Siden 2013 har medierne været spækket med den ene skandalehistorie efter den anden om Skat. Alt fra fejlagtige ejendomsvurderinger over det milliarddyre inddrivningssystem EFI, som måtte skrottes efter få år, til skandalen om svindel med udbytteskat for 12 mia. kr.

Det fik for et år siden et bredt flertal i Folketinget til at støtte op om en kommission, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) nedsatte. Skat skulle endevendes, og et ansvar skulle placeres.

Men her, et år efter at Undersøgelseskommissionen om Skat blev nedsat, er der total tavshed fra kommissionens side.

Kommissionens formand vil ikke udtale sig til pressen, og de orienteringer, som kommissionen løbende udgiver om sit arbejde, giver et meget fattigt billede af, hvad man i kommissionen har opnået indtil nu.

Arbejdet er ikke nået meget længere end til at finde lokaler og holde møder om, hvordan undersøgelsen skal udføres. Da den seneste orientering udkom i sidste uge, var der fortsat dokumenter, som kommissionen ikke havde fået adgang til, og indsamlingen af dokumenter forventes først færdig i maj 2019.

Kommissionen skønner, at den på nuværende tidspunkt mangler at få udleveret langt over halvdelen af det materiale, som henholdsvis Skatteministeriet og Skat skal finde frem. Afhøringer af relevante personer har derfor også lange udsigter og vil derfor tidligst gå i gang i slutningen af 2018, lyder det i orienteringen.

Et historisk gravearbejde

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, fortæller, at en grund til, at kommissionen forholder sig tavs, er, at den skal grave sig ned i samtlige skandaler helt tilbage til Skats tilblivelse i 2002.

»Der er tale om et meget bredt kommissorium, og kommissionen har et historisk stort gravearbejde foran sig,« siger Michael Gøtze.

Kommissionen er fra flere sider tidligere blevet kritiseret for at være alt for omfattende og dyr. Men det er ikke blot denne kommission, der står for skud, når det kommer til den kritik.

Man valgte at vende hver en sten, og derfor vil der gå lang tid, før vi får en konklusion.

Kommissioner er generelt blevet kritiseret for at være udtryk for politiske drillerier, for at være for dyre og for at trække arbejdet i langdrag. Skrækeksemplet er Farum-kommissionen, som tog ni år, før der var et resultat. Samlet set har alle de kommissioner, der er blevet nedsat siden årtusindskiftet, kostet et godt stykke over 150 mio. kr.

Lige nu er der desuden nedsat en kommission, som skal undersøge undersøgelseskommissioners arbejde med henblik på at gøre arbejdet mere effektivt.

Adm. direktør for fagforeningen Djøf, Tomas Therkildsen, mener, at man i dette tilfælde burde have skåret til i stedet for at lade kommissionen undersøge samtlige hændelser i Skat helt tilbage fra 2002.

»Vores og Dommerforeningens anbefaling var at vælge de vigtigste spørgsmål, man ville undersøge, og fokusere på dem. Man valgte at gøre det modsatte og vende hver en sten. Derfor vil der gå lang tid, før vi får en konklusion,« siger Tomas Therkildsen.

Vil tage år

Det er tidligere blevet vurderet, at det vil tage fem-seks år, før kommissionen, der undersøger skandalerne i Skat, er færdig med sit arbejde og har et resultat på plads.

Ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing er det dog meget normalt, at undersøgelseskommissioner har en lang opstartsfase.

Han fortæller, at kommissionen skal have fat i professorer, advokater og andre, som alle skal finde hul i kalenderen. Der skal dertil indhentes dokumenter, ligesom undersøgelsen skal tilrettelægges, hvilket alt sammen tager tid.

»Kommissionens medlemmer har jo også job ved siden af, der skal passes, så det tager bare tid,« siger Sten Bønsing.

Til sammenligning tog det to år for Irak-kommissionen, der også dækkede brede spørgsmål, før kommissionen havde fået adgang til alle dokumenter, der var relevante for kommissionens arbejde.

Derudover skal man ifølge Michael Gøtze tage med i betragtning i forhold til kommissionens tavshed, at den først rigtigt kunne påbegynde arbejdet, efter at advokatundersøgelsen af udbytteskattesagen blev færdig i april. Først herefter blev det nemlig klarlagt, at skandalen med udbytteskat, hvor 12 mia. kr. var blevet sendt i udbytte til udenlandske svindlere, også skulle være en del af kommissionens undersøgelse.

Michael Gøtze ser det dog som en fordel, at kommissionen har ventet på undersøgelsen. Det betyder nemlig, at den kan stille sig på skuldrene af et juridisk forarbejde, hvilket mindsker kommissionens eget arbejde.

Ifølge Tomas Therkildsen fra Djøf er tiden heller ikke et problem. Tidsperspektivet bliver først problematisk, når politikere begynder at kritisere den proces, de selv har valgt, for at være for langsom.

»Der er en modsætning i, at politikerne har valgt denne metode, når de samtidig kritiserer kommissioner for at tage for lang tid. For det tager lang tid, når hver en sten skal vendes,« siger Tomas Therkildsen.

Under fem år til første resultat

Der vil dog ikke gå fem år, før vi begynder at se resultater af kommissionens arbejde. Det skyldes, at der for første gang er åbnet for, at kommissionen kan levere delresultater.

Der er dog ifølge Michael Gøtze både fordele og ulemper ved den model.

»Det er formentligt en fordel i forhold til tidsperspektivet, at der kommer løbende meldinger fra kommissionens arbejde undervejs, men det giver også retssikkerhedsmæssige problemstillinger i forhold til ansvarsvurderingen,« siger Michael Gøtze.

Han vurderer dog, at det kan blive svært at stille nogen til ansvar, før hele billedet er tegnet op, og tror derfor, at delberetningerne vil bære præg af meget faktuelle oplysninger uden konkrete resultater.

Der findes endnu ikke nogen oplysninger om, hvad undersøgelseskommissionen om skandalerne i Skat har kostet indtil nu. Men Irak-kommissionen, som flere sammenligner den med grundet det brede undersøgelsesområde, kostede over 200.000 kr. det første år og nåede i alt op på over 14 mio. kr. i løbet af de fem år, den eksisterede.

Ifølge Berlingske Business' oplysninger vil det første budget for Undersøgelseskommissionen om Skat ligge klar inden sommerferien.