Danske virksomheder står til at blive hårdt ramt, hvis Donald Trump som bebudet optrapper toldkrigen med EU og i næste omgang lægger ekstra afgift på biler fra Europa, for Danmark er storleverandør til den tyske bilindustri. Snart vil også de mange danske varer produceret i Kina blive ramt.

Det vurderer Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent for EU-anliggender og internationale spørgsmål hos Dansk Erhverv, der er arbejdsgiverorganisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer.