I takt med, at Dansk Folkeparti er steget i popularitet i meningsmålingerne over det seneste år, er panderynkerne blevet dybere hos Allan Agerholm, der er direktør for Bella Center. I hvert fald når snakken falder på udenlandsk arbejdskraft.
»Jeg kan godt blive bekymret på flere fronter for vores forretning, når jeg ser på, hvordan arbejdsmarkedet herhjemme udvikler sig. Hvis ikke vi sender nogle klare signaler om, at udlændinge er velkomne, kan vi få det meget svært, både i vores branche og i erhvervslivet som helhed, blandt andet fordi vi kommer til at mangle hænder,« siger han.
Bella Center er – som mange andre virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen – dybt afhængig af, at udlændinge føler sig velkomne i Danmark.
»Vi kommer ikke uden om, at stramme regler og en skarp debat sender et dårligt signal. Et eksempel er vores visumregler, som er strammere end for eksempel i Norge, fordi vi frygter, at velhavende kinesiske turister bliver her ulovligt. Det påvirker Danmarks omdømme og dermed også vores indtjening,« siger han.
Allan Agerholms synspunkt bliver delt af en lang række topchefer fra vidt forskellige brancher. I en rundspørge til Berlingskes Toplederpanel med svar fra 207 topchefer svarer halvdelen, at Dansk Folkepartis mulige indflydelse på udlændingepolitikken efter et valg vil have direkte negative effekter på erhvervslivets interesser. Kun otte procent kalder Dansk Folkepartis udlændingepolitik for »positiv« eller »meget positiv«, mens en del ikke tror, at det vil få direkte effekter på erhvervslivets interesser
I transportvirksomheden Blue Water Holding, der blandt andet har specialiseret sig i køletransport samt olie og vind, mener administrerende direktør Kim Hedegaard Sørensen, at det handler om at få vendt hele debatten.
»Fokus er hele tiden på, hvordan vi kan forhindre mennesker i at komme til vores land. Men fokus burde være på, hvordan vi kan tiltrække flere kvalificerede udlændinge. I den sammenhæng er der ingen tvivl om, at Dansk Folkepartis mulige indflydelse på udlændingepolitikken vil trække entydigt i den forkerte retning,« siger Kim Hedegaard Sørensen.
Han synes, at tonen i udlændingedebatten ofte er skinger og ubehagelig, og han frygter, at et entydigt fokus på at begrænse den udenlandske arbejdskraft vil få mange udlændinge til at vælge Danmark fra.
»Jeg tror, at det kan få arbejdskraft fra både Østeuropa og lande uden for EU til at fravælge Danmark. Dansk erhvervliv får ellers i stigende grad brug for mere udenlandsk arbejdskraft i de kommende år,« siger Kim Hedegaard Sørensen.
Mange af topcheferne ønsker fortsat stort fokus på blandt andet behovet for flere internationale skoler, en lettere og smidigere sagsbehandling samt en lempelse af ordningerne for den udenlandske arbejdskraft.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland er de seneste år blevet en stigende bekymring for mange topchefer, og erhvervsorganisationen DI satte i september temaet på dagsordenen på sit årlige topmøde. DI har blandt andet efterlyst en nedsættelse af indkomstgrænsen for at få arbejdstilladelse for borgere uden for EU fra 375.000 kroner til 325.000 kroner.
Samtidig har organisationen foreslået, at den såkaldte positivliste, der i dag giver mange højtuddannede adgang til det danske arbejdsmarked, udvides til også at inkludere visse former for faglært arbejdskraft.
Debatten fra topmødet fik Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, til at skrive et harmdirrende debatindlæg i Berlingske, og han er heller ikke i dag bleg for at give virksomhederne, hvad han mener, er en velfortjent opsang.
»Da vi indførte Greencard-ordningen, lyttede vi til erhvervslivet, men ordningen blev jo slet ikke brugt. Og i forhold til snakken om omdømme på grund af vores visumregler køber jeg altså ikke, at nogle kinesiske turister skal bestemme vores udlændingepolitik,« siger han og uddyber:
»Jeg synes, virksomhederne skulle tænke over det samfund, de er en del af, for der er jo en grund til, at de bliver her,« siger han.
Underdirektør i DI, Charlotte Rønhof, anlægger en diplomatisk tone over for Dansk Folkeparti, som med sin aktuelle styrke sandsynligvis bliver en vigtig samarbejdspartner for de store erhvervsorganisationer efter et valg.
»Vi hører desværre jævnligt fra medlemmerne, at deres udenlandske ansatte er bekymrede over debatten. Hvis de rejser hjem før tid, mister virksomhederne jo det talent, de har brug for for at kunne klare sig i konkurrencen med udlandet,« siger hun og afviser at skyde skylden på Dansk Folkeparti alene.
»Vi kan bare ikke isolere problemet til bestemte partier, for vi skal alle blive bedre til at tage imod udlændinge, der kommer for at arbejde. Og så har Dansk Folkeparti faktisk tidligere i konkrete sager på udlændinge-området også vist forståelse for erhvervslivets behov for udenlandsk arbejdskraft,« siger hun.
Ifølge DI arbejdede der i 2013, hvad der svarer til 123.000 fuldtidsansatte udlændinge i Danmark.