Jobreform
Noget af det første, Lars Løkke Rasmussen vil gøre som statsminister, er at indkalde til forhandlinger om en »jobreform«. Jobreformen skal øge gevinsten ved at tage lavtlønsarbejde. Midlerne er et »moderne kontanthjælpsloft« og målrettede skattelettelser i bunden for folk i arbejde.
Løkke har dog længe været i modvind for ikke konkret at anvise, hvordan reformen skal skrues sammen. Hvor skal loftet ligge? Og hvor store skattelettelser forestiller han sig?
Det vil blive en øvelse af de større at få reformen skruet sammen. Her skal Løkke gabe over store uenigheder mellem på den ene side Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der også ønsker topskattelettelser, mens Dansk Folkeparti har afvist tankerne om skattelettelser til de højtlønnede.
Dagpenge
Noget af det første, den nye regering skal tage fat på, vil formentlig blive en reform af dagpengesystemet.
Dagpengespørgsmålet var måske den ømmeste af alle ømme tæer for SR-regeringen i sidste valgperiode, hvor flere lappeløsninger blev iværksat efter pres fra fagbevægelsen og den venstre side af folketingssalen.
Udgangspunktet for reformen bliver Dagpengekommissionens rapport, der udkommer i september. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har gjort det klart, at han ønsker mere fleksible genoptjeningsregler, men vil ikke gøre systemet dyrere samlet set.
Det vil Dansk Folkeparti til gengæld, der i valgkampen indgik en umage dagpengealliance med SF om at halvere genoptjeningsperioden fra de nuværende 52 uger til 26 uger.
Boligskatterne
Som følge af en bred politisk aftale er ejendomsværdiskatten fastlåst til 2020. Til gengæld er det uafklaret, hvad der skal ske efter 2020 – det skal besluttes i denne valgperiode.
De borgerlige partier har i valgkampen gjort sig til talsmænd for at forlænge skattestoppet til 2025 – men mangler endnu at anvise finansiering til forslaget, der vil koste mellem fire og fem mia. kr.
Grundskylden er ikke underlagt et stop, men kun et loft, der betyder, at den maksimalt kan stige med syv pct. om året. Det fører dog i kroner og ører til betydelige stigninger for mange boligejere i særligt hovedstadsområdet.
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har gjort en fastfrysning af grundskylden til en klar mærkesag, ligesom V-toppen har været under internt pres for at finde en løsning. I toppen af Venstre gør kilder det klart, at der formentlig skal findes en løsning på problemet.
Flygtningepolitikken
Som følge af bl.a. borgerkrigen i Syrien og kaotiske tilstande i flere afrikanske lande er der ifølge FN omkring 50 millioner mennesker på flugt på verdensplan.
Det betyder massive flygtningestrømme ind i Europa, som også sætter sit præg på Danmark, hvor asyltallene er relativt høje. Under valgkampen gjorde Lars Løkke Rasmussen det til en mærkesag at rette op på en asylpolitik, der i hans øjne har »sejlet« under den tidligere regering. Løkke fremlagde derfor i valgkampen sit bud på en asylreform, som han i sommerferien vil hasteindkalde Folketinget for at få vedtaget.
Flere eksperter har sået tvivl om, hvorvidt det er muligt at styre flygtningestrømmen mod Danmark ved at skrue på eksempelvis ydelser og opholdsvilkår. Viser det sig at være rigtigt, vil det være et stort nederlag for Lars Løkke Rasmussen.
Statsministeren har også bebudet, at han vil genoprette et Integrationsministerum.
Den offentlige sektor
Lars Løkke Rasmussen er gået til valg på et offentligt udgiftsstop, der skal holde de offentlige udgifter i ro. Udgiftsstoppet skal være med til at finansiere hans jobreform, der skal øge gevinsten ved at være i arbejde fremfor at være på passiv forsørgelse.
Også her skal Løkke gabe over enorme uenigheder: På den ene side ønsker Dansk Folkeparti en offentlig udgiftsvækst på 0,8 pct. om året, mens Det Konservative Folkeparti ønsker nulvækst. Liberal Alliance ønsker decideret minusvækst.
Samtidig skal Løkke bygge videre på SR-regeringens arbejde med at effektivisere den offentlige sektor. De offentlige udgifter er under et massivt, opadgående pres på grund af befolkningsaldring, ændret demografi og stigende medicinudgifter i sundhedssystemet. SR-regeringen regnede med at effektivisere den offentlige sektor med 12 mia. kr. frem mod 2020.
Folkeafstemning
Regeringen skal senest i 1. kvartal 2016 afholde en folkeafstemning, hvor danskerne skal tage stilling til, om de ønsker at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning for bl.a. at holde Danmark i det europæiske politisamarbejde, Europol.
