Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen bruger tal på en skæv og misvisende måde, når de i deres optakt til det kommende folketingsvalg fremhæver regeringens økonomiske resultater.

Sådan lyder kritikken nu fra en række førende økonomer, som mener, at statsministerpartiets ageren bidrager til at skabe slør i samfundsdebatten og dermed gør det sværere for vælgerne at sætte deres kryds på et oplyst grundlag.