BRUXELLES: Intentionen er god nok, men i praksis er det ikke nogen nem mission, som EU-Kommissionen kaster sig ud i med sit nye arbejdsprogram for 2015.

EU skal koncentrere sig om de områder, hvor EU gør en positiv forskel, og holde sig fra det, som landene kan gøre bedre selv. Arbejdsprogrammet indeholder 23 nye forslag koncentreret omkring kommissionens ti prioriteter, mens den vil skrotte 80 gamle forslag, der enten ligger uden for prioriteterne, bør forenkles eller er kørt fast i forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og de 28 medlemslande i Ministerrådet. Det er klart færre nye forslag end tidligere – og klart flere der skal skrottes.

Så langt, så godt. Men udfordringerne bliver talrige.

Det første og mest grundlæggende problem er, at de 28 EU-lande ofte ikke er enige om, hvad det er, som lande kan gøre bedre hver for sig. Derfor er en lang række af Kommissionens forslag tidligere blevet stoppet i Ministerrådet. I sidste uge skete det igen med bl.a. kvoter for kvinder i bestyrelser og fælles barselsregler, som har været strandet i årevis.

Med den danske EU-kommissær Margrethe Vestagers ord vil Kommissionen sætte fokus på de grundlæggende målsætninger, men gøre reglerne så fleksible, at hvert land kan gøre det på sin måde og dermed øge chancen for, at medlemslandene vil tage ejerskab over målsætningerne og føre dem ud i livet.

»Der er brug for at koge tingene ned til noget, som er mere enkelt, nemmere tilgængeligt, og hvor der er en reel oplevelse af, at det her er vigtigt at få gjort,« lyder opskriften fra Vestager.

Men allerede inden de 80 forslag på »oprydningslisten« blev offentliggjort i går, har Kommissionen fået en smagsprøve på, hvor svært det bliver. Kritikken er haglet ned over Kommissionen, fordi den vil skrotte to helt nye miljøforslag fra i fjor og i år, nemlig et forslag om at genbruge affald bedre og minimere madspild samt et forslag om fælles standarder for renere luft.

For lille fleksibilitet

23 lande, herunder Danmark, vil allerede onsdag tage det op på et miljøministermøde i Bruxelles, fordi de vil beholde forslagene, mens fem lande umiddelbart ikke ønsker at kæmpe for forslagene.

Ifølge Kommissionen er der for lidt fleksibilitet i de to forslag, men Europa-Parlamentet viste under gårsdagens debat i Strasbourg ikke stor appetit på en større fleksibilitet i lovforslagene. Her ligger det næste problem for Kommissionen.

Bl.a. den liberale Sophie in ’t Veld argumenterede kraftigt imod blot at droppe forslag, fordi landene i Ministerrådet ikke er enige. Efter den opskrift ville meget vigtig lovgivning aldrig være blevet til noget, mente hun – og fremhævede, at der til gengæld manglede oprydning på nogle af Ministerrådets mærkesager som f.eks. fælles registre over flypassagerer – en sag som Parlamentet og Sophie in ’t Veld foreløbig har bremset af frygt for ringere personlig databeskyttelse.

I Parlamentet er lysten til at imødekomme medlemslandene i Ministerrådet ganske begrænset, og det nye arbejdsprogram gør det næppe til en nemmere opgave for Kommissionen at bygge bro mellem de to parter, der begge skal godkende ny EU-lovgivning.

En tredje test vil stå, når Kommissionen blandt de nye tiltag vil komme med forslag, der tager fat i en ophedet debat i flere lande, herunder i Danmark, om den såkaldte velfærdsturisme. Kommissionen vil med en ny pakke forbedre mobiliteten på arbejdsmarkedet på tværs af grænser, samtidig med at bedre koordinering mellem landene skal forhindre snyd og misbrug af sociale ydelser.

Den målsætning vil mange bakke op om, men lovgivningen skal udformes, så alle nikker, og det bliver alt andet end nemt. Alle taler om et mere enkelt og fokuseret EU, men vejen dertil er ganske kompliceret.