Hotel D'Angleterre og ung dansk samtidskunst er ikke to ting, man umiddelbart forbinder med hinanden. Men inde bag de prægtige mure på Kongens Nytorv lever en stærk kærlighed til den unge kunst. For fjerde år i træk uddeler folkene bag hotellet deres hidtil næsten ukendte kunstpris.Vi står i værelse 301. På væggen hænger tre lilla malerier af kunstneren Erik A. Frandsen. De er diskrete, men man bemærker deres tilstedeværelse. Vi er på tur på Hotel D’Angleterre, et af nordens mest eksklusive hoteller, for at se på kunst.
»Vi er et klassisk hotel, og det bliver vores kunst nødt til at reflektere. Men egentlig kunne vi godt tænke os, at kunsten på D’Angleterre råbte lidt mere - trådte lidt mere frem,« siger Mette Remmen, der er datter af nu afdøde Henning Remmen og Else Marie Remmen, der stiftede Remmen Fonden og købte D’Angleterre i 1990erne. Og det kommer den kunst, der bliver associeret med D’Angleterre og Remmen Fonden også til i fremtiden.
For fire år siden startede Remmen Fonden deres kunstpris, der i år bliver uddelt den 22. maj i hotellets balsal i overværelse af kunstverdenens elite. Prisen er på 100.000 kroner og er dedikeret til unge danske fremadstormende samtidskunstnere. Og de må – modsat kunsten på D’Angleterre – meget gerne både råbe, sprælle og udfordre, forklarer Mette Remmen.
»Det startede med, at Remmen Fonden hyrede mig til at købe kunst til hotellet. Da de spørger, hvad jeg skal have for det, siger jeg: »Ikke noget, men I kan i stedet oprette en kunstpris for unge kunstnere,« siger Arne Wulff, der er kurator af kunsten på D’Angleterre og sammen med Mette Remmen er primus motor bag kunstprisen. Udover dem er de andre dommere i kunstpriskomiteen kunstner Bjørn Nørgård, Barbara Werner, der er indehaver af den eksklusive butik Holly Golightly, og kurator og kunstsamler Jens-Peter Brask.
»Unge kunstnere i dag har virkelig ingenting. De har knapt råd til lærreder eller atelierplads,« siger Arne Wulff. »Når de først er færdige på Kunstakademiet – hvis de overhovedet har gået på akademiet – har de hårde vilkår. De skal virkelig kæmpe og ikke mindst holde sig på god fod med alle de »rigtige« influencers, indkøbere, kunstrådgivere, bloggere og så videre, for bare at få lov at vise deres kunst. Det er barskt, og det er sørgeligt, at der generelt ikke bliver gjort mere for de unge kunstnere. Derfor er det dem, der er vores fokus,« siger Arne Wulff.
Men kunstprisen handler også om at bidrage til at få det danske kunst- og kulturliv til at blomstre.
»Det er vigtigt, at samfundet støtter op om kunsten. Det er kunsten og kunstnerne, der er med til at udvikle vores samfund,« siger han.
»Noget af det mest fantastiske ved denne her kunstpris er, at vi får mulighed for at tale med de unge kunstnere og få dem og deres kunst lidt mere ind under huden. Det er en fantastisk og berigende oplevelse hver gang,« siger Mette Remmen.
Der er ikke mange, der kender til Remmen Fondens kunstpris. Men det er nu ikke med vilje, forklarer hun.
»Det tog også lidt tid at finde helt ud af, hvem vi er, og hvad vi vil. Men vi vil gerne nå ud til hele verden – det synes vi, at alle de kunstnere, vi nominerer, fortjener,« siger Mette Remmen.
Kunst er Arne Wulffs helt store passion. Han har været kunstsamler i mange år og har en af Danmarks største samling af COBRA-kunst. Mette Remmen var ikke født med en kunstinteresse, men i dag kunne hun på ingen måde undvære kunsten i sit liv. Og gennem årerne har hun også erhvervet sig en ganske pæn kunstsamling. Hvor Arne Wulff ligger til den mere klassiske og maleriske side, er Mette Remmen mere moderne. To af hendes yndlingsværker fra hendes hjem er blandt andet et stort pastelfarvet maleri af Martin Aagaard Hansen, der har sin helt egen væg, og et Jesper Skov Madsen kobbertryk, som hun kun håndterer med handsker på.
»Jeg elsker al den kunst, jeg har – meget af den er faktisk af de kunstnere, der har været nomineret til kunstprisen. Jeg køber ikke bare for at købe. Jeg køber kunst med hjertet. Det synes jeg, man skal,« siger Mette Remmen.
Det gælder også den kunst, der hænger på D’Angleterre. For selv om den er mere klassisk og skal tilpasses de gæster, der bor på hotellet, er den valgt med hjertet, siger Arne Wulff og Mette Remmen nærmest i kor.
»Jeg ved godt, at Arne og jeg på nogle måder lever mere privilegeret end den gennemsnitlige dansker, og at alle ikke har råd til at købe kunst. Men netop også derfor har vi gjort det til vores mission at støtte kunsten. Uden kunsten får vi et leverpostejssamfund,« slutter Mette Remmen.
