Der har gennem nogle år været meget fokus på den ene procent af befolkningen, der tjener mest. I populær tale benævnes de »Top 1 pct.« Bl.a. har den amerikanske Occupy Wall Street-bevægelse udset sig top 1 pct. som et hade-objekt.

Og den kontroversielle franske økonom Piketty argumenterer for, at top 1 pct. skal beskattes med meget høje skattesatser. Bl.a. foreslår han en topmarginalskat på 80 pct. og en formueskat. Og her hjemme gik Thorning til valg på en millionærskat.

I CEPOS har vi beregnet, at top 1 pct.’s andel af de samlede skattebetalinger er steget siden 2001. Andelen er steget fra 7,5 pct. i 2001 til 8,3 pct. i 2012. Top 1 pct. betaler ca. 50 mia. kr. i skatter og afgifter. Det svarer til finansieringen af 100.000 offentligt ansatte. En person i top 1 pct. betaler i gennemsnit 1,2 mio. kr. i skatter og afgifter. Det svarer til finansieringen af ca. to offentligt ansatte.

Årsagen TIL top 1 pct.’s stigende skatteandel siden 2001 er, at deres indkomst er steget relativt meget svarende til 55 pct. (personerne med de 50 pct. laveste indkomster har haft en indkomstvækst svarende til 32 pct.) I 2001 tjente top 1 pct. 6,4 pct. af al indkomst, mens de i 2012 tjente 7,1 pct. af den samlede indkomst.

Den relativt store indkomststigning for top 1 pct. opvejer, at gruppens betaling af skatter og afgifter i procent af bruttoindkomsten er faldet fra ca. 59 pct. i 2001 til ca. 53 pct. i 2012. Det er en skattereduktion på ca. 10 pct. Reduktionen i skattebetalingen skal bl.a. ses på baggrund af VK-regeringens skattestop samt tre skattereformer i 2004, 2007 og 2010, der øgede jobfradraget, fjernede mellemskatten og øgede topskattegrænsen.

Udviklingen med relativt høj indkomstvækst for top 1 pct. kan blandt andet skyldes, at det er blevet mere attraktivt at arbejde ekstra (dermed tjenes flere penge), bl.a. fordi man har afviklet mellemskatten og dermed reduceret marginalskatten fra 63 til 56 pct. Desuden kan der være en tendens til, at efterspørgslen efter højt specialiseret arbejdskraft stiger i disse år, ligesom aflønningen af topchefer stiger (fusioner af virksomheder og øget globalisering og konkurrencepres øger topchefers produktivitet).

Desuden indebærer globaliseringen, at »superstjerner« i underholdning og sport får øget deres indtjeningsmuligheder. Fremadrettet er der argumenter for, at den øverste marginalskat skal sænkes for at gøre det attraktivt at arbejde mere produktivt, sætte flere aktiviteter i gang mv. En nedsættelse af den øverste marginalskat kan også medvirke til, at flere danske højtuddannede mv. vælger at komme tilbage til Danmark efter ophold på udenlandske universiteter og virksomheder.

Siden 1986 ER den øverste marginalskat sænket fra 73 pct. til 56 pct. Tendensen er set i de fleste OECD-lande og min forventning er, at det fortsætter. Som følge af skattepolitik og strukturelle forhold er der således argumenter for, at top 1 pct`s indkomster vil stige fremadrettet. Det vil bidrage til større produktion, velstand og skatteindtægter. Det bør ikke ses som et problem.