WASHINGTON: I dag genindføres præsident Donald Trumps indrejseforbud for flygtninge og borgere fra de seks muslimskdominerede lande Syrien, Iran, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen - og der er frygt for nyt kaos i afrejselufthavne og ved ankomster til USA.
Det amerikanske udenrigsministerium forsikrer, at det vil gøre alt for at holde alle involverede i rejseindustrien godt informeret for at få rejser ind i USA til at foregå på en så professionel og organiseret måde som overhovedet muligt.
Men da forbuddet, som senere blev annulleret af domstolene, blev indført tidligere i år, udløste det stor forvirring i lufthavne og også en stribe retssager.
Denne gang skaber en særlig formulering i kendelsen fra Højesteret, der mandag gav Trump tilladelse til midlertidigt at iværksætte en begrænset udgave af sit tidligere indrejseforbud, også forvirring og usikkerhed.
For i kendelsen laver Højesteret en væsentlig undtagelse og fastslår, at indrejseforbuddet ikke må træde i kraft over for dem, der på »troværdig vis« kan redegøre for et »bona fide« forhold til »en person eller en enhed i USA«.
Det er det latinske ord »bona fide«, der åbner mange muligheder for fortolkning, og onsdag arbejdede det amerikanske justitsministerium stadig på at redegøre nærmere for, hvordan det mere konkret skal forstås.
Bona fide er inden for juraen et begreb, der bruges om at være i »god tro«, og det beskriver en parts uvidenhed om et bestemt forhold, og som samtidig kan undskyldes.
Hvis man vurderes at have været i »bona fide« - i god tro - holdes man ikke ansvarlig for det pågældende forhold, selv om det faktisk er ulovligt. Det afgørende er en vurdering af, hvad en fornuftig person ville gøre i den konkrete situation.
I forbindelse med Højesterets kendelse mandag, der kun gælder indtil Højesteret har gransket indrejseforbuddet nøjere i efteråret, blev undtagelserne beskrevet som værende gældende for eksempelvis allerede indskrevne studerende på amerikanske universiteter.
Og også folk fra de seks berørte lande, der allerede har dokumenteret ansættelse i USA.
Men hvad med folk, der har fået job i USA, men som ikke er ankommet endnu? Hvad med turister fra de seks lande, der allerede har booket hotel i USA?
I det hele taget forventes der en bølge af retssager fra folk fra de seks lande, der afvises, men hvor de vil fastholde, at de netop har et »bona fide« forhold til familie eller venner i USA eller en såkaldt »enhed« - et universitet, en arbejdsplads eller noget helt tredje.
Andrew Arthur fra Center for Studier for Immigration siger til Fox News, at Højesterets foreløbige afgørelse til en vis grad er en hjælp til at forstå, hvem der kan rejse ind fra de seks lande. Men den vil samtidig føre til et »betydeligt antal søgsmål fra individer«, der vil hævde at have det fornødne forhold til at kunne rejse ind i USA.
Matthew Kolken, immigrationsadvokat, vurderer, at turister fra de seks muslimsk dominerede lande vil blev afvist, medmindre de kan dokumentere tætte bånd til USA. Flygtninge uden forbindelse til USA ventes også at få store problemer.
Det oprindelige indrejseforbud blokerede alle borgere fra syv muslimsk dominerede lande - Irak, Syrien, Iran, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen - fra at rejse til USA i 90 dage. Samtidig omfattede det forbud mod indrejse i 120 dage for flygtninge og et totalt forbud for flygtninge fra Syrien.
Efter flere domstoles annullering af indrejseforbuddet fik Donald Trump udfærdiget et nyt, der fjernede Irak fra listen og det ultimative forbud mod syriske flygtninge.
Det nye og andet indrejseforbud gjorde det også klart, at de med visa og Green Card fra de seks lande havde ret til indrejse.
På samme måde blev nationaliteter med dobbelt statsborgerskab undtaget, hvis det ene af deres to pas er fra et land, der ikke er på listen over de seks lande.
Men Trumps andet indrejseforbud blev også annulleret af domstolene, der fandt, at det var at betragte som et ”muslimforbud” og derfor religiøst diskriminerende. Derfor måtte Højesteret ind over for at træffe en afgørelse, der som nævnt kun er foreløbig.
I præsidentens dekret hedder det, at hvert af de seks berørte lande enten betragtes som statssponsorer for terrorisme i USA eller »er blevet væsentligt kompromitteret af terrororganisationer«.
Kritikere har bemærket, at store angreb som i New York 11. september 2001, bombningen under maratonløbet i Boston i 2013 og masseskyderiet i en natklub for homoseksuelle i Orlando i 2016, alle blev udført af folk fra lande, der ikke er på listen, såsom Saudi Arabien, og terrorister født i USA.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.