Flere end 2.000 statsborgere fra tolv østeuropæiske lande er i årets første tre måneder blevet sigtet for overtrædelser af straffeloven og særlovene. 27,4 pct. af alle sigtelser for indbrud i private hjem bliver begået af tilrejsende udlændinge, flere end en fjerdedel af de indsatte i landets fængsler er udenlandske statsborgere, og antallet af rumænere, der sigtes for en lovovertrædelse i Danmark, er steget fra godt 1.600 personer i 2010 til flere end 3.000 personer i 2013.

Tallene stammer fra nye opgørelser fra Rigspolitiet udarbejdet til Justitsministeriet til brug for en række svar til Folketingets retsudvalg, og det får justitsminister Karen Hækkerup (S) til at reagere. Hun nedsætter nu en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe i ministeriet med repræsentanter fra både politiet og udlændingemyndighederne, der skal undersøge, hvordan indsatsen mod de kriminelle østeuropæere kan intensiveres.»Nu har vi tallene sort på hvidt, og det er jo ikke sådan, at vi har siddet på hænderne indtil nu, men vi skal se efter flere løsninger. Arbejdsgruppen skal se på, om vi kan styrke politiets værktøjer yderligere, eksempelvis ved at bruge mere kontrolteknologi, hvordan vi styrker kontrollen især i grænseområderne og i lufthavnen, og hvordan vi kan trække mere på udlandet og indgå i nye partnerskaber,« siger Karen Hækkerup, der tilføjer, at arbejdsgruppen skal have anbefalingerne klar ved udgangen af august.

Leder Michael Ask fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter erkender problemets alvor og påpeger, at det især kredser om rumænske og litauiske kriminelle.»Det er et stort problem og et voksende problem. Nogle af de kriminelle østeuropæere er enormt professionelle og organiserede, og derudover ser vi såkaldte fattigdomskriminelle, der rejser lidt på må og få og stjæler, hvad de kan,« siger politiinspektøren, der understreger, at det er helt afgørende, at politiet har et solidt og veludbygget internationalt samarbejde, herunder netop med myndighederne i Rumænien og Litauen. I næste uge skal politiet fra de nordiske lande eksempelvis mødes i Europol-regi med kolleger fra Litauen for at drøfte konkrete oplysninger, der skal danne grundlag for en større fælles efterforskning mod organiserede kriminelle grupper, fortæller han uden at kunne gå nærmere i detaljer.

Han hilser justitsministerens nye arbejdsgruppe velkommen, for indsatsen kan hele tiden justeres. Ikke mindst fordi tilrejsende østkriminelle er en ny kriminalitetsform, hvor ordensmagten til stadighed har brug for at samle viden og erfaringer.

»Dette er mere uhåndterbart og mere spredt end eksempelvis bande- og rockerkriminaliteten, hvor vi ved meget mere om grupperne. Vi gør rigtig meget allerede, men vi skal hele tiden spørge os selv, om vi gør det godt nok, og vi har overvejelser i Rigspolitiet og i kredsene om, hvordan vi kan forbedre os og justere koncepterne,« siger Michael Ask.

Han henviser konkret til, at det vil være et klart signal, hvis flere udlændinge sendes hjem til afsoning, fordi de »korte og luksuriøse fængselsophold i Danmark i hvert fald ikke afskrækker dem«.

Netop mere afsoning i hjemlandet og skærpede straffe er blandt de redskaber, som Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, efterlyser. Og i hans optik må der politiske aftaler på bordet, ikke blot en arbejdsgruppe.

»Man finder ikke en løsning ved at bede embedsmænd sidde og fedte med det her. Man bliver nødt til at supplere det med politiske løsninger, og der ligger en masse værktøjer lige til højrebenet,« siger han og opfordrer ministeren til at indkalde forligspartierne bag politiforliget til en drøftelse.