Julen står for døren – og det samme gør indbrudstyvene. I december har både tyveknægte og politiet særligt travlt.
»Vi tager særlige forholdsregler, og det samme bør borgerne gøre,« lyder opfordringen fra Henrik Framvig, vicepolitiinspektør i Nationalt Forebyggelsescenter under Rigspolitiet.
Han opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme på at sikre deres hjem og om muligt indgå aftaler med naboer om at holde et vågent øje med matriklen.
Netop nabohjælp er nemlig noget, som gør livet surt for indbrudstyvene, viser en ny undersøgelse, der er foretaget af NIRAS for Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og TrygFonden og udgivet i december.
I undersøgelsen »20 tyve« har 20 tyveknægte svaret på hvordan og hvorfor, de begår indbrud.
Ifølge tyveknægtene selv er det mest afskrækkende vakse naboer. På en topti over »afholdende faktorer« er »nysgerrige mennesker i området« på en andenplads over tyvenes besvarelser i undersøgelsen. Kun overgået af om nogen er hjemme. Nabohjælpen skal dog være aktiv og er ikke gjort med et klistermærke på postkassen eller hoveddøren, svarer tyvene i undersøgelsen.
Det handler om risiko
Kort fortalt handler det for tyven om risikoen for at blive opdaget, forklarer Lone Harlev, projektleder i TrygFonden og DKR.
»Tyvens risiko for at blive opdaget afhænger af, hvor stor aktivitet der er i et område. Hvis der er nogle, der hilser, eller man kan se, at naboen er hjemme, er chancen for at blive opdaget så meget desto større,« siger hun.
Udover risikoen for at ende bag tremmer er der også en anden årsag til, at tyvene går i en bue uden om de steder, hvor der er synlig aktivitet. Tyvene i undersøgelsen skelner i høj grad mellem tyveri og røveri og undgår bevidst konfrontationer med andre mennesker.
»Det kan lyde lidt mærkeligt, men de har også en stolthed og professionalisme i deres erhverv, der betyder, at de helst ikke vil opdages, samtidig med at de ikke vil fanges af politiet,« siger Lone Harlev.
Tyve har en radar
Langt hen ad vejen bekræfter rapporten det, DKR i forvejen vidste om tyveri og erfaringer fra udlandet. Nemlig at tyvene fokuserer på, om der er værdigenstande, hvor nemt det er at bryde ind, og hvor stor risikoen er for at blive opdaget.
»Det nye er, at vi får et perspektiv på indbrudstyven som meget professionel og udstyret med en »radar. De er hele tiden på arbejde og kigger efter muligheder. Uanset hvor spontant et indbrud kan være, har de altid scannet omgivelserne og lavet en slags analyse,« siger Lone Harlev.
Forsigtig optimisme for 2014
Og måske er danskerne blevet bedre til at være nysgerrige naboer. Ifølge statistik fra Rigspolitiet er anmeldelserne af indbrud i beboelse faldet støt de seneste år. Tallet toppede i 2009 med 86.509 anmeldelser og er siden da løbende faldet. I 2013 var tallet 73.370 anmeldelser.
Kigger man på de første tre kvartaler i 2014, er der indtil videre indgivet 47.844 anmeldelser. I samme periode i 2013 var tallet 51.540, mens det i 2012 var 54.337.
Men andre ord er der grund til »forsigtig optimisme« for et endnu lavere antal indbrud i 2014, som vicepolitiinspektør Henrik Framvig udlægger tallene.
»Vi har set en faldende kurve over det seneste par år, så jeg kan håbe, det er den første gode, positive udvikling, vi ser i forhold til indbrud. Men det kan man ikke sige endegyldigt. Vi har før set pludselige udslag, hvis der kommer indbrudsbølger. Men vi kan godt tillade os at være positive, da tallet har været stabilt over en tilstrækkelig lang periode,« siger Henrik Framvig.
Rigspolitiet samler dagligt data og tal fra de forskellige politikredse om hvor og hvor mange indbrud, der har været, så politiet ved, hvor der skal sættes mest effektivt ind, når det næste gang bliver jul.
Tjek låse i døre og vinduer
Ifølge vicepolitiinspektøren kan faldet i indbrud hænge sammen med flere faktorer. Dels er danskerne blevet bedre til at sikre døre og vinduer, de har fokus på boligens adgangsforhold og at gøre det mere besværligt for tyvene. Og så er danskerne mere opmærksomme på nabohjælp.
»Borgerne er blevet bedre til sikre sig, men der er også stadig mange, der mangler. Når man går igennem et almindeligt villakvarter, er der mange steder, der stadig bruger gammeldags låsesystemer med korte nøgler, som er relativt nemme at bryde op,« siger Henrik Framvig.
Her lyder den generelle opfordring, at man bør overveje at få foretaget et tjek af sine låse, både vinduer og døre, hvis det er mere end fem år siden, de blev skiftet.
Mens størstedelen af tyvene i undersøgelsen svarer, at de foretrækker at begå indbrud i vintersæsonen, svarer deres svenske kolleger i en tilsvarende undersøgelse, at de foretrækker at begå indbrud om sommeren, når mange er på ferie.