Nedfrosset navlestrengsblod fra babyer har indtil videre vist sig at være en temmelig dårlig forretning i Danmark. I det senest offentliggjorte regnskab måtte stamcellebanken StemCare således konstatere, at der for ottende år i træk var et millionminus på bundlinjen.

StemCare blev for snart ti år siden opkøbt af det Klaus Riskær Pedersen-stiftede selskab Copygene. Den såkaldte Riskær-fond sad siden på kontrollen med stamcellebanken frem til efteråret 2015, hvor det endelig lykkedes for fonden at få afhændet den tabsgivende stamcellebank til en tysk koncern. Den nye tyske ejer Vita 34 er noteret på børsen i Frankfurt og er nu klar til at satse 30 mio. kr. på sit danske opkøb. Den tyske stamcellebank er en af verdens største og vil sætte sig på det skandinaviske marked.

»Det er en investering på 30 mio. kr. i os og dermed også i det nordiske marked. Det handler i særlig grad om at få udvidet den geografiske rækkevidde, så vi ikke bare dækker Danmark, men også er til stede i Norge og Sverige,« siger Julie Illo Molin, der er direktør for Vita 34s aktiviteter i Norden.

Siden tyskerne overtog stemcellebanken, har det danske selskab haft succes med at hæve sin omsætning med et udbud af nye produkter, mens det samtidig har kunnet udlicitere sin meget dyre laboratoriedrift til den nye tyske ejer.

»Vi har forbedret vores finansielle position meget markant. Vi har hævet vores omsætning med over 60 pct. over det seneste år, så det går bestemt den rigtige vej. Samtidig er vores omkostninger også dalet betragteligt, fordi vi har lukket vores laboratorium og dermed har kunnet reducere vores medarbejderstab,« siger Julie Illo Molin, der understreger, at der blev iværksat et program, som fik alle de afskedigede medarbejdere videre i nye job.

I både 2014 og 2015 havde den danske stamcellebank et underskud på mere end ti mio. kr., men med de nye tilpasninger og nedlukningen af det selvstændige laboratorium i Danmark kan Julie Illo Molin nu skimte en fremtid, hvor selskabets kamp mod røde regnskabstal kan blive historie.

»Vi har en del at indhente, så vi kommer ikke ud med overskud endnu, men det er klart bedre,« siger Julie Illo Molin, der satser på, at selskabet slipper for røde tal på bundlinjen inden for to til tre år.

Stamceller fra navlesnorsblod kan i dag bruges til behandling af blodsygdomme som eksempelvis leukæmi. Det er dog stadig uklart, hvordan behandlingen med stamceller vil udvikle sig i fremtiden.

Planer om national bank droppet

For godt to år siden droppede regionerne en plan om at etablere en offentlig, dansk stamcellebank med navlesnorsblod. Det skete ud fra en vurdering af, at den forholdsvis dyre investering ikke ville stå mål med fordelene.

Danske Regioner havde forud for beslutningen nedsat en ekspertgruppe, som vurderede, at der fremover kun ville være omkring ti danskere om året, som kunne få brug for en transplantation med stamceller fra navlesnorsblod.

»Det er en prioritering, vi foretager. For tre-fire år siden tegnede der sig nogle meget lovende perspektiver. Men det har vist sig, at det fagligt ikke er blevet så interessant, som man håbede på, og derfor arbejder vi ikke her og nu videre med planerne om at etablere en national stamcellebank,« sagde formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), dengang til Berlingske.

Når private vælger at få frosset navlestrengsblod fra deres børn ned, er der ingen garanti for, at »forsikringen« senere virker, lyder det fra lektor Jeppe Emmersen, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet.

»Selv om stamcellerne bevares, er der jo ingen garanti for, at de virker hos den enkelte. Du køber en forsikring uden sikker garanti for udbetaling eller virkning ved ulykke eller sygdom, men som i Lotto vinder man helt sikkert ikke, hvis man ikke køber et lod,« siger Jeppe Emmersen.