Da fire mænd i en periode havde begået indbrud i Nordsjællands kommuner, sendte Nordsjællands Politi SMSer ud til borgerne med oplysninger om tyvenes bil. En borger var vågen, da mændene efter nogle dages pause slog til igen. Han kontaktede politiet og fortalte, at han havde set bilen i området. Henvendelsen til politiet ledte til de fire mænds anholdelse.

Sagen er ikke enestående. Politiet i Nordsjælland har siden 2010 opbygget et samarbejde med i alt 34.000 borgere i 13 kommuner i Nordsjælland, herunder Gentofte, Rudersdal og Hillerød. Ordningen går ud på, at politiet sender SMSer ud i nærområdet, når for eksempel indbruds- og tricktyve er på spil. Borgerne kan herefter ringe eller sende SMSer retur med oplysninger, der kan have politiets interesse.

Færre ressourcer og flere resultater

Helge Holdbek, politiinspektør ved Nordsjællands Politi, mener, at ordningen er en succes og er med til at løse sager, som politiet ellers skulle have brugt mange flere ressourcer på.

»Ordningen gør det muligt for os at sende beskeder ud til folk, som derved kan holde øje med det, vi gerne vil have dem til, for eksempel tricktyveri og biltyve,« forklarer Helge Holdbek.

»Vi kunne frygte, at der ville være indbrud, vi ikke ville få opklaret. Ligesom vi har været i stand til at finde ældre, der er blevet væk, inden for et kvarter. Her kan vi spare ressourcer, når vi ikke får behov for helikoptere og eftersøgninger.«

Ud af de flere end 34.000 tilmeldte borgere er 13.000 kommunalt ansatte, og Nordsjællands Politi har ligeledes indgået samarbejde med blandt andet taxachauffører og hjemmeværn. Nordsjællands Politi er den eneste afdeling i Danmark, der på nuværende tidspunkt har SMS-ordningen. I de andre politikredse bruger man Twitter, når der er brug for hjælp fra borgerne til at opklare sager.

»Hos Københavns Politi har vi i stedet for en SMS-ordning valgt at fokusere vores ressourcer på Twitter. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at indføre en SMS-ordning i Københavns Politi,« skriver afdelingen i en e-mail til Berlingske. Politiet i København afviser dog ikke, at man på et senere tidspunkt kan overveje en lignende ordning.

Risiko for brud på persondataloven

Selv om ordningen bidrager positivt til politiets opklaringsarbejde i Nordsjælland, risikerer den imidlertid at komme på kant med persondataloven, forklarer cand.jur. Birgit Kleis fra Datatilsynet.

»Borgere må ikke sende personfølsomme oplysninger. Det er ikke sikkert at sende på SMS og kunne i de tilfælde være i strid med persondataloven,« siger hun.

Birgit Kleis understreger dog, at hun ikke er bevidst om, i hvor stort omfang politiet modtager SMSer med personfølsomme oplysninger på baggrund af ordningen.

SMS kan rent teknisk betragtes som en datapakke, der via mobilnettet kan opsnappes lettere end almindelige telefonopkald. Det betragtes som mere risikabelt at sende SMSer i modsætning til opkald til for eksempel 112 eller 114, der sker via analoge kobberledninger.

Hanne Marie Motzfeldt, adjunkt ved Syddansk Universitet og med speciale i forvaltningsret og persondataret, bekræfter, at SMS-servicen øger risikoen for at være på kant med persondataloven. Hun vurderer dog, at det er tilstrækkeligt, hvis politiet på hjemmesiden og i sine brochurer oplyser borgere om udfordringen med personfølsomme oplysninger i SMSer.

»Som udgangspunkt skal personfølsomme oplysninger krypteres, men sms er en åben linje,« forklarer hun.

114 er en sikker linje

Hos Nordsjællands Politi mener man ikke, at ordningen er et problem. På hjemmesiden for SMS-ordningen skriver Nordsjællands Politi, at borgere skal være opmærksomme på, at der er oplysninger, man ikke må skrive i en SMS til politiet.

»Vi opfordrer borgere med personfølsomme oplysninger til at ringe 114, fordi det betragtes som en sikker linje,« siger chefkonsulent Frank Terp Kjølhede fra Nordsjællands Politi.