Personer, der begår indbrud, er også dem, der er mest tilbøjelige til at begå ny kriminalitet. Det viser de nyeste tal for kriminalitet og tilbagefald fra Danmarks Statistik.

Hvor det ellers er knap hver tredje - 30 procent - af personer, der i 2010 blev løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, som begik ny kriminalitet inden for to år, er tallet hele 72 procent for personer, der har begået indbrud i beboelser.

Kigger man på de seneste tre års opgørelser fra Danmarks Statistik, har indbrud i private ejendomme hvert år haft en topplacering blandt forbrydelser med størst tilbagefald.

I perioden 2008 til 2010 var det 73 procent, der blev dømt for indbrud i beboelse, der begik en ny lovovertrædelse. Året efter var tallet 65 procent. Og i den seneste opgørelse, der dækker fra 2010 til 2012, er det altså 72 procent, der begik ny kriminalitet.

»Ikke overraskende«
Men det er ikke overraskende, at tallet er relativt højt, forklarer kriminolog og fængselsforsker fra Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke.

»Det er alment kendt, at personer, der begår berigelseskriminalitet, har en højere risiko for tilbagefald end personer, der begår andre former for kriminalitet. Det hænger sammen med motiverne bag forbrydelserne,« forklarer hun.

»I meget af berigelseskriminaliteten er der ofte tale om personer med eksempelvis et stofmisbrug. De begår kriminalitet, fordi de skal finansiere et eventuelt misbrug. Det er en af forklaringerne,« siger forskeren og fortsætter:

»Der kan også være tale om personer, der er marginaliserede, og som ikke har en særlig høj indkomst. De forsøger at tilegne sig goder, de ellers ikke har adgang til. Og så er der dem, der betragter indbrud som en decideret levevej og optræder professionelt,« siger Linda Kjær Minke.

Og her adskiller berigelseskriminaliteten sig fra eksempelvis personfarlig kriminalitet som drab og sædelighedsforbrydelser som voldtægt. Motiverne er nemlig typisk nogle andre, eksempelvis vrede eller jalousi, hvor motiverne for berigelseskriminalitet som oftest er økonomiske, forklarer fængselsforskeren.

Løsning er behandling
Men det er ikke kun indbrudstyvene, der er gengangere i retssystemet, for der findes også volds- og sædelighedsforbrydere, der gang på gang ryger i kachotten.

Fælles for gengangerne er, at en del af løsningen ofte er behandling under afsoningen i fængslet.

»Ved en stofmisbruger, som begår kriminalitet for at finansiere sit forbrug, er det vigtigt at sætte ind med behandling, når personen er bag lås og slå, så misbruget kan stoppes. Personer, der begår personfarlig kriminalitet eller sædelighedsforbrydelse gang på gang, kan tilbydes kognitiv behandling, for deres problem kan være en meget kort lunte eller et problem i forhold til at håndtere følelser og aggressioner.« siger Linda Kjær Minke.

Og gælder det indbrud, skal vi også blive bedre til at sikre vores hjem og genstande, siger hun.

Unge mænd oftest retur
Samtidig viser tallene, at det særligt er unge mænd, der på ny kommer i uføre med lovens lange arm.

Hvor det var halvdelen af de 15 til 19-årige mænd, der begik ny kriminalitet inden for to år, var tallet 14 procent for mænd på 60 år eller derover. Jo ældre, man er, jo mindre tilbøjelig er man altså til at begå ny kriminalitet.

Tallene viser også, at man oftest begår ny kriminalitet, hvis man afsoner i fængsel. 64 procent af dem, der blev løsladt efter afsoning i fængsel i 2010, begik ny kriminalitet inden for to år, mens tallet for personer, der afsonede på deres bopæl, var 44 procent.

For personer med en foranstaltningsdom var tallet 26 procent.

»Tilbagefald har især også noget at gøre med alder, og hvor mange gange en person tidligere har været i fængsel,« siger Linda Kjær Minke og henviser til, at langt størstedelen af den forskning og de undersøgelser, der findes på området, peger på de faktorer som afgørende.

Sexforbrydelser i bund
Blandt forbrydelser, der har det laveste tilbagefald, ligger seksualforbrydelser nederst i statistikken. Her er det 22 procent, der inden for to år begår nye forbrydelser.

Derudover er tilbagefaldet blandt færdelsovertrædelser, der blandt andet dækker over spirituskørsel og mangler ved køretøj, samlet på 24 procent. Også dokumentfalsk ligger i bunden med 28 procent.

Udgivelsen »Kriminalitet 2013«, som Danmarks Statistik udgav i december i år, giver et mere fyldestgørende billede af, hvilke typer kriminalitet, der har det største tilbagefald. Her er det særligt forskellige typer af tyveri, der topper.

Tilbagefaldet hos personer, der begår indbrud i forretninger og virksomheder inden for to år, er 70 procent, mens det for personer, der stjæler køretøjer, er 65 procent. Tallet for røveri er 62 procent. Lige derefter følger »forbrydelser mod offentlige myndigheder« med et tilbagefald på 59 procent.