»Du får mit adrenalin til at koge,« siger Christina Åkerman. Selv i telefonen fra sin ferie i Finland skal man blot nævne Øhavscenter Christiansminde for den 75-årige svendborgensiske ildsjæl, så ryster hun af harme.

»Christiansminde er en ældgammel park med lange traditioner. Folk promenerer der om søndagen med deres børn og børnebørn. Det er tydeligt, at det bliver noget, hvor almindelige svendborgensere ikke har adgang. Det er et meget voldsomt projekt og grimt. Vi er meget ulykkelige.«

Christina Åkerman tilhører en gruppe ildsjæle i landets kystkommuner, der frygter, at de danske kyster vil blive plastret til med alskens turist-halløj, hvis man giver driftige folk lov til at bygge tættere på vandet end strandbeskyttelseslinjens grænse på 300 meter. På den anden side er handelsstandsforeninger, sportsklubber og andre glade for visionerne.

Christina Åkerman og hendes meningsfæller kæmper, ud over regeringens bebudede lempelse af Planloven, mod de 38 projekter, som kommunerne med byrådsflertal i ryggen og på initiativ fra den tidligere regering og et flertal i Folketinget har indsendt for at få dispensation til at bryde strandbeskyttelseslinjen på 300 meter. Projekterne skal styrke turismen i »vandkantsdanmark«, og mindst ti af dem vil blive realiseret.

Man kan se alle projektforslagene på en interaktiv grafik på b.dk og på Naturstyrelsens hjemmeside.

Strandcenter på Fanø

På Fanø vil kommunen, Danmarks næstmindste af slagsen med elleve medlemmer i byrådet, bygge det 1.450 kvadratmeter store »Beach House« ude i klitterne. Et nyt samlingssted for vindsports- og surferfolket og ikke mindst centrum for den verdenskendte Fanø Dragefestival med årligt 5.000 deltagere. Beach House vil få mødelokaler, overnatningsmuligheder, værksteder, café, køkken, udstillingsfaciliteter, udendørs biograf, indendørs surfbane m.m.

Venstremanden Erik Nørreby er borgmester på Fanø. Han er stolt af projektet, der er tegnet af Lendager Arkitekter, og det er både bæredygtigt og har været beskrevet i Bo Bedre, fortæller han.

»Vi skal ikke opføre noget, der er specielt, men vi skal forankre det. Beach House er ikke ensbetydende med, at vi også rykker alle sommerhusene længere mod havet, så de får en kanon havudsigt alle sammen.«

Søren Vinding er den enlige SFer i Fanøs byråd. Han stemte i foråret imod kommunens Beach House-forslag.

»Jeg mener ikke, at Danmarks kyster skal plastres til hverken med det ene eller det andet. Vi har et af de meget, meget vigtige naturområder i Danmark, og de frie kyster er et af de vigtige turistmål i Danmark. Det vil jeg gerne opretholde.«

Et vindsportshus i Fanøs klitter vil være en glidebane, hvor lille det end måtte være, mener Søren Vinding.

»Sammen med, at regeringen vil lave Planloven om, er det begyndelsen til enden det her. Hvis man først er begyndt på at lempe reglerne, så ... Man kunne sagtens placere det hus et sted, hvor der var noget bebyggelse i forvejen af samme slags. Beach House er meningsløst.«

Hotel og ny ø i Svendborgsund

Den lokale debat bobler fra Lolland til Klitmøller. Fra Fanø til Faxe Ladeplads. Vordingborg vil lave Aquapark Møn med ferie- og oplevelsescenter. Lolland vil lave Nakskov Fjord Ferieland. Hornbæk har søgt om at lave solnedgangstrappe, udsigtspunkter og ny café. Kommunernes planer spænder fra grillhytter og konferencecentre til sportspladser, vandlande, naturbiografer, naturfitness og promenader.

Vil projekterne ødelægge den berømmede danske kystnatur, Danmarks arvesølv? Vil turisterne strømme til for at benytte dem?

