Den amerikanske præsident, Donald Trump, har det skidt med store møder. Han kan rent ud sagt ikke fordrage multinationale stormøder. Han fungerer bedre, når det er bilateralt, hvor han kan tale med én person og kun én person. Derfor kan G20-mødet i Hamborg fredag og lørdag gå hen og blive en gentagelse af NATO-topmødet og det lignende møde mellem G7-landene på Sicilien: En ren katastrofe for Trump og for europæerne.

Så hårdt trækker en række forskere og højtstående amerikanske tænketanksfolk Trumps situation op forud for mødet, hvor USAs præsident sammen med 19 af verdens mest indflydelsesrige stats- og regeringschefer skal drøfte en række komplicerede og vanskelige udfordringer. Lige fra immigration, økonomi og finanskriser til situationen i Mellemøsten og i Afrika.

»Trump hader at blive belært om noget som helst. Når han møder sine regeringskolleger i Europa, tror jeg, at han føler, at han bliver talt ned til, og at man vil belære ham. Europæerne kan godt virke sådan på en amerikaner, og man skal huske på, at Trump er forretningsmand. Han er lige så lidt som andre nye præsidenter trænet i at tænke storpolitisk, så det kan godt gå galt«, siger direktøren for den konservative tænketank Hudson Institute, Kenneth Weinstein, til Berlingske.

Lignende analyser lyder fra andre i Washington af Trumps mærkværdige optræden både i Bruxelles og på Sicilien for ganske få uger siden.

»Rent raseri over i perioder at blive overset eller talt ned til,« lyder vurderingen.

Den tyske kansler, Angela Merkel, har ikke knækket koden til Trump endnu. Flere andre europæiske ledere har heller ikke fået et godt forhold til den nye amerikanske statsleder. Og det er rent ud sagt dårligt nyt forud det G20-topmøde, som Tyskland er vært for.

Underdrejet amerikansk diplomati

Hvis topmødet ikke bliver en succes, så cementerer det bare indtrykket af, at det internationale samarbejder ligger i ruiner efter Brexit og valget af Donald Trump som præsident i USA. Begge dele har skabt usikkerhed om fremtiden for international frihandel, samarbejdet i EU, spørgsmålet om immigration og ikke mindst klima-aftalerne. For G20-mødet skal helst skabe enighed om det meste for at undgå, at kriserne udvikler sig alvorligt. Derfor et det europæisk-amerikanske forhold afgørende. Og det forhold har det ikke godt lige nu, siger flere folk i Washington, som Berlingske har talt med.

Ganske vist er der mange andre lande end de europæiske med til G20-mødet. Rusland deltager, ligesom Australien, Kina og Japan, for blot at nævne nogle få. Men det har altid været afgørende, at Europa og USA stod sammen. Og de tyske værter frygter, at det ikke bliver tilfældet. Det er der flere grunde til:

Den første er, at det amerikanske diplomati stadig ligger underdrejet efter præsidentskiftet i Det Hvide Hus. Topdiplomater har sagt op, og nye er ikke ansatte endnu. Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, arbejder med en omstrukturering af hele ministeriet. Derfor er de amerikanske diplomater den ene gang efter den anden mødt op til G20-formøderne uden et sikkert politisk mandat fra Det Hvide Hus. Og det varsler ikke godt for et vellykket topmøde.

Den anden grund er langt mere alvorlig. Klimaet mellem EU og USA har aldrig været dårligere. De to seneste møder i NATO og i de såkaldte G7-lande for få uger siden var langt fra vellykkede. I NATO gav Trump de tilstedværende kolleger en regulær skideballe for åbent tæppe og sagde, at de ikke betalte det, de skulle.

Vant til at udvandre fra møder

Ved G7-mødet dagen efter på Sicilien var det ikke meget bedre. Den tyske kansler, Angela Merkel, forsøgte flere gange at få Trump med på en fælleserklæring om klimaet, men uden resultat. Trump leverede efterfølgende en bredside mod Tyskland for at snyde med international handel og fulgte det op med trusler om strafafgift på tysk eksport til USA. Merkel sagde efterfølgende, at Europa måtte forberede sig på at klare sig selv – underforstået uden USAs hjælp.

»Trump kender ikke detaljerne i Rom-traktaten. Han kender ikke forskel på Verdensbanken og Den Internationale Valutafond. Og han gider heller ikke at vide noget om det. Og hvis han fornemmer, at han ikke kommer nogen vegne med sine egne meninger, fordi alle vil belære ham, så går det galt«, siger en republikansk politisk rådgiver i Washington.

»Jeg vil ikke råde G20-lederne at forsøge at gøre som de 16 republikanere, Trump stillede op imod under valgkampen. Så går det galt. Man skal lytte til ham og forsøge at bygge et personligt forhold. Man skal ikke bede Trump om noget som helst uden først at have fået et godt personligt forhold til ham,« siger Kenneth Weinstein fra Hudson Institute.

Andre siger, at man kan ikke skræmme Trump til nogetsomhelt. Han har været vant til at »udvandre fra forretningsmøder«. Han kan »bluffe«. Han prøver at »skræmme folk«, hvis tingene går ham imod. Så der skal en helt anden strategi til, hvis europæerne vil have et vellykket møde.

Den gode nyhed er, at Trump har bygget et godt hold op, siger flere diplomater og forskere i Washington. Rex Tillerson har vist sig at være effektiv. Men det store problem er stadig, at udenrigsministeriet i Washington ikke fungerer. Der mangler de tunge personer på de vanskelige poster til at forberede mødet ordenligt. Og uden det når man ikke en så omfattende en dagsorden, som der er lagt op til.