Vi kan se, at det ikke varer længe, før vi begynder at få mangel på arbejdskraft og vil have meget svært ved at finde ansatte til især lavtlønsjobbene. Derfor er det afgørende, at vi sender nogle signaler til omverdenen om, at Danmark er et godt sted at komme for dem, der kan og vil arbejde her.
Allan Agerholm, administrerende direktør i Bella Center
Hele fokus bør være på, hvordan det blive lettere at tiltrække udlændinge med flere internationale skoler, effektiv sagsbehandling, lempelige ordninger og så videre. Men man kan frygte, at fokus udelukkende vil omhandle, hvordan vi kan begrænse antallet af udlændinge.
Anders Heine Jensen, administrerende direktør i kraftværksselskabet BWSC
Det er rigtigt, at vi ønsker en meget erhvervsvenlig politik, og her har Dansk Folkepartis fokus de senere år virket til at ligge et andet sted. Men vi skal huske, at der er andre borgerlige partier, som også vil få indflydelse efter et valg.
Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri
Historien viser, at det vil være negativt for dansk erhvervsliv, hvis Dansk Folkeparti får stor indflydelse på udlændingepolitikken. Erhvervslivet får i stigende omfang behov for at kunne tiltrække flere udlændinge, og fokus bør være på, hvordan vi kan gøre Danmark mere attraktivt for dygtig udenlandsk arbejdskraft.
Kim Sillemann, administrerende direktør i den rådgivende ingeniørkoncern Geo
Det vil ikke være i dansk erhvervslivs interesse at få en udlændingepolitik, som retter sig imod enkelte grupper i vores samfund. I absolutte tal får det nok ikke den store indflydelse på rekrutteringsmulighederne her og nu, men på længere sigt kan det skade Danmarks omdømme og virke negativt for adgangen til arbejdskraft.
René Nielsen, administrerende direktør i handelsvirksomheden Trade Point
Dansk Folkepartis mulige indflydelse på udlændingepolitikken vil påvirke dansk erhvervsliv negativt. Man kan frygte, at danske virksomheder vil få dårligere adgang til arbejdskraft i udlandet. Hele fokus burde være på, hvordan vi kan tiltrække flere kvalificerede udlændinge, og det handler om at få vendt debatten.
Kim Hedegaard Sørensen, administrerende direktør i Blue Water Holding