I Svendborg er direktøren for Hotel Christiansminde, Holger Brodersen, og Weber Arkitekter villige til at tage chancen. De står bag den storstilede udvidelse af hotellet med meget mere. Den indebærer blandt andet en ny ø ude i Svendborgsund, et tårn og værelser bygget ind i skråningen, undervisningslokaler, café, og arealer til vandsport, promenade og en gennemgående cykelsti.

Til naturfredningsfolkenes bekymring siger hoteldirektør Holger Brodersen i et interview med Fyns Amtsavis, at det er nødvendigt at lave noget spektakulært for at skabe interesse og tiltrække folk, som ikke normalt er bidt af oplevelserne i naturen.

»Hvad sker der, når man rører ved kronjuvelerne? Så giver det debat. Jeg mener bare ikke, at kronjuveler er noget værd, hvis de er gemt væk og låst nede, så det kun er Dronningen, der ser dem hvert fjerde år. Så har de ingen værdi. Perler og juveler skinner mere, når de bliver båret, og det skal vi gøre – uden at det må komme i nærheden af hverken et cirkus eller tivoli.«

Asfalt gennem klitterne

Blandt de mindre spektakulære projekter, der skal tiltrække flere turister til kystkommunerne, og som måske får lov at se dagens lys, når erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) beslutter sig inden nytår, er Thisted Kommunes »Cold Hawaii connecting Siberia«. En forlængelse af kystpromenaden i Klitmøller fra Ørhage i nord til Trøjborg i syd, også kaldet Sibirien. En 15 meter bred asfalteret vej/sti til 14 millioner kr., der to steder vil bryde klitterne. Den vil skabe mere plads og bedre adgang til områdets internationalt kendte surfspots, hedder det. Der vil desuden komme flere parkeringspladser, servicebygninger, toiletter, restauranter og overnatningsmuligheder.

Som alle andre steder er borgerne i Thisted lige så meget på vagt, som borgmestre, sportsfolk og erhvervsliv i landets kystbyer er begejstrede over at få lov til at udfordre loven og bygge helt ned til vandet. I et referat fra et borgermøde i Thisted Kommune i februar om Cold Hawaii connecting Siberia, fremgår det, at meningerne allerede var delte, inden projektet blev sendt til Naturstyrelsen.

»Vi brander os som et sikkert surf-område, det vil være et problem, hvis man skal krydse en vej.«

»Naturen ødelægges, hvis vejen etableres,« udtalte en borger.

Enkelte positive pip hørtes også fra tilhørerpladserne:

»Det er en god idé. Der er rigelig natur og masser af plads, så den ene kilometer vej bør der være plads til, hvis det løser nogle problemer og udvikler området.«

Og en enkelt borger blev helt filosofisk over diskussionen:

»Er udvikling altid positiv, når man skal gå på kompromis?«

Minister: Strand skal beskyttes

De 38 forsøgsprojekter er for manges vedkommende foreløbig på håbe- og drømme­planet uden fast budget eller investorer. Til gengæld er der skruet op for charmen i appetitvækkende tegninger og kvalificerede vurderinger i prospektet fra lokale interessenter, turistfolk og politikere.

Danmarks Naturfredningsforening har iværksat en underskriftindsamling for at friholde kysterne fra at blive bebygget. Små 80.000 har skrevet under via 300meter.dk.

Med henvisning til projektet i Klitmøller og de andre 38 kystforsøgsprojekter, der skal »udfordre loven«, som det hedder, samt til regeringens planlagte lempelse af Planloven, koger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen sin kritik ned til:

»Det går ud over nogen, når alle selv kan bestemme. Naturen og miljøet kan jo ikke sige noget.«

Det er erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, der har det sidste ord, når forslagene skal realiseres. Han gennemgår efter sommerferien samtlige 38 projekter og vil inden nytår give lyd om, hvilke kommuner der får go til deres vandkantsprojekter.

Til Berlingske er hans næsten irriterede kommentar til naturfredningsfolkenes kritik og bekymring:

»Jeg lægger ikke op til, at strand­beskyttelseslinjen skal ophæves. Det er det, man gerne vil anklage regeringen for. Det lægger vi overhovedet ikke op til, men derimod kystnærhedszonen, der går fra de 300 meter og 2.700 meter.«