Nogle af mine bekendte mener, at jeg er for stivsindet og snarest bør forlige mig med den tidligere imam, Ahmed Akkari, for hans indsats under Muhammedkrisen. Et godt menneske kan altid tilgive, også når det gælder en sag som den, der opstod under omtalte krise og også selv om Akkaris rolle i sagen hørte til en af de mere fremtrædende.

For mit vedkommende ligger landet sådan, at det ikke drejede sig om en happening, som Akkari var med til at sætte i scene. For både mig selv og min familie blev der udstedt dødstrusler og advarsler om, at vi ikke kunne vise os forskellige steder, hvilket naturligt nok medførte en omlægning af livsførelsen med en del ubehag til følge.

Det er ikke fordi, jeg ønsker at give Akkari endnu større presse, end han har forstået at tilrane sig indtil nu i aviser og TV, men jeg kan se, at han har den mageløse frækhed at nedgøre sin indsats under den daværende konflikt og fremstille sig selv som misforstået og ydmyget i selskab med kendisser, der i nogle tilfælde har betragtet ham som det vildledte lam i haven med de gode grøntsager, som han har savnet så længe.

Jeg er måske en enfoldig tegner, der ikke synes, at Akkaris indsats, der har kostet hundrede mennesker livet og utallige deres arbejde og nationen med kongehuset i spidsen deres anstændighed i resten af den ikke- muslimske verden, skal forbigås helt uden en kommentar fra mig.

Dertil kommer uro og skænderier i presse og i bekendtskabskredse for hovmod og ukristelighed for ikke at ville tilgive for alt det grimme som er kommet, for til stadighed at skulle mindes Akkari og hans udåd.

Kan dette alene være på grund af de tolv tegningers offentliggørelse af en 1.400 år gammel, selvbestaltet profet, så havde salig John Mogensen sandelig ret: Der er noget galt i Danmark – ja, i hele verden.

Akkaris ærlighed er at sammenligne med en velovervejet fidus, der skulle bringe ham tilbage på de bonede gulve, da det viste sig umuligt for ham at opnå stillingen som kalif i hans moderland. Slipper Akkari fra sine gerninger, med bare at trykke sine ofre i hånden, så skal han takke for, at han er havnet i et så storsindet land.

Andre i hans sted har betalt en meget højere pris.