Det er aldrig sjovt at komme ud for en trafikulykke. Og sker det på ferien i et fremmed land, kan det være endnu mere skræmmende. Men uanset hvor alvorlig ulykken er, er det vigtigt at have styr på detaljerne.

UlykkesLinjen, der yder gratis telefonhjælp ved trafikulykker, råder til at gøre minimum tre ting, hvis ulykken rammer på ferien: Snak med modparten, tag fotos, og få et lægetjek med det samme. Manglende dokumentation kan nemlig koste dyrt.