerndirektør med ansvar for business banking.

Og efter at have tumlet lidt rundt går banken selv frem igen – netop på erhvervsområdet. Ganske vist taber den samlet set erhvervskunder, men der er fremgang i antallet af »rådgivningskunder« – kunder som bruger banken meget. Derfor steg bankens erhvervsudlån i andet kvartal 2,9 procent i et presset marked.

Er det så Lars Mørchs fortjeneste? Det ville han selv afvise, hvis man spurgte ham, og det ville heller ikke være helt rigtigt, for en del af forklaringen synes at være, at banken har flyttet ansvar ud i organisationen. Men det er der selvfølgelig også nogen, som skal beslutte at gøre. Måske kan vi gå så langt som til at kalde ham én af Danske Banks mange redningsmænd.

Erfaren chef med ambitiøst vækstmål

Vil man købe flybilletter på egen hånd, er man godt hjulpet ved at begynde med skrive www.momondo.dk i browserens søgefelt, og det er der også flere og flere, som gør. Den lille danske internetvirksomhed bag søgemaskinen har derfor nu sat sig som mål at fordoble sin omsætning de to næste år – altså begge årene. Ja, vi taler om en firedobling.

Det er ambitiøse mål, og det er ikke svært at finde eksperter, som tvivler på, at de kan nås. Men under ledelse af Pia Vemmelund er Momondo faktisk siden 2007 vokset fra at være et lidt vildt projekt med en håndfuld mennesker tilknyttet til at være en seriøs virksomhed med 100 ansatte. Fra i år endda formentlig en overskudsgivende virksomhed. Som i øvrigt også for længst er solgt til udlandet, nemlig britiske Cheapflights Media.

Med Pia Vemmelund har Momondo da også en chef, som adskiller sig noget fra den klassiske profil på en internetiværksætter; først og fremmest har hun en lille menneskealders erfaring fra den branche, hun arbejder i; før hun kom til Momondo i 2007, havde hun været ansat 19 år i SAS i forskellige job.

Han skaber konkurrence

Han laver meget ballade, ham Anders Dam, og der er sikkert mange rundt om på finanssektorens direktionsetager, som gerne så, at han slappede lidt af og eventuelt gik på tidlig pension. Landets bankkunder og boligejere ser nok mere nuanceret på Jyske Banks chef, for hans agressive måde at konkurrere på har skabt ny bevægelse på markedet for boliglån.

I februar annoncerede Jyske Bank, at man overtog det selvstændige realkreditinstitut BRFkredit, og som følge heraf blev Jyske Bank kort efter smidt ud af Totalkredit-samarbejdet, som Nykredit har sammen med en række små og store banker.

Siden er der sket ting og sager. Nykredit har droppet sin »tolagsbelåning«, som var dette realkreditinstituts helt særlige krav om en fordyrende opdeling af boliglån i to dele. Jyske Bank har annonceret, at man sammen med BRFkredit vil sende sig eget realkreditlån på markedet. Og nu melder en håndfuld mellemstore banker ud, at de følger efter.

På kort sigt kan det alt sammen godt blive temmelig forvirrende. På langt sigt er konkurrence altid til kundernes fordel. Men konkurrence kræver bare, at nogen begynder at konkurrere.

Overvismand på slingrekurs

Den ellers højt respekterede overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kom i modvind først på ugen, da en stribe politikere kom efter ham, fordi han havde antydet, at det muligvis ville være gratis at afskaffe topskatten. Men da han havde sundet sig oven på de kritiske kommentarer, trak han i land i form af en såkaldt præcisering. I en SMS til Børsen skrev han angiveligt, at forvirringen nok skyldtes, at han for to uger siden havde udtalt sig ud fra en akademisk økonomisk virkelighed, og at den ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvad der sker i den reelle økonomiske virkelighed. Så nu mener overvismanden også, at det ikke vil være billigere eller gratis at fjerne topskatten i forhold til de 6,8 mia. kr., der regnes med i Finansministeriet.

»Med hensyn til, hvad der kan have forårsaget forvirringen, er mit bedste bud, at der er en vis afstand mellem det akademiske og det praktiske i økonomisk politik,« skriver Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i en SMS til Børsen. Han ønsker ikke at uddybe telefonisk på grund af ferie. Også en vismand kan altså have svært ved at styre, hvordan han skal belægge sine ord over for de forskellige tilhørere. Men fejltrinnet sender Whitta-Jacobsen på nedtur.

Krav rammer Pandoras topchef

Den stærke, kølige englænder Allan Leighton har om nogen løftet smykkefirmaet Pandora op i det gode C20-selskab. Men nu risikerer han at blive trukket ned i sølet. En stribe sure aktionærer vil se store erstatninger, fordi Leighton som bestyrelsesformand angiveligt skulle haft skjult intern viden om dårlige salgstal, inden Pandoras aktiekurs raslede ned i sommeren 2011.

Fra at være »the business guru« og et yndlingsnavn blandt britiske headhuntere sættes Leighton nu på anklagebænken i en sag, som risikerer at plette ham alvorligt ved slutningen af en ellers fornem erhvervskarriere, der senest har ført til øverste direktørstol i Pandora.

I hvert fald ser det ud til, at Allan Leighton kan få god brug de erfaringer, han har skrevet om i ledelsesbøgerne »On leadership« og »Tough Calls« – bøger med hans eget alvorlige kontrafej på forsiden.

Dansk Aktionærforening måtte opgive at samle småaktionærer nok til at starte en sag mod Pandora-ledelsen, men nu har 36 institutionelle investorer taget fat ved hjælp af det belgiske advokatfirma Deminor, og de slipper næppe taget i Leighton lige med det første.

Lagkagehuset i den varme ovn

Siden Lagkagehuset gik fra at være et enkelt bageri på Christianshavn til at være en ekspansiv, kapitalfondsejet brødkæde, har foretagendet mæsket sig i succes. Grundlæggeren Ole Kristoffersen har i den grad fået skabt positive vibrationer, men nu har en konkurrent besluttet sig for at pille ved Lagkagehusets glorie.

I fredagsudgaven af Børsen fortæller bagermester Thorleif Kristensen fra Musik Conditoriet i Valby, at Lagkagehuset tilsyneladende overdriver sin økonomiske succes, fordi en bankgæld regnskabsteknisk er placeret i moderselskabet Danish Bake. En historie, som han for øvrigt tidligere har forsøgt at gøre Berlingske Business interesseret i.

Om der er tale om brødnid (ja, brødnid), må læseren selv vurdere, men det kommer i hvert fald frem, at det pæne overskud i Lagkagehuset skal ses i sammenhæng med et vist underskud i moderselskabet.

Formanden for Lagkagehuset, Thomas Broe-Andersen, som repræsenterer kapitalfonden FSN Capital, der ejer 70 pct. af Lagkagehuset, siger, at Lagkagehuset bliver nødt til at investere penge, før det kan tjene penge. Lagkagehuset har 30 butikker, og flere er på vej.