EU-boss: Vi har brug for en frisk start - ikke friske penge

Allerede før Jean-Claude Juncker onsdag morgen præsenterede sin imødesete investeringsplan, der skal trække Europa ud af krisen, er den blevet kritiseret for at mangle rigtige, nye penge.

Ifølge kritikerne - og dem er der mange af - vil fonden få meget svært ved at tilrække private investorer, der kan femtendoble fondens udgangspunkt på 21 mia. euro - ca. 156 mia. kroner - til enorme 315 mia. euro - ca. 2.343 mia. kroner - i investeringer over de kommede tre år.

Men Juncker mener, at der er så mange penge hobet op i de private selskaber og pensionsselskaber, at det alene handler om at skabe tillid ved at stille nogle garantier og gøre det nemmere at investere i de rigtige projekter.

»Jeg hører ofte, at vi har brug for "friske" penge. Hvad vi virkelig har brug for, er en frisk start og nye investeringer. Andre siger, at vi har brug for mere gæld. Det har vi ikke. De nationale budgetter er allerede pressede. EU fungerer på afbalancerede budgetter, og den rigelige likviditet kan få Europa til at vokse uden at skabe ny gæld,« sagde Juncker ved præsentationen af planen i Europa-Parlamentet.

Investeringerne i EU er faldet drastisk, siden den økonomiske krise begyndte. Ikke mindst i Spanien, Italien, Grækenland og Frankrig, som slås med en alt for høj arbejdsløshed. Især i Grækenland og Spanien står det grelt til med en arbejdsløshed i omegnen af uhyggelige 25 procent.

Nøglen til at få gang i væksten og skabe nye job er investeringerne, og ifølge Juncker kan investeringsplanen skabe 1-1,3 millioner nye job i EU over de kommende tre år. Det handler om at skabe håb for Europas skuffede befolkninger, samtidig med at man investerer i bedre skoler, universiteter, hospitaler og infrastruktur til gavn for europæerne.

Men selv med Den Europæiske Investeringsbank med i projektet, der kan optage lån på gode vilkår, skal private investorer bidrage med så meget som 1.900 mia. kroner. Det skal femtendoble investeringerne i forhold til fondens udgangspunkt.

»Det ligner en sort boks og finansielt abrakadabra. Jeg er meget skeptisk overfor, om man ved private investeringer kan femtendoble fonden. Vi har hørt om den slags planer før, uden at det er lykkedes, og det er en skam, for en investeringsplan med fokus på infrastruktur er en god idé. Men det kræver vilje fra medlemslandene til at skyde seriøse beløb i planen,« siger seniorøkonom Carsten Brzeski fra storbanken ING i dagens Berlingske.

De manglende nye penge i fonden har også allerede fået den franske finansavis La Tribune til at tale om »tryllekunstneren Junckers bluff«.

Planen er netop præsenteret i Europa-Parlamentet, og den store socialdemokratiske gruppe understreger, at Junckers plan kun er første skridt, fordi der skal meget mere til, hvis Europa skal ud af krisen.

»Du har taget det første skridt i den rigtige retning, men der er lang vej igen. De 21 mia. euro er en start, men det er vigtigt, at medlemslandene også skyder penge i,« sagde den socialdemokratiske gruppeformand Gianni Pitella.

Indskud eller garantier fra de 28 EU-lande vil kunne løfte invetseringerne endnu mere, ifølge planen, og vil ikke tælle med som gæld, når EU skal vurdere, om landene lever op til maksimalt at have et offentligt underskud på tre procent af bruttonationalproduktet.

Og det er afgørende, at landene bidrager, mener lederen af den liberale gruppe, Guy Verhofstadt.

»Der er ingen offentlige penge i øjeblikket, kun offentlig gæld. Derfor er det en rigtig vej med en garantimodel. Nu skal vi have de 28 medlemslande med på planen og stille nationale garantier oveni i denne fond, for så kan investeringerne blive meget større,« sagde Guy Verhofstadt.

EUs vækstkommissær Jyrki Katainen fortæller, at man arbejder på en pipeline med mere end 1.000 projekter, hvor den nye investeringsfond kan stille tabsgarantier og ikke mindst sikre, at projekterne er gennemskuelige, hvad angår risikoen.

“Investorerne siger, at der er masser af penge, men at der mangler troværdige projekter, og derfor vil vi skabe en projektpipeline, som vi giver EU-stemplet og skaber transparens omkring,” sagde Katainen.

Chefen for Den Europæiske Investeringsbank, Werner Hoyer, mener, at det er realistisk at femtendoble udgangspunktet via private investeringer. Det er Den Europæiske Investeringsbank før lykkedes med, og det afgørende er, at man nu går over til en garantimodel i stedet for støtteordninger, som man tidligere har benyttet.

I Dansk Industri (DI) modtages grundideen også positivt.

"Vi synes, at tankegangen bag investeringspakken er helt rigtig, men vi opfordrer til, at Kommissionen gør sig meget umage med at finde en mekanisme, der sikrer, at planen understøtter gode, rentable investeringer, udtaler adm. direktør Karsten Dybvad, DI, i en pressemeddelelse.

Juncker sluttede sin tale med at understrege, at det er nu eller aldrig, at EU beviser, at det er løsningen på Europas problemer. Og det kræver, at Europa står sammen om investeringsplanen.

»Vi tilbyder håb til millioner af europæere, der er desillusionerede efter flere års stagnation. Ja, Europa kan stadig blive epicentret for et stort investeringsryk. Ja, Europa kan få vækst igen,« sluttede Juncker.

EUs 28 stats- og regeringschefer skal diskutere planen, vækst og job på et EU-topmøde før jul. Både stats- og regeringscheferne og Europa-Parlamentet skal sige god for Junckers investeringspakke, der efter planen skal træde i kraft i midten af 2015.