1. Få dig en advokat – også selvom I er gode venner. Advokaten kan hjælpe dig igennem de juridiske beslutningsprocesser.

  2. Kontakt din bank og få din egen bankrådgiver. Den samme rådgiver kan ikke være objektiv rådgiver for begge parter.

  3. Få dine egne konti og din egen netbank.

  4. Opret en konto til børnenes udgifter, hvor I hver måned indbetaler det beløb, I er enige om, skal gå til børnene. Børnepengene kan også sættes ind på den konto, og udgifter til f.eks. institutioner kan betales herfra. I kan også bruge den til at spare op til konfirmationer, studenterfester, lejrskole osv.

  5. Skal huset sælges, er det en god ide at lægge et budget over de udgifter, som stadig er fælles, og aftale hvordan I fordeler dem.

  6. Bliver ejendommen solgt med underskud, skal du være forberedt på, at banken kræver, at du hæfter både for din halvdel og din eks’ halvdel af gælden. I har begge skrevet under og hæfter derfor solidarisk for gælden. Konsekvensen kan være, at du kommer til at betale hele gælden, hvis din eks stopper betalingen.

  7. Hvis du flytter i lejlighed, skal du fortsætte med at betale til kreditforeningslån, boliglån, ejendomsskat og husforsikring. Du skal ikke betale for vand, el og varme. Bliver din eks boende i huset, skal han eller hun i princippet betale husleje til dig for at bo i din halvdel af huset.

  8. Tjek forsikringerne og sørg for, at I stadig er godt dækket. Det gælder også indboforsikringen.

  9. Skilsmissen får ganske givet konsekvenser for din skat. Kontakt skat og find ud af, hvad det betyder for din nettoløn.

  10. Det sværeste: træn dig i at adskille følelser og økonomi. Vær opmærksom på, hvornår du taler fra dine følelser (irrationelle bemærkninger), og hvornår du taler fra din hjerne (rationelle bemærkninger). Det gør kommunikationen meget nemmere.

Læs også: