Nok har de fået prædikatet »udkantsdanmark«, men det er de små økommuner og kommunerne i yderområderne, der har danmarksrekorden i engagement i både foreningsliv og lokalpolitik. Det viser en ny analyse fra tænketanken Cevea, der ranglister landets 98 kommuner ud fra antallet af foreninger per 1.000 indbyggere samt stemmeproducenten og antallet af opstillede kandidater ved kommunalvalget i november.

»Analysen viser meget tydeligt, at der er størst interesse for lokalpolitik og mest engagement i lokaleforeningerne i de mindste kommuner. Der er altså en række kommuner i provinsen og på nogle af øerne, der skiller sig ud. Det er dér, man har det stærkeste sammenhold og går sammen om at løse lokalsamfundets problemer og udfordringer i stedet for at vente på, at Christiansborg løser problemerne,« fortæller analysechef i Cevea, Jens Jonatan Steen.

Fanø, Læsø, Samsø, Rebild og Ærø indtager top 5 og slår dermed de største byer med flere længder. Aarhus ligger nemlig nummer 82 skarpt efterfulgt af Aalborg som nummer 83, mens København indtager pladsen som nummer 86, og Odense ligger helt nede som nummer 96. Horsens har pladsen som nummer sjok, og kommunerne, der ligger omkring de store byer, scorer heller ikke højt på engagementet.

Topscoreren i valgdeltagelse er Fanø med 85,4 procent, mens de andre små øer og Furesø, Odder, Lejre, Rebild og Allerød alle havde en stemmeprocent på mellem 79 og 85,4 procent ved kommunalvalget 19. november. Kun 61,2 procent stemte i København, som er kommunen med den laveste valgdeltagelse. På den københavnske vestegn samt i Aalborg og Esbjerg, var der under 70 procent, der stemte.

I de fire største byer er der under én byrådskandidat per 1.000 indbyggere, mens ø-kommunerne har klart flest kandidater.

»Det tegner et billede af, at jo større kommunen er, jo mindre føler man behov for at engagere sig. Det er selvfølgelig også klart, for det er de største kommuner, der har mest indflydelse. Samtidig er der mere politik, der bliver vedtaget på Christiansborg, hvorfor afstanden til det lokale bliver længere. Det er sådanne magtforskydninger, der gør, at man oplever et pres og en udfordring særligt ude i de mindre kommuner, som har mindre at skulle have sagt. Derfor har de en større tilbøjelighed til at gå sammen om at løse problemerne,« forklarer Jens Jonatan Steen.

Foreningslivet trives til gengæld fint i de store byer, og det hænger ifølge analysen sammen med, at mange af de store foreninger er registreret der. I kommunerne med mindst foreningsliv, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk, Brøndby og Dragør, er der omkring fire eller fem foreninger per 1.000 borgere. Igen viser udkantskommunerne Fanø og Læsø sig som de mest aktive med henholdsvis 20 og 17 foreninger per 1.000 indbyggere. Jens Jonatan Steen vurderer, at udkantskommunernes rige foreningsliv hænger sammen med, at der er længere til kommunale social- og fritidstilbud, så det øger behovet for at gøre det selv.