Boligmarkedet følger de fleste danskere meget tæt. I denne tid kræver det særlig opmærksomhed. Lige nu stiger priserne kraftigt i hovedstadsområdet. Nationalbankdirektør Lars Rohde advarer om, at den lave rente kan føre til en ny boligboble i København og kræver indgreb. Men politikerne vægrer sig. Under valgkampen var statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og den kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på nippet til at give danskerne håndslag på, at der ikke sker noget med boligskatterne på denne side af 2025.
Læs også: Nationalbanken vil dæmpe boligmarkedet
Nu er valget imidlertid overstået, og hverdagens problemer melder sig. Et af de store er de mange skævheder på boligmarkedet. Vores ejendomsvurderingssystem er som bekendt kørt helt af sporet, og vi har ikke set overbevisende forslag, der kan rette det op. I hovedstaden oplever borgere med ganske almindelige indkomster, at den dramatisk stigende grundskyld er på vej til at drive dem fra hus og hjem. I dele af provinsen og på landet, hvor affolkningen skrider frem, er det vanskeligt at belåne og sælge fast ejendom. Den almennyttige boligsektor kæmper med ghettoproblemer og har svært ved at tiltrække velfungerende borgere. I andelssektoren er der helt særlige udfordringer. I det private udlejningsbyggeri betyder huslejeregulering i den ældre boligmasse, at vinderne i boliglotteriet kan sidde i store herskabslejligheder til huslejer, der intet har med markedsprisen at gøre. Finanskrisen og strukturudviklingen i samfundet, hvor stadigt flere flytter til de større byer, har forværret udviklingen, som har været undervejs i årtier.
Reelt er der ikke ført boligpolitik i Danmark siden de store boligforlig i 1960erne. Vi har udsigt til en ny borgerlig regering, der skal formidle et bredt samarbejde i Folketinget. Et af de områder, den med fordel kan tage op, er netop boligsektoren. Men det skal ikke ske ved at gribe fat i et hjørne af problemstillingen. Forsøger man at løse problemer ét sted, dukker problemerne op et andet. Skævhederne på boligmarkedet skal ses under ét. Vi har masser af viden om, hvordan udviklingen er, og hvori problemerne består. Men vi mangler sammenhængende forslag til, hvordan de kan løses. Derfor er det på tide at nedsætte en boligkommission af sagkyndige, der kommer med et samlet bud på, hvordan man kan rette skævhederne på boligmarkedet op. Ligesom Dagpengekommissionen har et mandat, der binder den til at finde løsninger inden for økonomiske rammer, der svarer til de nuværende dagpengeudgifter, kan man stille krav til en boligkommission. F.eks. at provenuet af den samlede boligbeskatning skal holdes på det niveau, der forudses frem til 2025.
Læs også: Boligen skuffer som investering
En boligkommission kan se uhildet på problemerne. Hvis også politikerne for engangs skyld er villige til at lade tabuerne forblive i garderobeskabet, kan nye boligpolitiske ideer måske føre til en varig løsning. I disse opsvingstider er der mulighed for at skabe reformer, der gør mindre ondt end i nedgangstider. Netop en sammenhængende boligreform vil kunne højne respekten for det samarbejdende folkestyre. Hvorfor ikke tage udfordringen op nu, hvor fronterne i dansk politik alligevel er i opbrud?