Danmark ligger under niveau i den internationale målsætning for investeringer i privat forskning og udvikling. Og det er for dårligt, mener topchefer i nogle af landets største virksomheder.

I en kronik i Berlingske Business skriver 12 direktører og økonomidirektører fra virksomheder som blandt andre Vestas, Danfoss, Siemens Danmark, Haldor Topsøe og William Demant Holding, at skattefradraget til forskningsaktiviteter skal øges.