USAs sabelraslen og indførelse af ekstra told på blandt andet visse europæiske varer, som dermed bliver dyrere i USA, rammer i virkeligheden amerikanerne selv hårdest.

»Der er ingen vinder i en handelskrig. Hvis man alligevel vælger den, skal man sørge for at påføre modstanderen større skader, end man selv lider, så man kan tiltvinge sig en god position. Men det er ikke, hvad USA gør. USA starter handelskrigen og påfører sig selv større skader, end modstanderen får. Rationelt giver det ingen mening for nogen - ikke for USA og slet ikke for amerikansk erhvervsliv,« siger Peter Thagesen, underdirektør i DI/Dansk Industri, som organiserer 10.000 virksomheder.