Det danske politi risikerer inden længe at miste et af sine vigtigste våben i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet. Siden det klare nej ved EU-folkeafstemningen kort før jul har den danske deltagelse i det europæiske politisamarbejde, Europol, hængt i en tynd tråd, og det samme har adgangen til den gigantiske database Europol Information System, EIS. Den indeholder oplysninger om udlændinge, som har været i politiets søgelys og er så vigtigt et efterforskningsredskab for Danmark, at Rigspolitiet i 2014 trak oplysninger fra databasen 70.000 gange. Det svarer til 19 procent af alle søgninger det år.

Men for hver dag vokser risikoen for en dansk Europol-exit, og sidste udkald nærmer sig faretruende. Der er snart gået fire måneder, siden regeringen bad EU-Kommissionen om forhandlinger om en særaftale, der skal sikre Danmark den tættest mulige tilknytning til Europol på trods af det danske »nej« til deltagelse på retsområdet. Alternativt skal Danmark forlade politisamarbejdet 1. maj 2017, med mindre der kan skaffes et flertal ved en ny folkeafstemning. Det er der ikke meget, som tyder på, at regeringen har mod på.