De fleste kender journalisterne. Den ene er studievært på TV-Avisen og tidligere frontfigur i forbrugerprogrammet »Kontant«, Kåre Quist, som ofte er gået i kødet på private forretningsdrivende på vegne af forbrugerne.

Den anden er DRs dokumentarchef, Steen Jensen, som i januar modtog mediebranchens største hæder, Cavlingprisen, for med skjult kamera at afdække, hvordan banker, advokater og revisorer rådgiver kunder om skattely.Begge journalister er inden for de seneste tre år dømt for injurier efter straffeloven ved Østre Landsret. Når straffeloven tages i brug over for journalisterne, er det ifølge medieretsekspert Michael Christiani Havemann udtryk for, at lovovertrædelserne er grove, og at journalisterne har været bevidste om krænkelserne.

Senest blev Kåre Quist i Østre Landsret i maj 2014 sammen med tre kolleger på »Kontant« dømt til at betale bøder, tortgodtgørelse og sagsomkostninger på i alt 549.000 kr. for at have beskyldt firmaet Boligadministratorerne A/S for at have »løjet, snydt, narret, fuppet, pumpet priser« og »skaffe sig et gebyr på syv mio. kr. for at stifte en andelsboligforening«. Alle beskyldningerne var usande, fandt landsretten.

Tilsvarende måtte Steen Jensen og hans kollega Mette Frisk tilsammen betale bøder og sagsomkostninger på over 170.000 kr., da Østre Landsret i juni 2011 dømte dem for injurier, fordi de i et dokumentarprogram fejlagtigt beskyldte Rigshospitalet og overlæge Jens Benn Sørensen for at fejlbehandle visse kræftpatienter med »forsøgsmedicin«, hvilket ifølge udsendelsen medførte unødvendige dødsfald.

Samlet regning på 3,5 mio. kr.

Landsretten fandt, at beskyldningerne var usande og tilføjede, at journalisterne havde fremført beskyldningerne, selv om de på udsendelsestidspunktet vidste, at de var usande.

Berlingske har gennem aktindsigt fået oplyst hos DR, at advokatomkostninger i »Kontant«-sagen udgør 1,1 mio. kr. plus moms. Det vil sige, at den samlede regning for injuriedommen mod Kåre Quist og hans kolleger lyder på 1,9 mio. kr.

Advokatregningen for injuriesagen mod Rigshospitalet løber op i 1,2 mio. kr. plus moms. Hertil kommer bøder og betaling af modpartens sagsomkostninger på godt 170.000 kr., i alt 1,7 mio. kr.

De to sager har således tilsammen kostet over 3,5 mio. kr. inklusive moms. Men DR-journalisterne, som er ansvarlige for de to injurierende udsendelser, slipper for at åbne tegnebogen. Deres arbejdsgiver, DR, betaler nemlig såvel bøder som modpartens sagsomkostninger og journalisternes egne advokatregninger.

Ifølge DRs juridiske chef, Peter Skov, er det helt naturligt for DR og andre medier at friholde sine medarbejdere for de økonomiske konsekvenser, der følger af retssager, der anlægges mod journalisterne i forbindelse med udførelsen af deres tjeneste for DR:

»Konsekvensen af at pålægge medarbejderne at bære omkostningerne ville være uforenelige med en fri og kritisk presse. En virksomhed ville i vidt omfang kunne undgå kritik i pressen ved at varsle en retssag over for journalisten,« siger han.

»En retssag er så omkostningstung, at den ofte vil være velfærdstruende for den enkelte medarbejder, der i hvert enkelt tilfælde skulle gøre op med sig selv, om familieboligen skulle sættes på spil. Det må derfor forventes, at kritisk journalistik vil blive reduceret til et niveau langt under det, der kræves af pressen for at kunne være offentlighedens vagthund. Et pålæg til medierne om ikke at friholde journalisterne vil derfor være et betydeligt og uberettiget indgreb i mediernes ytringsfrihed og i strid med den Europæiske menneskerettighedskonvention.«

Michael Christiani Havemann er medie­retsekspert, indtil for nylig mangeårig ekstern lektor på Københavns Universitet og advokat for DR-journalisternes ofre i de to sager. Han er stærkt uenig i DR-chefens udmeldinger:

»Jeg er helt enig i, at den frie presse skal have mulighed for at foretage dybdeborende og nærgående journalistik, men mon ikke vi omvendt også kan være enige om, at journalistik kan være så dårligt udført, at journalisten selv må betale bøder og omkostninger,« siger han.

Medieretsekspert: ulovligt og urimeligt

»DR-journalisterne er dømt efter straffeloven, fordi de har fremsat usande og krænkende oplysninger med vilje. Kan DR virkelig i ramme alvor mene, at journalister uden nogen personlig konsekvens skal kunne gøre det?« spørger Michael Christiani Havemann.

»Min konklusion er klar. Det er både ulovligt og urimeligt, at journalisterne ikke straffes for deres handlinger på lige fod med alle andre. Dertil kommer, at en dom jo både er en straf til den enkelte og et vink med en vognstang til andre, dvs. dommen skal have en præventiv virkning. Men der er jo intet præventivt her, når der ikke sker noget som helst i forhold til medarbejderne.«