Karakterer er ikke altid fair. Tværtimod. De fleste kan fortælle en skrækhistorie fra gymnasiet om en lærer, som ikke kunne huske navnene på sine elever og derfor gav alle et 7-tal eller det, der er værre. Og hvor er det ærgerligt, at det skal have indflydelse på, hvilken uddannelse man senere kan komme ind på.

Derfor bliver Kvalitetsudvalgets opgør med karaktergennemsnittet fra gymnasiet som adgangskrav til universitetet modtaget med åbne arme fra mange sider. Men hvad man ofte glemmer i den enorme fokuseren på karakterernes negative konsekvenser, er at se på, hvad alternativet egentlig er.

Eksisterer der overhovedet et bedre alternativ og er det f.eks. mere retfærdigt at blive optaget via samtaler og motiverede ansøgninger, som Kvalitetsudvalget foreslår?

Kunne man netop ikke forestille sig, at man i endnu større omfang vil se det, som gymnasiet så ofte bliver kritiseret for: en social slagside, hvor akademikerbørnene stryger igennem, mens børn fra socialgruppe 5 ikke har en jordisk chance?

Det vil være den naturlige konsekvens af sådanne samtaler, hvor man ikke bliver målt på sine færdigheder, men i stedet på i hvor høj grad man kan (få hjælp til at) skrive en god ansøgning eller snakke sig til det.

Et andet alternativ er det, som man ser på mange universiteter verden over: optagelsesprøver der tester elevernes færdigheder ned til mindste detalje – både i almen viden og specifikke fag til det valgte studium.

Det er selvfølgelig et mere retfærdigt alternativ end samtaler, da man faktisk måler elevernes færdigheder fremfor veltalenhed og evne til at overbevise.

Men denne optagelsesform har også sine svagheder, idet optagelsesprøver ofte medfører en hel industri med kurser, der har som mål at forberede kommende studerende til de vanskelige prøver. Således ser man i nogle lande, at det er tæt på umuligt at bliver optaget på et af de gode universiteter, hvis ikke man først har investeret i et forberedende kursus.

Til sidst er der dem, der mener, at kvote 2-optaget blot skal øges på universiteterne. Det kan man selvfølgelig godt, men der er dog én ting, man skal have i mente: Et større kvote 2-optag vil alt andet lige medføre en højere adgangskvotient på kvote 1-optaget. Derfor vil man med et højere kvote 2-optag komme til at se endnu flere uddannelser, der ligesom international business på CBS har en adgangskvotient på over 12.

På den måde er der mange kommende studerende, som bliver sat helt ud af spillet om de populære studiepladser, idet de hverken har et snit, der sprænger karakterskalaen, eller ressourcerne hjemmefra til at skrive en overbevisende kvote 2-ansøgning.

Hvis optagelsesprocessen derfor skal gøres mere retfærdig, må vi droppe tanken om alternative optagelsesmuligheder (let’s face it: På nuværende tidspunkt er der simpelthen ikke et bedre alternativ til gymnasiekaraktererne) og i stedet kigge på, hvordan vi kan gøre grundlaget for karaktererne – dvs. gymnasiet – mere fair.