Hun har sagt det flere gange og på flere måder, end det næsten kan siges. Alligevel er rygterne om statsminister Helle Thorning-Schmidts kandidatur bare fortsat med eksplosiv kraft de seneste dage.
I nat oplyste hun på et pressemøde, at hun nu har fortalt sine kolleger blandt EU's stats- og regeringschefer, at man gør regning uden vært, når man omtaler hende som fører-hun i feltet af kandidater til posten som formand for Det Europæiske råd.
»Der flyver mange navne rundt i denne her diskussion. Og et af de navne, der har været nævnt, er mit navn. Derfor vil jeg sige det samme, som jeg har sagt til jer og mine kolleger hele vejen igennem: Og det er, at jeg er rigtig glad for at være statsminister i Danmark, og derfor er jeg ikke kandidat,« sagde Helle Thorning-Schmidt.
Men det til trods fortsatte flere internationale medier omtalen af den danske statsminister, der kan få en lang sommer i rollen som den ufrivillige EU-kandidat.
Årsagen til nattens sammenbrud i forhandlingerne om EU-topposterne er dyb uenighed ikke kun imellem østlige EU-lande, der anser det italienske bud på en ny udenrigskommissær som uspiseligt.
Tyskland er angiveligt ikke begejstret for det franske krav om en fransk økonomikommissær, og samtidig volder det problemer, at den kommende formand for EU-Kommissionen ikke er så langt med sine konsultationer om sammensætningen af den nye EU-Kommission, at der kan gives troværdige løfter til studehandler om støtte til topposter mod tunge kommissærposter.
Mange lande ønsker at kende den fulde kabale, herunder bl.a. balancen mellem den kommissær, der får ansvaret for økonomien og en mulig ny formand for Eurogruppen, før de giver tilsagn, og derfor blev en aftale umulig i nat.
Det var en skuffet Herman Van Rompuy, der på et pressemøde efter topmødet erkendte, at hans mission om at skabe enstemmighed ikke kunne klares i et enkelt hug.
»Det er en smule uheldigt, men slet ikke dramatisk,« sagde han og forklarede, at han trods intense konsultationer »endnu ikke er nået til et punkt, hvor vi med konsensus kan nå frem til en løsning.«
Dermed indikerede han muligheden for en løsning om en udenrigschef, der måske nok kunne stemmes igennem, men netop en afstemning er, hvad landene har lovet hinanden, at man vil undgå. Enstemmighed er vejen frem, men det gør samtidig vejen uhyre vanskelig.
Til gengæld lovede Rompuy, at EU-lederne »vil tage en beslutning om en fuld pakke 30. august«.
Rompuys arbejde er en balancegang på en politisk knivsæg. Under mødet forklarede han ifølge Berlingskes oplysninger stats- og regeringscheferne, at han trods udsættelsen af mødet ikke kunne præsentere en pakke, der kunne blive enighed om.
Rompuy er den eneste, der faktisk kender det samlede billede, og på mødet blev der ikke diskuteret navne. End ikke Italiens åbne bud på en ny udenrigschef i form af Federica Mogherini kom på bordet med hendes navns nævnelse.
Når Rompuy undgår at diskutere navne i plenum af 28 personer, sker det for at beskytte dem mod at blive kompromitteret af en diskussion om personer, hvor der er risiko for, at de kan drage fra Bruxelles som vragede kandidater. Ingen stats- eller regeringschefer vil kunne holde til at have rakt hånden op og efterfølgende returnere til hjemlig politik som en vraget EU-kandidat.
På sit pressemøde understregede Tysklands forbundskansler, at stats- og regeringscheferne hverken diskuterede Federica Mogherini eller Helle Thorning-Schmidt, mens Francois Hollande, Frankrigs præsident forsøgte at nedtone betydningen af partitilhørsforhold i forhold til den næste formand for Det Europæiske Råd med en bemærkning om, at kandidaten »må nødvendigvis være i stand til at samle folk. Der er navne, der ikke nødvendigvis er kendte lige nu, men som vil dukke op«.
På sit pressemøde gav Hollande åbent sin støtte til Mogherini som ny udenrigskommissær:
»Det må nødvendigvis være en socialist og en kvinde, der skal være udenrigskommissær. Mogherini har min støtte, men det handler om at finde konsensus. Ja, der har været bekymringer fra de nyere medlemslande og fra de nord-østlige EU-lande, men en udenrigskommssær inkarnerer ikke EU's udenrigspolitik, vedkommende udfører den. Derfor tror jeg, at de vil droppe deres opposition,« sagde han.
Dalia Grybauskaite, Litauens præsident, har været den hårdeste kritiker af Mogherini. Balterne og polakkerne frygter, at EU med italieneren i spidsen for udenrigstjenesten vil få en alt for blød kurs over for Rusland, og på vej ind til topmødet sagde hun:
»Jeg vil ikke støtte en person, der er pro-Kreml.«
Efter mødet sagde Grybauskaite, at »det var meget klart, at en beslutning ikke var mulig i aften. Der var ingen konsensus. Vi diskuterede slet ikke navne. Den største diskussion var om kriterier som kønsbalance, partitilhørsforhold og geografiske elementer.«
»Vi har ikke diskuteret nogle konkrete navne,« sagde Helle Thorning-Schmidt, der understregede, at hun ikke mener, at ekstra måned vil gøre den store forskel.
»Det vigtigste er at være enige,« sagde hun.
»Det tjener ikke noget formål at gå ind i nogle navne eller specifikke regioner endnu, men der er mange forskellige konstellationer, der kan være gode for Danmark,« sagde Helle Thorning-Schmidt (S) om udnævnelsen af topposter som EU-præsident og EU's udenrigschef.
»Det er ikke fantastisk, men det er heller ikke en katastrofe. Det gør ingen forskel, om vi træffer beslutningen nu eller om en måned,« siger hun som reaktion på, at EU-lederne ikke nåede til enighed ved onsdagens topmøde.
»Vi har givet os selv en lidt svær opgave: Vi vil blive enige om EU-præsidenten og EU's udenrigschef - det behøver vi ikke i forhold til traktaten, men det vil vi gerne, og det gør det selvfølgelig lidt sværere,« siger Thorning, der afviser, at der har været konkrete navne på bordet:
»Vi har haft en mere generel diskussion om, hvordan vi skal komme videre, og jeg er helt sikker på, at vi nok skal finde en løsning den 30. august,« siger hun med henvisning til topmødet 30. august, hvor EU-lederne igen skal forsøge at få toppost-kabalen til at gå op.
På spørgsmålet om hvorvidt det vil skade hende, at man ikke nåede til enighed, fordi hun så fortsat vil blive nævnt som kandidat til posten som EU-præsident, svarer Thorning:
»Det bestemmer I jo, det bestemmer jeg ikke. Jeg har tænkt mig at fortsætte med mit arbejde. Vi har blandt andet en finanslov, vi skal arbejde på.«
Før topmødet blev Thorning åbent støttet af den socialdemokratiske formand for EU-Parlamentet Martin Schulz, der erklærede, at »det er ikke mig, der skal bestemme, men hvis det var mig, så ville jeg vælge hende.«.
Samme opbakning fik Thorning fra Kroatiens premierminister Zoran Milanovic:
»Jeg har en meget positiv holdning til hendes endnu ikke offentliggjorte kandidatur. I princippet og generelt er det fint med mig. Hun er fra min gruppe, og hun kan klare opgaven,« sagde han.
