Er danskerne i modsætning til tidligere blevet et forsigtigt folkefærd, der holder på pengene og sætter en lønforhøjelse ind på bankbogen i stedet for at sætte gang i ekstra forbrug? Det er der noget, der kunne tyde på.
Selv om vi er på vej ind i et opsving, og der er fuldt tryk på det danske arbejdsmarked med masser af nye job, så har danskerne stadig ikke ret meget lyst til at hive pungen op af lommen. Danskernes forbrugskvote er historisk lav.
Forbrugskvoten angiver, hvor stor en del af danskernes disponible indkomst, der bliver brugt i butikkerne og til andet forbrug. Forbrugskvoten er i øjeblikket på 96 pct., og det antyder, at vi bruger færre penge, end vi tjener.
Vi skal tilbage til 1969 for at finde en lige så lav forbrugskvote, som vi har i dag. Og hele vejen op gennem 80erne, 90erne og ikke mindst 00erne brugte vi i Danmark typisk mere, end vi tjente. Men så brændte danskerne fingrene på finanskrisen, og det giver stadig ar på sjælen.
Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der i en helt ny prognose for dansk økonomi har gravet ned i danskernes lyst til at bruge penge. AE tror på, at der er en mindre vending på vej, men vi vil på ingen måde komme i nærheden af de voldsomme forbrugsfester, vi har set under nogle af de foregående opsving.
Jobtab spøger
»Vi ligger stadig ikke på noget normalt niveau med forbruget. Derfor er der plads til, at forbruget kan komme op i et højere gear. Og der er gode forudsætninger for, at det kommer til at ske. Det går godt på jobmarkedet. Vi har udsigt til øget realløn, og der er fremgang på boligmarkedet. Så alle de ting, der skal til for at øge privatbruget, er til stede. Men jeg ser ikke en vild forbrugsfremgang i stil med tidligere foran mig,« siger cheføkonom i AE Erik Bjørsted, som mener, at det er meget naturligt, hvis danskerne stadig er lidt skræmte af finanskrisen.
»Nedturen på arbejdsmarkedet var ekstremt kraftig. Det jobtab, vi led de første par år af krisen, var langt værre end det jobtab, vi så under de to oliekriser. Vi skal faktisk tilbage til krisen i 30erne for at finde et jobtab, der kan matche denne krises jobtab. Da økonomien endelig begyndte at vokse igen, tog det lang tid, før beskæftigelsen overhovedet fulgte med op,« siger Erik Bjørsted.
For den danske økonomi har det lidt langsommere forbrug den fordel, at opsvinget bliver mere stabilt. Modsat er ulempen, at væksten bliver svagere. Hos Dansk Erhverv er cheføkonom Steen Bocian enig med AE i, at der er plads til, at det private forbrug kan vokse endnu mere de kommende år.
»Vores meget betydelige betalingsbalanceoverskud og den lave forbrugskvote gør, at der er fint plads til højere forbrugsvækst. Vi har ikke haft ret meget forbrugsvækst i sammenligning med andre lande i perioden siden 2000,« siger Steen Bocian.
»Det er dog vigtigt at bemærke, at forbruget allerede er stigende og har været det siden 2014. På makroniveau ligger det private forbrug på nuværende tidspunkt 1,8 pct. højere end før krisen. Men da vi i samme periode er blevet væsentligt flere indbyggere, er forbruget pr. indbygger i gennemsnit fortsat 2,8 pct. lavere end tiden inden krisen,« siger Steen Bocian.
Han fremhæver, at danskerne specielt op til finanskrisen brugte flere penge end tjent. Det kunne vi gøre, fordi vi kunne låne til det blandt andet via friværdi i huset. Men i finanskrisen raslede boligpriserne ned, og friværdien forsvandt. Derved lukkede det lånefinansierede forbrug for mange.
Udsigt til en afdæmpet forbrugsfest
Mange har i nogle år været nødt til at stramme livremmen ind, men nu har danskerne skabt bedre balance i deres økonomi og nedbragt deres gæld så meget, at der er et potentiale for, at forbruget så småt kan begynde at stige mere end indkomsterne de kommende år, fremhæver privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
I lighed med AE og Dansk Erhverv tror hun dog også, at det bliver en meget afdæmpet forbrugsfest, vi kan se frem til.
»Vi ser ikke et decideret forbrugsboom som i midten af 00erne rundt om hjørnet, men snarere en moderat vækst på omkring to pct. Der er da heller ingen grund til at ønske sig tilbage til bobleårene, hvor danskerne brugte langt mere, end de fik udbetalt. Det skaber nemlig ubalancer i økonomien – ubalancer, det kan tage mange år at få genoprettet,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
En fremgang i forbruget på to pct. i år vil være omkring det halve af, hvad forbruget voksede med i årene op til finanskrisen, fremhæver hun.