De gør det allerede i stor stil på Syddansk Universitet i Odense, og står det til regeringens egne eksperter, skal resten af landets uddannelsesinstitutioner tage ved lære af det fynske eksempel. For ifølge det såkaldte kvalitetsudvalg bør karaktergennemsnittet have en ligeværdig tvilling – optagelsesprøven.

Her på SDU har ansøgere til flere forskellige studieretninger de seneste 20 år skullet bestå en alternativ optagelsesprøve for at blive optaget, fordi deres snit ikke er højt nok til direkte optagelse. En af dem, der klarede sig igennem, er medicinstuderende Lasse Paludan Bentsen, der forlod gymnasiet med et snit på 4. Der var langt til drømmen om at læse medicin, der krævede 10 i karaktergennemsnit. SDUs alternative optagelsesprocedure på kvote 2 gav ham imidlertid håb – og i sidste ende en studieplads.

Efter at have indsendt en ansøgning til medicinstudiet skulle Lasse Paludan Bentsen gennem en skriftlig optagelsesprøve på knap tre timer, hvorefter ansøgerne med de bedste resultater gik videre til en større mundtlig prøve bestående af små workshops. Her blev ansøgerne blandt andet testet i etiske overvejelser over for fiktive patienter, samarbejdsevner og videregivelse af svære beskeder til pårørende.

»Man bliver ikke en bedre læge, bare fordi man har fået 12 i kemi og matematik i gymnasiet. Man har også brug for at samarbejde, kommunikere med andre mennesker og træffe nogle etiske valg. Tre år af dit liv skal ikke definere de næste 50 år. Alle kan falde igennem, hvis man har nogle dårlige år i gymnasiet,« siger Lasse Paludan Bentsen.

Gennem nåleøjet

I går kom regeringens kvalitetsudvalg med nye anbefalinger til, hvordan vi i fremtiden sikrer en høj kvalitet på landets uddannelser – og på gymnasier og uddannelsesinstitutioner kan de godt slå ørerne ud. For anbefalinger fra netop dét udvalg er regeringen særdeles lydhør overfor. Det var på baggrund af udvalgets første delrapport, at regeringen søsatte den udskældte dimensioneringsmodel, der omrokerer studiepladser efter ledighed.

I den nye rapport anbefaler udvalget bl.a. at gøre op med den måde, landets uddannelsesinstitutioner i mange år har optaget studerende på.

I dag er det i høj grad karaktersnittet fra en ungdomsuddannelse, der afgør, om vedkommende slipper gennem nåleøjet og får adgang til sin drømmeuddannelse. Det har presset adgangskvotienterne i vejret på populære uddannelser som f.eks. medicin, jura og psykologi, og i sommer sprængte et studie karakterskalaen. 12,1 i gennemsnit krævede det at få lov til at læse International Business på CBS i 2014.

I fremtiden skal karakterersnit imidlertid fylde mindre i optagelsesprocessen og motiverede ansøgninger, optagelsesprøver og samtaler mere, anbefaler kvalitetsudvalget.

»Problemet med det nuværende system er, at det på nogle uddannelser fører til absurd høje adgangskrav, som ingen mening giver. Det skaber incitament til, at gymnasieeleverne tager de fag, som, de tror, er nemmest at få gode karakterer i frem for at tage de fag, der er mest værdifulde for deres fremtid, og det er uheldigt,« siger Jørgen Søndergaard, formand for kvalitetsudvalget.

Det er uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) enig i. Hun mener heller ikke, at et karaktergennemsnit kan stå alene.

»Jeg har længe sagt, det ikke er nok at kigge på karaktergennemsnittet fra ungdomsuddannelsen. Man er nødt til at optage de mest motiverede og mest egnede. Der er alt for mange studerende, der i dag falder fra, så uddannelsesinstitutionerne skal arbejde mere med motiverede ansøgninger og optagelsesprøver,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Den alternative vej

På SDU er jurastuderende Brian Kjær Jepsen også rigtig godt tilfreds med, at han fik sin studieplads efter at have været til en alternativ optagelsesprøve.