Danskerne skal stemme om at tilvælge 22 såkaldte retsakter, hvor Danmark hidtil har taget forbehold for det europæiske samarbejde. Blandt de 22 retsakter er samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel, seksuelt misbrug af børn og cyber-kriminalitet.
Den borgerlige lejr er delt i to. Venstre og Det Konservative Folkeparti anbefaler et ja, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance anbefaler et nej. Uenigheden mellem Venstre og Dansk Folkeparti i dette spørgsmål regnes for den største forhindring for, at partierne kan danne regering sammen. DF-formand Kristian Thulesen Dahl har dog afvist, at det isoleret set betyder, at Dansk Folkeparti ikke kan gå med i en Venstre-ledet regering.
EU-politikken
Spørgsmålet om EU-politikken vil spille en central rolle under den nye Løkke-regering. Dansk Folkeparti er med en EU-kritisk linje Danmarks største parti i Europa-Parlamentet og ønsker bl.a. Schengen-samarbejdet til folkeafstemning. Venstre har sammen med de andre ja-partier til gengæld en opfattelse af, at Danmark skal så tæt på kernen i EU-samarbejdet som muligt.
I valgkampen blev de fire, blå partier enige om et fælles opgør med EU-politikken. De vil bl.a. støtte den britiske premierminister, David Cameron, i hans kamp for en ny aftale med EU, som han kan sende til folkeafstemning. De blå partier vil også arbejde for, at EU ikke bliver en »social union« gennem f.eks. indførelse af optjeningsprincipper på velfærdsydelser.
EU-politikken vil derfor være en stor udfordring for statsminister Lars Løkke Rasmussen igennem hele valgperioden.
Ejendomsvurderinger
I 2013 fremlagde Rigsrevisionen en opsigtsvækkende rapport, der konkluderede, at der var fejl i tre ud af fire af Skats ejendomsvurderinger. Med andre ord har tusindvis af danske boligejere betalt enten for meget eller for lidt i boligskat i en årrække.
Skandalen fik politikerne på Christiansborg til at nedsætte et ekspertudvalg, der sidste år kom med sine anbefalinger til et nyt vurderingssystem.
Det nye system indeholdt dog stadig stor usikkerhed og var ikke præcist nok efter politikernes smag. Derfor blev det besluttet at udskyde beslutningen om et nyt og mere præcist vurderingssystem til 2017.
Skatteministeriet arbejder på en ny model, som forventes at kunne træde i kraft 1. marts 2017.
Sagen om fejlagtige ejendomsvurderinger har allerede skabt betydelige problemer for SR-regeringen og vil med stor sandsynlighed også komme til at kræve meget energi for Løkke-regeringen igennem valgperioden.
Trepartsforhandlinger
I valgkampen bedyrede Lars Løkke Rasmussen, at han vil indkalde til trepartsforhandlinger i sin statsministertid. Dagsordenen skal være at finde en fælles løsning på Danmarks store udfordringer.
Løkke peger på fem punkter, der skal på forhandlingsbordet, bl.a. at få flere i arbejde fremfor at være på passiv forsørgelse, at skabe vækst, at flere skal have den rigtige uddannelse, og at fremtidens pensioner skal sikres.
Trepartsforhandlinger har tidligere været en stor succes, bl.a. da det lykkedes den konservative statsminister Poul Schlüter at skabe de populære arbejdsmarkedspensioner sammen med arbejdsmarkedets parter.
Den tidligere regering led dog et stort nederlag, da trepartsforhandlinger om øget arbejdstid brød sammen.
Der er med andre ord meget på spil for Lars Løkke Rasmussen: Lykkes det, er det en stor sejr, der kan blive husket i mange år. Fejler det, er det et stort nederlag.
2025-plan
¨I løbet af sidste valgperiode tilrettelagde SR-regeringen sit arbejde med udgangspunkt i en 2020-plan, der bl.a. opstillede konkrete mål for fremgangen i beskæftigelsen og væksten. Den nye regering vil derfor – formentlig ikke særlig langt inde i valgperioden – fremlægge en 2025-plan, som beskriver de nye pejlemærker for udviklingen i dansk økonomi.
Liberal Alliance er det eneste borgerlige parti, der har fremlagt et bud på en 2025-plan. En plan, der indeholder skattelettelser for mere end 100 mia. kr., og som statsminister Lars Løkke Rasmussen har kaldt »ikke realisérbar«.
Der er store uenigheder om den økonomiske politik blandt de blå partier om alt fra væksten i den offentlige sektor til skattepolitikken. Til gengæld ser alle blå partier ud til at være enige om, at skattestoppet for landets boligejere skal forlænges til år 2025.