»Det er en god optagelsesprocedure, som virkelig bør udbredes. Man får med det samme sorteret nogle folk fra, fordi vi tvinges til at gøre noget aktivt og tænke over, hvorfor vi vil ind på et specifikt studie,« siger Brian Kjær Jepsen.

Og det er netop muligheden for i større grad at tvinge ansøgerne til at reflektere over studievalg, der er baggrunden for SDUs alternative optagelsesprocedurer, fortæller kontorchef Birgitta Wallstedt, der er leder af SDU Universitetspædagogik.Ikke alene giver optagelsesprøverne ansøgerne en chance for at overbevise universitetet om, at de er studieklar. Proceduren er samtidig en god forretning for SDU. Selv om universitetet hvert år bruger flere millioner kroner på at afholde optagelsesprøver til medicinstudiet, så giver prøven ifølge Birgitta Wallstedt i sidste ende et millionoverskud. De studerende, der bliver optaget via de alternative optagelsesprøver på kvote 2, har nemlig et langt lavere frafald end studerende, der optages på baggrund af et karaktergennemsnit. Og eftersom SDU får penge per elev, der færdiggør en uddannelse, er det en forretningsmodel, der kan løbe rundt. Blandt andet derfor har universitetet besluttet, at 25 procent af alle ansøgere i 2017 skal optages med brug af supplerende optagelsesprøver.

»Der kan være stor forskel på, hvor moden man er som gymnasieelev. Der har måske været for mange fredagsøl, der har gjort, at man ikke har taget sig sammen, og samfundsøkonomisk er det spild af talent, hvis man skal leve med ungdommens synder for evigt,« siger hun.

Et vist niveau

I rapporten foreslår kvalitetsudvalget også, at uddannelsernes adgangskrav i højere grad afspejler de krav, der stilles til den studerende under uddannelsen, end det er tilfældet i dag. Lige nu skal studerende kun have bestået ét fag – karakteren 02 – på et bestemt niveau i gymnasiet for at søge ind på en lang række uddannelser, men det kan uddannelsesstederne med fordel gøre mere specifikt, mener Kvalitetsudvalget. Vil en studerende f.eks. læse til ingeniør, hvor gode matematikkundskaber er en forudsætning, bør uddannelsesinstitutionen stille krav om, at den studerende har opnået en vis karakter i matematik. Det vil signalere, at undervisningen starter på et niveau, hvor man ikke bare kan komme ind fra gaden.

»Alle studier bør tænke over, om der er nogle fag, som den studerende skal have et vist karakterniveau i. En række studier har et vældigt stort frafald, og det er oplagt at se på, om det skyldes, at der kommer studerende ind, som har for svage faglige forudsætninger for at følge med,« siger Jørgen Søndergaard.

Uddannelsesinstitutionerne har allerede mulighed for at stille karakterkrav til det enkelte studie, men det er kun ganske få uddannelser, der benytter sig af muligheden.

»Systemet fungerer sådan set effektivt, som det er i dag, så vi har ikke haft anledning til at lave specifikke adgangskrav til specifikke studier. Men vi vil selvfølgelig kigge på Kvalitetsudvalgets anbefalinger,« siger Berit Eika, prorektor på Aarhus Universitet.

I Venstre er uddannelsespolitisk ordfører Esben Lunde Larsen ikke glad for ideen om at indføre adgangskrav.

»For mig er det lige så væsentligt at være alment dannet i historie og dansk, som det er at være dygtig i matematik. Så er der selvfølgelig visse studier, hvor man bruger flere af sine matematiske kompetencer end gymnastiske og musiske, men overordnet set har vi et alment gymnasium, fordi vi gerne vil fremme almen dannelse,« siger han.